Ioba 17
1 U A paupauaho au, ua hookiia kuu mau la, Ua makaukau na halelua no'u.
Min Aand er brudt, mine Dage ere udslukkede, Gravene vente mig.
2 Aole anei he poe olelo hoino me au? A ke kau nei kuu maka ma ko lakou hoonaukiuki ana?
Er der ikke Spot omkring mig, og maa mit Øje ikke dvæle ved deres Genstridighed?
3 E waiho iho ano, e hana mai ia'u i malu me oe; Owai ka mea e pai i na lima me au.
Kære, stil mig Borgen hos dig, lov for mig; hvo er der ellers, der giver mig Haandslag?
4 No ka mea, ua hoohuna oe i ka naauao mai ko lakou naau aku; Nolaila, aole oe e hookiekie ia lakou.
Thi du har lukket deres Hjerte for Indsigt, derfor skal du ikke ophøje dem.
5 O ka mea e kumakaia i kona mau hoalauna no ka waiwai pio, E hoopauia na maka o kaua poe keiki.
Man byder Venner ud til Bytte, og deres Børns Øjne hentæres.
6 Ua hooku mai oia ia'u i mea e olelo nane ia e na kanaka; A ua lilo au i mea hoopailua imua o lakou.
Men han har stillet mig til at være et Ordsprog iblandt Folkene, og jeg er bleven som den, man spytter i Ansigtet.
7 Ua ponalonalo kuu maka no ka uwe ana, A o kuu helehelena a pau ua like ia me ke aka.
Derfor er mit Øje mørkt af Harm, og alle mine Lemmer ere som en Skygge.
8 E kahaha ka poe pono i keia, A e hooku e la mea hala ole i ka aia.
For sligt maa de oprigtige forskrækkes, og den uskyldige harmes over den vanhellige.
9 E hoomau no ka mea pono i kona aoao, A o ka mea lima maemae, e hoomahuahua aku ia i ka ikaika.
Dog holder den retfærdige fast ved sin Vej, og den, som har rene Hænder, faar mere Styrke.
10 Aka, o oukou a pau, e hoi mai no, No ka mea, aole e loaa ia'u iwaena o oukou ka mea naauao.
Men I, kommer kun alle frem igen, og jeg vil dog ikke finde en viis iblandt eder.
11 Ua hala kuu mau la, ua okiia'ku kuu mau noonoo, O na manaolana o kuu naau.
Mine Dage ere gangne forbi; oprykkede ere mine Tanker, hvilke mit Hjerte besad.
12 Ua hoololi lakou i ka po i ao, O ka malamalama, ua pokole ia no ka pouli.
De gøre Nat til Dag; og Lyset skal være nær, naar Mørket kommer.
13 Ina e kakali aku au, O ka luakupapau ko'u hale: Ua hohola aku au i kuu wahi moe ma ka pouli. (Sheol h7585)
Dersom jeg end forventer noget, da er det Graven som min Bolig; jeg har redet mit Leje i Mørket. (Sheol h7585)
14 Ua kapa aku au i ka palaho, O oe ko'u makuakane, A i ka ilo, O oe ko'u makuwahine, a me ko'u kaikuwahine.
Jeg har raabt til Graven: Du er min Fader! til Ormen: Min Moder og min Søster!
15 Auhea hoi kuu manaolana? A o ko'u manaolana, owai la ka mea e ike aku ia?
Hvor skulde da min Forventelse være? ja min Forventelse — hvo skuer den?
