Ioba 21
1 A OLELO mai la o loba, i mai la,
Men Job svarede og sagde:
2 E hoolohe pono oukou i ka'u olelo, A o keia ko oukou hooluolu ana.
hører, ja hører min Tale, og lader dette være den Trøst, I yde!
3 E ae mai oukou ia'u e olelo aku ai au, A mahope o kuu olelo, e hoomaewaewa oukou.
Fordrager mig, og jeg vil tale, og naar jeg har talt, da kan du spotte!
4 Owau hoi, i ke kanaka anei kuu ulono ana? A ina pela, no ke aha la ka huhu ole o kuu uhane?
Mon min Klage gælder Mennesker? og om saa er, hvorfor skulde ikke min Aand blive utaalmodig?
5 E nana oukou ia'u a e pihoihoi, A e kau oukou i ka lima maluna o ka waha.
Vender eder til mig, og gruer og lægger Haanden paa Munden!
6 A ina e hoomanao wau, ua weliweli au, A loohia kuu io e ka haalulu.
Thi kommer jeg det i Hu, da forfærdes jeg, og Bævelse betager mit Kød.
7 No ke aha la e ola ana ka poe hewa, E elemakule ana, e nui ana hoi i ka waiwai?
Hvorfor blive de ugudelige i Live, blive gamle, ja vældige i Kraft?
8 O ko lakou hua, ua hookupaaia me lakou imua o ko lakou alo, A o ka lakou poe keiki imua o ko lakou maka.
Deres Sæd staar fast for deres Ansigt om dem og deres Afkom for deres Øjne.
9 Ua maluhia ko lakou mau hale, aohe makau, Aole hoi ka laau hahau o ke Akua maluna o lakou.
Deres Huse have Fred, uden Frygt, og Guds Ris er ikke over dem.
10 Hapai no ka lakou bipi, aole hoi i hemahema; Hua mai no ka lakou bipiohi, aole i hanau hapa.
Deres Tyr springer og ej forgæves; deres Ko kalver og er ikke ufrugtbar.
11 Kuu aku lakou i ka lakou poe kamalii me he kumu hipa la, A lelele no ka lakou poe keiki.
De lade deres Børn løbe som en Faarehjord, og deres Drenge springe.
12 Hoomaka lakou me ka pahu kani a me ka lira, A olioli lakou i ke kani ana o ka hokiokio.
De opløfte deres Røst til Tromme og Harpe og glæde sig ved Fløjtens Lyd.
De slide deres Dage hen i Lykke, og i et Øjeblik synke de ned i de dødes Rige. (Sheol h7585)
14 A olelo iho lakou i ke Akua, E hele oe mai o makou aku; A o ka ike i kou mau aoao, aohe makou makemake.
Og dog sagde de til Gud: Vig fra os! thi vi have ikke Lyst til Kundskab om dine Veje.
15 Owai ka Mea mana, i malama ai kakou ia ia? Heaha ka mea e loaa ai, ke nonoi kakou ia ia?
Hvad er den Almægtige, at vi skulde tjene ham? eller hvad Gavn skulde vi have af at bønfalde ham?
16 Aia hoi, aole ma ko lakou lima ko lakou pomaikai: O ke kuka ana o ka poe hewa, ua mamao aku ia ia'u.
Se, deres Lykke hviler dog ikke i deres egen Haand! De ugudeliges Raad er langt fra mig.
17 He pinepine i pio ai ke kukui o ka poe hewa, A e hiki koke mai hoi ko lakou make maluna o lakou, A ua hooili mai ia i na eha ma kona inaina.
Hvor tit udslukkes vel de ugudeliges Lampe og kommer deres Ulykke over dem? hvor tit uddeler Gud Smerter til dem i sin Vrede?
18 Ua like lakou me ka mauu maloo imua o ka makani, E like hoi me ka opala a ka puahiohio i lawe aku.
Blive de som Straa for Vejr og som Avner, hvilke Hvirvelvind bortstjæler?
19 Ua hoomau ke Akua i kona hewa no kana poe keiki: Ua uku mai ia ia ia, a e ike auanei oia.
„Gud gemmer hans Uret til hans Børn.‟ Han skulde betale ham selv, at han fornemmer det.
20 E ike no kona maka i kona popilikia. E inu no ia i ka huhu o ka Mea mana.
Hans egne Øjne skulle se hans Fordærvelse, og han skulde drikke af den Almægtiges Vrede.
21 No ka mea, heaha la kana hana iloko o kona hale mahope ona, I ka manawa e okiia'i mawaena ka huina o kona mau malama?
Thi hvad bekymrer han sig om sit Hus efter sig, naar hans Maaneders Tal er ude?
22 K ao mai anei kekahi i ke Akua i ka ike, I ka mea hooponopono i ka poe kiekie?
Mon nogen vil lære Gud Kundskab, ham, som dømmer de høje?
23 Make no kekahi iwaena o kona pomaikai, E noho nanea ana a me ka oluolu.
Den ene dør i sin fulde Styrke, ganske rolig og tryg;
24 Ua piha kona mau aoao i ka momona, Ua mau kona mau iwi i ka lolo.
hans Kar vare fulde af Mælk, og Marven i hans Ben var vædskefuld.
25 A make no kekahi me ka naau ehaeha, Aole ia i hoao i ka lealea.
Men den anden maa dø med en beskelig bedrøvet Sjæl og har ikke nydt noget godt.
26 E moe pu laua i ka lepo, A e paapu na ilo maluna o laua.
De skulle ligge med hinanden i Støvet, og Ormene skulle bedække dem.
27 Aia hoi, ua ike no wau i ko oukou mau noonoo ana, A me ko oukou mau manao a oukou i hoino ai ia'u.
Se, jeg kender eders Tanker, ja eders Rænker, med hvilke I gøre Vold imod mig;
28 No ka mea, ke olelo nei oukou, Auhea ka hale o ke alii? Auhea hoi ka uhi o na halelewa o ka poe hewa?
thi I sige: Hvor er Voldsmandens Hus? og hvor er Teltet, hvor de ugudelige boede?
29 Aole anei oukou i ninau i ka poe e maalo ae ana ma ke ala? A ike ole anei oukou i ko lakou mau hoailona?
Have I ikke adspurgt de vejfarende, og erkende I ikke deres Vidnesbyrd,
30 No ka mea, ua waihoia ka poe hewa no ka la popilikia, A e laweia mai lakou no ka la e inaina ai.
at den onde skulde spares til Ulykkens Dag, skulde føres frem til Vredens Dag?
31 Owai ka mea e hoike aku i kona aoao imua ona? A owai ka mea e uku aku ia ia i kana mea i hana'i?
„Hvo vil forholde ham hans Vej? naar han gør noget, hvo vil betale ham?
32 A e laweia aku oia i ka luakupapau, A e kiaiia oia ma ka hale kupapau.
Og han føres hen til Gravene, og ved Gravhøjen lever hans Minde.
33 E kau oluolu maluna ona na papaa lepo o ke awawa, A mahope ona e hahai aku na kanaka a pau, E like me ka poe mamua ona he lehulehu no.
I Dalens Muld hviler han sødt, og han drager hvert Menneske efter sig, og paa dem foran ham er ikke Tal.‟
34 A pehea la ko oukou hooluolu make hewa ana mai ia'u, A ua hewa ka oukou olelo ana mai?
Hvorledes trøste I mig da med Forfængelighed? og hvad der bliver tilbage af eders Svar, er Troløshed.
