Ioba 15
1 A LAILA olelo aku o Elipaza, no Temana, i mai la,
Da svarede Elifas, Themaniten, og sagde:
2 E hai aku anei ka mea naauao i ka manao makani? A e hoopiha i kona opu i ka makani hikina?
Skal en viis svare med Kundskab, som kun er Vejr, og fylde sin Bug med Blæst,
3 E ao aku anei ia me ka olelo pono ole? A me na olelo kokua ole mai?
idet han fører Bevis med Ord, som ikke gavne, og med Taler, som intet baade!
4 Aka, ua hoole oe i ka makau, A ua hooemi iho oe i ka pule imua o ke Akua,
Ja, du tilintetgør Gudsfrygt og svækker Bønnen for Guds Ansigt.
5 No ka mea, ke ao nei kou waha i kou hewa, A ke koho nei oe i ke alelo o ka poe maalea.
Thi din egen Mund beviser din Misgerning, og du vælger de træskes Tunge.
6 Ke hoohewa nei kou waha ia oe, aole owau; A ke hoike nei kou lehelehe ia oe.
Din egen Mund dømmer dig skyldig og ikke jeg, og dine Læber vidne imod dig.
7 O oe anei ke kanaka makamua i hanau ai? Ua hanauia anei oe mamua o na puu?
Mon du er født som det første Menneske var, og er du avlet førend Højene?
8 Ua lohe anei oe ma ka ahaolelo a ke Akua? A ke hoopaa nei anei oe i ka naauao ia oe iho?
Mon du har hørt til i Guds hemmelige Raad og har revet Visdommen til dig?
9 Heaha kau e ike nei, a ike ole makou ia? Heaha ka mea maopopo ia oe, aole hoi maloko o makou ia?
Hvad ved du, som vi ikke vide? hvad forstaar du, og det skulde ikke være os bekendt?
10 Me makou ke poohina a me ka mea kahiko, Ua oi aku ko lakou mau la mamua o ko kou makuakane.
Der er baade graahærdede og bedagede iblandt os, Mænd, som have levet længere end din Fader.
11 He mea uuku anei ia oe na hooluolu o ke Akua? He mea huna anei kekahi ia oe?
Er Guds Trøst dig for ringe og det Ord, som han i Mildhed har talt med dig?
12 No ke aha la e lawe aku nei kou naau ia oe? A i ke aha hoi kou mau maka e imoimo mai nei,
Hvorfor betager dit Hjerte dig, og hvorfor blinke dine Øjne?
13 I hoohuli ae ai oe i kou naau e ku e i ke Akua, A e hoopuka ae ia mau huaolelo mai kou waha mai?
Thi du vender din Harme imod Gud, og du har ladet Taler udfare af din Mund.
14 Heaha ke kanaka, i maemae ai oia? A o ka mea i hanauia e ka wahine, i pono ai oia?
Hvad er et Menneske, at det skulde være rent? eller at den skulde være retfærdig, som er født af en Kvinde?
15 Aia hoi, aole ia e hilinai i kona poe hemolele; Aole hoi i maemae na lani i kona mau maka.
Se, han tror ikke sine hellige, og Himlene ere ikke rene for hans Øjne:
16 He oiaio hoi, ua hoopailuaia, a ua haumia hoi ke kanaka, Ka mea e inu ana i ka hewa me he wai la?
Hvor meget mindre den, som er vederstyggelig og fordærvet, den Mand, der drikker Uretfærdighed som Vand?
17 E hai aku au ia oe, o hoolohe mai ia'u; A o ka mea a'u i ike ai, oia ka'u e hoike aku ana;
Jeg vil kundgøre dig det, hør mig; og hvad jeg har set, vil jeg fortælle:
18 Ka mea a ka poe naauao i hai mai, Aole hoi i huna, mai ko lakou poe makua mai:
Hvad de vise have forkyndt, og hvad de ikke have dulgt som en Arv fra deres Fædre,
19 No lakou wale no i haawiia ka honua, Aole i hele ka malihini iwaena o lakou.
dem alene blev Landet givet, og ingen fremmed trængte ind iblandt dem.
20 I na la a pau, ua ehaeha ke kanaka hewa, A o ka huina o na makahiki, ua hunaia i ka mea hookaumaha.
Den ugudelige bæver alle sine Dage, og faa Aar i Tallet ere henlagte til en Voldsmand.
21 He leo hooweliweli maloko o kona pepeiao; Iloko ia o ka pomaikai, A e hele mai ka mea luku maluna ona.
Rædsler lyde for hans Øren; midt i Freden kommer en Ødelægger over ham.
22 Aole ona manao e hoi hou mai, mailoko mai o ka pouli, A ua kakali oia i ka pahikaua.
Han kan ikke tro paa, at han vil komme tilbage fra Mørket, og han er udset til at omkomme ved Sværdet.
23 E auwana no ia i ka imi ai, Auhea ia? A ke ike nei no ia, ua makaukau ka la o ka pouli, ua kokoke.
Han vanker hid og did efter Brødet og siger: Hvor er det? han ved, at Mørkheds Dag er bestemt, ja er ved hans Side.
24 E hoomakau ke kaumaha, a me ka popilikia ia ia; E lanakila laua maluna ona, me he alii la i makaukau no ke kaua.
Angest og Nød forfærde ham, det overvælder ham, som var det en Konge, der er rede til Striden;
25 No ka mea, ua o ku e aku ia i kona lima i ke Akua, Ua hookiekie aku ia ia iho i ka Mea mana.
thi han har udrakt sin Haand imod Gud og har vældig sat sig op imod den Almægtige;
26 Wahi aku no ia maluna ona me ka a-i aa, Me ka manoa o na niho o kaua palekaua:
han løb med oprakt Hals imod ham under sine Skjoldes tætte Tag;
27 No ka mea, ua hoouhi oia i kona maka me ka momona, A kau no ia i ka momona maluna o na puupaa.
thi han har lagt Fedt paa sit Ansigt og lagt sig ud over sin Lænd med Fedme,
28 A noho iho no ia i na kulanakauhale neoneo, Iloko o na hale, aohe mea noho ilaila, Na mea i makaukau e lilo i mau puu.
og han boede i Stæder, som vare ødelagte, i Huse, som man ikke bor i, som ere bestemte til Grushobe.
29 Aole e hoolakoia oia, Aole hoi e mau kana waiwai, Aole hoi e hoopalahalaha i ka lakou loaa ma ka honua,
Han skal ikke blive rig, og hans Formue skal ikke bestaa; og hvad de have erhvervet, skal ikke udbredes i Landet.
30 Aole ia e pakele mailoko mai o ka pouli; E hoomaloo ka lapalapa i kona mau lala, A e laweia'ku oia ma ka ha o kona waha.
Han skal ikke komme bort fra Mørket, en Lue skal tørre hans Kvist; men han skal komme bort ved hans Munds Aande.
31 O ka mea i puni, mai hilinai oia i ka mea lapuwale: No ka mea, e lilo ka lapuwale i uku nona.
Han skal ikke forlade sig paa Forfængelighed, han skuffer sig; thi Forfængelighed skal vorde ham Betaling.
32 Mamua o kona manawa, e okiia'ku ia, Aole e uliuli kona lala.
Før hans Dag kommer, skal det opfyldes, og hans Gren skal ikke grønnes.
33 E like me ke kumu waina, e hoohelelei ia i kona huawaina pala ole, A e like me ka laau oliva, e hoohaule ia i kona pua.
Som Vintræet skal han afryste sine sure Druer og som Olietræet kaste sit Blomster.
34 No ka mea, e hua ole ka ohana a ka aia, A e hoopau ke ahi i na halelewa a ke kipe.
Thi den vanhelliges Forsamling skal blive øde, og Ild fortærer Bestikkelsens Telte.
35 Hapai lakou, he kolohe, a hanau mai, he hewa; A noonoo ko lakou opu i ka wahahee.
De undfange Uret og føde Udaad, og deres Inderste bereder Svig.
