Ioba 19
1 A LAILA olelo mai o Ioba, i mai la,
Men Job svarede og sagde:
2 Pehea la ka loihi e hoeha mai ai oukou i kuu uhane, A e haihai mai ia'u ma na olelo?
Hvor længe ville I bedrøve min Sjæl og knuse mig med Ord?
3 Eia ka umi o ka oukou olelo ino mai ia'u; Aole oukou i hilahila, ke hookulikuli oukou ia'u;
I have nu ti Gange forhaanet mig, I skammede eder ikke ved at overdøve mig.
4 Ina he oiaio, he lalau ko'u, Ke waiho nei me au kuu lalau ana.
Og sandelig, om jeg end har faret vild, da bliver jo min Vildfarelse hos mig selv.
5 Ina he oiaio, e hookiekie oukou e ku e ia'u, A e ao mai ia'u i kuu hoinoia:
Dersom I virkelig vilde ophøje eder imod mig og overbevise mig om min Skam,
6 E ike oukou ano, ua hookahuli mai ke Akua ia'u, A ua hoopuni mai ia'u i kana upena.
saa forstaar dog, at Gud har forvendt min Sag og har ladet sit Garn omringe mig.
7 Aia hoi, ke kahea aku nei au no ka hana ino ia, aole au i hooloheia mai; Ke hea nui aku nei an, aohe hooponopono.
Se, jeg raaber over Vold, og jeg faar ikke Svar; jeg skriger, og der er ingen Ret.
8 Ua alalai mai ia i ko'u ala, aole au e hiki ke hele aku, A ua kau no ia i ka pouli ma kuu mau alanui.
Han satte Gærde for min Vej, at jeg ikke kan komme over, og han lagde Mørkhed over mine Stier.
9 Ua hao mai ia ia'u i kuu nani, Ua lawe hoi i ka leialii mai kuu poo aku.
Han afførte mig min Ære og borttog mit Hoveds Krone.
10 Ua luku mai ia ia'u a puni, a ua pau hoi au; A ua uhuki ae ia i kuu manaolana, me he laau la,
Han nedbrød mig trindt omkring, og jeg for bort; han oprykkede mit Haab som et Træ;
11 Ua hoaa no ia i kona inaina ia'u, A ua manao no ia'u me kona poe enemi.
og han optændte sin Vrede imod mig og agtede mig over for sig som sine Fjender.
12 Hoakoakoaia kona poe koa, A hoouka ae lakou i ko lakou kuamoo ia'u, A hoomoana lakou a puni ko'u halelewa.
Hans Tropper kom til Hobe og banede sig Vej imod mig, og de lejrede sig trindt omkring mit Telt.
13 Ua hoomamao aku ia i ko'u mau hoahanau mai o'u aku la, A o ko'u mau hoalauna, ua hoomaka e lakou ia'u.
Han fjernede mine Brødre fra mig, og de, som kende mig, holde sig aldeles fremmede for mig.
14 Ua haalele kuu mau hoa pili ia'u, A o kuu poe makamaka, ua hoopoina lakou ia'u.
Mine nærmeste have forladt mig, og mine Kyndinge have glemt mig.
15 O ka poe e noho ana ma kuu hale, a me na kauwawahine a'u, manao mai lakou ia'u he malihini: He kanaka e no wau i ko lakou mau maka.
De, som bo hos mig i mit Hus, og mine Tjenestepiger agte mig som en fremmed, jeg er bleven en Udlænding for deres Øjne.
16 Kahea aku au i ka'u kauwa, aole ia e o mai; Nonoi aku au ia ia me kuu waha.
Jeg kaldte ad min Tjener, og han svarede ikke; med egen Mund maatte jeg bede ham bønligt.
17 Ua ano e kuu hanu i ka'u wahine, A me kuu uwe ana i na keiki o kuu kino.
Min Aand er bleven fremmed for min Hustru og min Kærlighed for min Moders Sønner.
18 O na keiki liilii, hoowahawaha lakou ia'u; Ku no wau iluna, a olelo ku e mai lakou ia'u.
Endogsaa Børn foragte mig; staar jeg op, tale de imod mig.
19 O na hoa kuka o'u a pau, ua hoopailua lakou ia'u; A o ka poe a'u i aloha i, ua huli lakou e ku e ia'u.
Alle de Mænd, som vare i min Fortrolighed, have Vederstyggelighed til mig, og de, som jeg elskede, have vendt sig imod mig.
20 Ke pili nei kuu iwi i ko'u ili a me ko'u io, A ua pakele au me ka ili o ko'u mau niho.
Mine Ben hænge ved min Hud og ved mit Kød, og jeg er netop undsluppen med mine Tænders Hud.
21 E aloha mai ia'u, e aloha mai ia'u, e oukou ko'u poe makamaka; No ka mea, ua hahau mai ka lima o ke Akua ia'u!
Forbarmer eder over mig, forbarmer eder over mig, I, mine Venner! thi Guds Haand har rørt mig.
22 No ko aha la oukou e hahai mai ai ia'u, me he Akua la, Aole hoi oukou i maona i kuu io?
Hvi forfølge I mig, ligesom Gud, og kunne ikke mættes af mit Kød?
23 Ina paha ano e kakauia ka'u mau olelo! Ina e palapalaia lakou iloko o ka buke!
Gid dog mine Ord maatte blive opskrevne, gid de maatte blive prentede i en Bog,
24 Me ka peni hao a me ke kepau, E kahakaha mau ia lakou iloko o ka pohaku!
ja, maatte de med en Jernstil og med Bly blive indhuggede i en Klippe til evig Tid!
25 No ka mea, ua ike au e ola ana kuu Mea hoola, A i ka wa mahope e ku no ia maluna o ka honua.
Og jeg ved, at min Genløser lever, og at han som den sidste skal staa op over Støvet.
26 A mahope o kuu ili, e hoopau na ilo i keia kino, Aka, ma kuu io e ike aku au i ke Akua.
Og naar min Hud, saaledes sønderslidt, er borte, og jeg er blottet for mit Kød, skal jeg skue Gud,
27 Oia ka'u e ike aku no'u iho, A e ike ko'u mau maka, aole ko hai; Ua kaniuhu kuu naau iloko o'u.
hvem jeg skal skue som den, der er for mig, og hvem mine Øjne skulle se, og ikke en fremmed; mine Nyrer forsmægte i mit Indre.
28 Aka, e olelo oukou, No ke aha kakou e hoomaau ia ia, No ka mea, ua loaa ko kumu o ka mea iloko o'u?
Naar I sige: Hvor skulle vi dog forfølge ham! — og Sagens Rod skal være funden i mig —:
29 E makau oukou i ka pahikaua; No ka mea, o ka huhu, oia ka hewa no ka pahikaua, I ike oukou, he hoopai ana no.
Da frygter for Sværdet; thi Vreden rammer Misgerninger, som fortjene Sværdet; paa det I skulle vide, at der er Dom til.
