Ioba 10
1 U A uluhua ko'u naau i kuu ola ana; E waiho iho au i kuu ulono ana ia'u iho; E olelo aku au maloko o ka ehaeha o kuu naau.
Min sjel er lei av mitt liv, jeg vil la min klage ha fritt løp, jeg vil tale i min sjels bitre smerte.
2 E i aku au i ke Akua, Mai hoohewa mai oe ia'u; E hoike mai oe i ka mea au e hakaka mai nei me au.
Jeg vil si til Gud: Fordøm mig ikke, la mig vite hvorfor du strider mot mig!
3 He mea maikai anei ia oe, e hookaumaha, A e hoowahawaha i ka hana a kou lima, A e hoomalamalama ae maluna o ka manao o ka poe hewa?
Tykkes det dig godt at du undertrykker, at du forkaster det dine hender med omhu har dannet, og lar ditt lys skinne over ugudeliges råd?
4 O ko ke kino mau maka anei kou? Ua ike anei oe e like me ka ike ana a ke kanaka?
Har du menneskeøine, eller ser du således som et menneske ser?
5 Ua like anei kou mau la me na la o ke kanaka? Ua like anei kou mau makahiki me na la o ke kanaka,
Er dine dager som et menneskes dager, eller dine år som en manns dager? -
6 I ninau mai ai oe i kuu hala, A imi mai ai hoi i ko'u hewa?
siden du søker efter min misgjerning og leter efter min synd,
7 Ma kou ike aohe o'u hewa; Aohe mea nana e hoopakele mai kou lima aku.
enda du vet at jeg ikke er ugudelig, og at det ingen er som redder av din hånd.
8 Ua hana kou mau lima ia'u, A ua hoopaa mai oe ia'u a puni; Aka, ke luku mai nei oe ia'u.
Dine hender har dannet mig og gjort mig, helt og i alle deler, og nu vil du ødelegge mig!
9 Ke noi aku nei au ia oe e hoomanao, Ua hana mai oe ia'u, e like me ka lepo; A e hoihoi anei oe ia'u i ka lepo?
Kom i hu at du har dannet mig som leret, og nu lar du mig atter vende tilbake til støvet!
10 Aole anei oe i ninini iho ia'u me he waiu la, A i hoopaakiki mai hoi ia'u, me he waiupaa la?
Helte du mig ikke ut som melk og lot mig størkne som ost?
11 Ua uhi mai oe ia'u i ka ili a me ka io, A ua hoopaa mai oe ia'u i na iwi a me na olona.
Med hud og kjøtt klædde du mig, og med ben og sener gjennemvevde du mig.
12 Ua hana mai oe iloko i ke ola a me ka pomaikai, A ua malama mai kou kiai ana i kuu uhane.
Liv og miskunnhet har du gitt mig, og din varetekt har vernet om min ånd.
13 O keia mau mea kau i huna'i iloko o kou naau: Ua ike no wau, aia no me oe keia mea.
Og dette gjemte du i ditt hjerte, jeg vet at dette hadde du i sinne:
14 Ina e hana hewa au, alaila hoomanao mai no oe ia'u, Aole oe e kela mai ia'u, mai ko'u hewa aku.
Syndet jeg, så vilde du vokte på mig og ikke frikjenne mig for min misgjerning;
15 Ina ua hewa au, auwe hoi wau; Ina ua pono au, aole wau e hookiekie i ko'u poo. Ua piha au i ka hilahila; A ua ike au i kuu poino;
var jeg skyldig, da ve mig, men var jeg uskyldig, skulde jeg dog ikke kunne løfte mitt hode, mett av skam og med min elendighet for øie;
16 Ina e hookiekieia auanei ia, Ke hoohalua nei oe ia'u, me he liona la: A hoike hou mai oe ia oe iho he mana maluna o'u.
og hevet det sig dog, så vilde du jage efter mig som en løve, og atter vise dig forunderlig mot mig;
17 Ke hoala hou nei oe i kou mau hoike ku e ia'u, A ke hoonui nei i kou inaina ia'u; A ke hoomahuahua mau nei na puali kaua ia'u.
du vilde føre nye vidner mot mig og øke din harme mot mig, sende alltid nye hærflokker mot mig.
18 No ke aha la hoi oe i lawe mai ai ia'u, mai ka opu mai: Ina ua make au ilaila, A ua ike ole ka maka ia'u!
Hvorfor lot du mig utgå av mors liv? Jeg skulde ha opgitt ånden, og intet øie skulde ha sett mig;
19 Ina ua like au me he mea ola ole la, Ina ua laweia'ku au mai ka opu aku, a ka luakupapau.
jeg skulde ha vært som om jeg aldri hadde vært til; fra mors liv skulde jeg ha vært båret til graven.
20 Aole anei he uuku ko'u mau la? U'oki pela, a e waiho ia'u, i oluolu iki iho ai au,
Er ikke mine dager få? - Han holde op! Han la mig være, så jeg kan bli litt glad,
21 Mamua o kuu hele ana'ku i kahi aole au e hoi hou mai, I ka aina pouli, a me ka malu make;
før jeg går bort for ikke å vende tilbake, bort til mørkets og dødsskyggens land,
22 He aina poeleele e like me ka pouli; He malu make, aohe mea i hooponoponoia, A o ka malamalama, ua like ia me ka pouli.
et land så mørkt som den sorteste natt, hvor dødsskygge og forvirring råder, og hvor lyset er som den sorteste natt!
