Ioba 24
1 NO ka mea, aole i hoonaloia na manawa mai ka Mea mana aku, No ke aha la aole ka poe ike ia ia e noonoo i kona mau la?
Hvorfor ere Tider ikke gemte af den Almægtige? og hvorfor se de, som kender ham, ikke hans Dage?
2 Hoonee aku lakou i na palena aina, A lawe wale aku lakou i ka poe hipa, a hanai aku ia lakou.
Man forrykker Markskel, man røver Hjorder og vogter dem;
3 Alakai aku lakou i ka hokikane o ka poe makua ole; A lawe lakou i ka bipi a ka wahinekanemake i uku panai.
man driver de faderløses Asen bort, man tager en Enkes Okse til Pant;
4 Ua kipaku lakou i ka poe nele mai ke ala aku; Pee pu aku la na ilihune o ka honua.
man trænger de fattige ud af Vejen, de elendige i Landet maa skjule sig til Hobe.
5 Aia hoi, me na hoki hihiu ma ka waonahele, hele aku lakou i ka lakou hana; E imi ana i ka mea pio; O ka waonahele oia ka ai na lakou, a na ka lakou poe keiki.
Se, som Vildæsler i Ørken gaa de ud til deres Gerning, de staa aarle op efter Føde! Ørkenen giver dem Brød til Børnene.
6 Ma ka mahinaai, oki kela mea keia mea i kana ai; A hoiliili lakou ma ka pawaina o ka mea hewa,
De høste den ugudeliges Blandingssæd, og de holde Efterhøst i hans Vingaard.
7 Waiho lakou i ka poe olohelohe i moe lakou me ka kapa ole, Aohe mea uhi iloko o ke anu.
Nøgne ligge de om Natten, uden Klæder, og uden Dække i Kulden.
8 Ua pulu lakou i ka ua nui o oa mauna, A no ka hale ole, ua pili lakou i ka pohaku.
De blive vaade af Bjergenes Vandskyl, og fordi de ingen Tilflugt have, favne de Klippen.
9 Kaili lakou i ka mea makua ole mai ka u aku, A lawe lakou i ka aahu o ka ilihune i uku panei
Man river den faderløse fra Moders Bryst, og af den elendige tager man Pant.
10 Hoohele lakou i ka mea olohelohe me ke kapa ole, A lawe aku lakou i ka poa palaoa mai ka pololi;
Nøgne gaa de uden Klæder, og hungrende bære de Neg.
11 Kaomi lakou i ka aila mawaena o ko lakou meu papohaku, Hahi lakou i na wahi kaomi waina, a makewai lakou.
De udperse Olie inden for hines Mure, de træde Vinperserne og tørste derved.
12 Kunukunu na kanaka mai ke kulanakauhale aku, A o ka naau i houia ke kahea aku; Aole ke Akua i manao mai i ka mea lapuwale,
Fra Staden sukke Folk, og de gennemboredes Sjæle skrige; dog agter Gud ikke paa det urimelige deri.
13 O lakou ka poe e kipi ana i ka malamalama, Aole lakou i ike i kona mau kuamoo, Aole lakou i nobo ma kona mau alanui.
Der er dem, som hade Lyset, de kende ikke dets Veje, og de blive ikke paa dets Stier.
14 I ka malamalama ala mai ka pepehi kanaka, A pepehi aku i ka poe ilihune a me ka poe nele, A i ka po ua like ia me ka aihue.
Morderen staar op, naar det dages, slaar den elendige og fattige ihjel; og om Natten er han som Tyven.
15 Ke kali ae la ka make o ka mea moe kolohe i ke ahiahi poeleele, I iho la, Aole e ike mai ka make ia'u; A kau i ka pale ma ka make.
Og Horkarlens Øjne vare paa Tusmørket, og han siger: Intet Øje skal skue mig; og han lægger et Dække over sit Ansigt.
16 I ka pouli wawahi lakou i na hale, I ke ao hoopaa lakou ia lakou iho iloko: Aole lakou i ike i ka malamalama.
I Mørket brydes ind i Husene, om Dagen lukke de sig inde; de kende ikke Lyset
17 No ka mea, o kakahiaka, ua like pu ia no lakou me ka malu make; Ina ikeia, ua kau mai na mea weliweli o ka malu make.
Thi for dem alle er Dødsskygge Morgen; thi de ere bekendte med Dødsskyggens Rædsler.
18 Ua like lakou me ka mea mama maluna o ka wai; Ua hoinoia ko lakou kuleana ma ka honua; Aole lakou e huli ae ma ke ala o na pawaina,
Let farer en saadan bort paa Vandet, deres Arvelod er forbandet i Landet; han vender sig ikke til Vingaardenes Vej.
19 Na ka maloo a me ka wela e hoopau aku i na wai o ka hau; Pela no ka po i ka poe hana hewa. (Sheol h7585)
Tørhed, ja Hede borttager Snevand: Dødsriget dem, som have syndet. (Sheol h7585)
20 E hoopoina ka opu ia ia; E ai wale ka ilo ia ia; Aole loa e hoomanaoia oia; A e haki ka mea hewa me he laau la.
Moders Liv glemmer ham, han smager Ormene vel; han ihukommes ikke ydermere, og Uretfærdigheden sønderbrydes som et Træ;
21 Hookaumaha oia i ka mea pa hanau ole, Aole ia i hana maikai aku i ka wahinekanemake,
han, der udpinte den ufrugtbare, som ikke fødte, og ikke vilde gøre en Enke godt.
22 Lawe aku no ia i ka poe alii ma kona ikaika; A ka mai oia, aohe malu ke ola o kekahi.
Dog Gud opholder de mægtige længe med sin Magt; de rejse sig, naar de ikke mere tro paa deres Liv.
23 Ina e haawiia none e maluhia, a e hilinai; Aka, o kona mau make aia maluna o ko lakou mau aoao.
Han giver dem Tryghed, og de forlade sig fast derpaa; og hans Øjne ere over deres Veje.
24 Ua hookiekieia lakou i ka wa pokole, Aka, oa ole lakou, a ua hoonalowaleia lakou; E like me na mea a pau, ua hoiia lakou, Ua okiia lakou e like me na piko huhui palaoa.
De ere ophøjede; om en liden Stund findes ingen af dem, og de synke hen, de indsamles som alle andre, og de afhugges som Toppen paa et Aks.
25 Ina i ole pela ano, Owai la ka mea e hoike mai, he hoopunipuni ka'u, A e hoolilo i ka'u olelo i mea ole?
Og hvis det ikke er saa, hvo kan da straffe mig for Løgn og gøre min Tale til intet?
