< Ioba 31 >

1 U A hana au i berita me kuu mau maka; A no ke aha la au e nana aku ai i ke kaikamahine?
Jeg gjorde en Pagt med mine Øjne, og hvad skulde jeg agte paa en Jomfru?
2 A heaha ka haawina a ke Akua mai luna mai? Heaha hoi ka hooilina a ka Mea mana mai kahi kiekie mai?
Og hvad for en Lod vilde Gud have givet ovenfra og hvad for en Arv den Almægtige fra det høje?
3 Aole anei he make no ka poe pono ole? A me ka luku no ka poe hana hewa?
Mon ikke Ulykke er beredt for den uretfærdige og Undergang for dem, som gøre Uret?
4 Aole anei ia i ike i ko'u mau aoao, A i helu hoi i kuu mau kapuwai a pau?
Mon han ikke ser mine Veje og tæller alle mine Skridt?
5 Ina ua hele au ma ka wahahee, Ina ua lalelale kuu wawae i ka hoopunipuni;
Dersom jeg har vandret med Falskhed, og min Fod har hastet til Svig,
6 E kaupaonaia au ma ke kaupaona pono, I ike ai ke Akua i kuu oiaio.
— han veje mig paa Retfærdigheds Vægtskaaler, og Gud kende min Uskyldighed —
7 Ina ua kapae kuu hele ana mai ke ala aku, A ua hele kuu naau mamuli o ko'u mau maka, Ina ua pili ke kina i kuu mau lima;
dersom min Gang har bøjet af fra Vejen, og mit Hjerte er gaaet efter mine Øjne, og en Plet har klæbet ved mine Hænder:
8 Alaila e lulu no au, a na hai e ai; A e uhukiia kuu mea ulu.
Da gid jeg maa saa, men en anden æde, og mit Afkom maa oprykkes med Rod.
9 Ina ua hoowalewaleia ko'u naau e ka wahine, Ina ua hoohalua au ma ka puka o ko'u hoalauna;
Dersom mit Hjerte er forlokket til en Kvinde, og jeg har luret ved min Næstes Dør:
10 Alaila e kaapalaoa ka'u wahine na hai, A e kulou na mea e maluna ona.
Da gid min Hustru maa male for en anden, og andre bøje sig over hende.
11 No ka mea, he hewa nui no ia, A he lawehala no ia imua o na lunakanawai.
Thi det var en Skændselsgerning, og det var en Misgerning, som hørte hen for Dommerne;
12 No ka mea, he ahi ia e hoopau ana, a i ka make, A e uhuki no ia i ka'u mea loaa a pau.
thi det var en Ild, som fortærede indtil Afgrunden, og som skulde have oprykket al min Afgrøde med Rode.
13 Ina ua hoowahawaha au i ka hoopono ana i ka'u kauwakane a me ka'u kauwawahine, Ia lakou i hoopaapaa pu ai me au;
Dersom jeg havde foragtet min Tjeners eller min Tjenestepiges Ret, naar de trættede med mig;
14 Heaha ka'u e hana aku ai ke ku mai ke Akua? A ke hookolokolo mai ia, heaha ka'u e olelo aku ai ia ia?
— og hvad vilde jeg gøre, naar Gud vilde opstaa? og naar han vilde hjemsøge, hvad skulde jeg svare ham?
15 Aole anei ka mea nana au i hana iloko o ka opu i hana hoi ia ia? I hana hoi oia ia maua iloko o ka opu hookahi?
har ikke han, som skabte mig i Moders Liv, skabt ham? og har ikke en og den samme beredt os i Moderskød? —
16 Ina ua hoole au i ka makemake o ka poe ilihune, A ua hoonawaliwali i na maka o ka wahinekanemake;
dersom jeg har nægtet de ringe deres Begæring og ladet Enkens Øjne vansmægte,
17 A ina ua ai au i ka'u wahi ai iki, owau wale no, A i ai ole hoi ka mea makua ole ia mea;
og jeg har ædt min Mundbid for mig alene, saa at den faderløse ikke aad deraf;
18 (No ka mea, mai kuu wa opio mai, ua ulu pu ia me au me he makuakane la, A mai ka opu mai o ko'u makuwahine ua alakai au ia ia: )
— tværtimod, han er opvokset hos mig som hos en Fader fra min Ungdom af, og hende ledede jeg, fra min Moders Liv af —
19 Ina ua ike au i ka mea e make ana i ke kapa ole, A i ka mea ilihune me ka mea uhi ole;
dersom jeg har set en forkommen, uden Klæder, og at den fattige intet Dække havde;
20 Ina ua hoomaikai ole kona puhaka ia'u, A ua pumahana ole ia i ka hulu o ka'u poe hipa;
dersom hans Lænder ikke have velsignet mig, medens han varmede sig ved Ulden af mine Faar;
21 Ina ua kau aku au i kuu lima maluna o ka mea makua ole, I ka manawa a'u i ike ai i kuu kokua ma ka ipuka:
dersom jeg har løftet min Haand imod den faderløse, fordi jeg saa Hjælp for mig i Porten:
22 Alaila e haule iho kuu lima mai ka poohiwi aku, A e haki kuu lima mai ka iwi poohiwi aku.
Da gid min Skulder maa falde fra Skulderbladet, og min Arm brydes fra Armpiben!
23 No ka mea, he mea weliweli ia'u ka hoopai ana o ke Akua, A no kona kiekie aole loa au i hoomanawanui.
Thi en Rædsel vilde være kommen over mig, en Ulykke fra Gud, og imod hans Højhed formaaede jeg intet.
24 Ina ua hoonoho au i ke gula i mea e lana'i kuu manao, Ina olelo aku au i ke gula maikai, Oia kuu mea e palele ai;
Dersom jeg har sat Guld til mit Haab eller sagt til det kostelige Guld: Du er min Tillid;
25 Ina ua olioli au no ka nui o kuu waiwai, A no ka mea nui a kuu lima i loaa'i;
dersom jeg har glædet mig, at mit Gods var meget, og at min Haand havde forhvervet mangfoldigt;
26 Ina ua ike au i ka la i kona lilelile ana, A i ka mahina i kona hele aiai ana;
dersom jeg har set til Sollyset, naar det skinnede, eller til Maanen, naar den gaar herlig,
27 A ua hoowalewale malu ia ko'u naau, I honi ai kuu lima i kuu waha;
og mit Hjerte har ladet sig forlokke i Løndom, saa at min Mund kyssede min Haand:
28 He hewa no hoi ia i ka lunakanawai; No ka mea, ua hoole aku au i ke Akua maluna.
— Ogsaa dette havde været en Misgerning, som hørte hen under Dommerne; thi jeg havde hyklet for Gud i det høje —!
29 Ina ua olioli au i ka make ana o ka mea inaina mai ia'u, A ua hauoli au i ka loaa ana o ka hewa ia ia:
dersom jeg har glædet mig over min Fjendes Undergang og jublet, naar Ulykken ramte ham;
30 Aole! aole au i ae aku i kuu waha e hana hewa, Ma ke noi aku i ka hooino maluna o kona uhane.
— men jeg tilstedede ikke min Gane at synde, saa at jeg under Forbandelse begærede hans Sjæl —
31 Ina i olelo ole mai na kanaka o kuu halelewa, Ina e loaa ia makou kona io! aole makou e maona.
dersom ikke Mændene i mit Telt have sagt: Hvor finder man nogen, som ikke er bleven mæt af hans Kød?
32 Aole i moe mawaho ka malihini, Ua wehe ae no au i ko'u puka no ka mea hele.
— den fremmede maatte ikke ligge udenfor om Natten, jeg lod mine Døre op for vejfarende —
33 Ina ua uhi au i kuu hala e like me ka ke kanaka, I ka huna ana i kuu hewa iloko o kuu poli;
dersom jeg har skjult mine Overtrædelser som Adam og dulgt min Misgerning i min Barm,
34 Alaila e hoohilahilaia au imua o ka aha nui, A na ka wahawaha o na ohana e hooweliweli ia'u, A noho malie no au, a hele ole iwaho o ka puka.
fordi jeg frygtede den store Hob, og Slægters Foragt kunde have forfærdet mig, saa at jeg tav og ikke gik ud af en Dør —
35 Ina hoi e hoolohe mai kela ia'u! Eia hoi kuu hoailona, e ekemu mai ka Mea mana ia'u! A e kakau kuu enemi i ka palapala hoopii!
Havde jeg dog den, som vilde høre paa mig! se her min Underskrift — den Almægtige svare mig — og her den Klage, min Modpart har opsat;
36 He oiaio e kau aku au ia mea maluna o ko'u poohiwi, E nakii au ia me he leialii la maluna o'u.
sandelig, jeg skulde tage den paa min Skulder, jeg skulde binde den omkring mig som et Hovedsmykke!
37 E hai aku hoi au ia ia i ka heluna o kuu mau kapuwai; Me he alii la, e hookokoke aku au ia ia.
Jeg vil tilkendegive ham ethvert af mine Skridt, som en Fyrste vil jeg nærme mig ham.
38 Ina e uwe kuu aina no'u, A o na auwaha hoi ona e kanikau mai;
Dersom min Ager raaber imod mig, og alle dens Furer græde;
39 Ina ua ai au i kona hua me ke kala ole, A ua hoomake paha i na haku ona;
dersom jeg har fortæret dens Grøde uden at have betalt den og udblæst Sjælen fra dens Ejermand:
40 E hoouluia ka laau oioi no ka palaoa, A o ka zizania no ka bale. Ua pau ka olelo a Ioba.
Gid da vokse Tjørn i Stedet for Hvede, og Ukrudt i Stedet for Byg; — Jobs Ord have Ende.

< Ioba 31 >