Ieremia 18

1 O KA olelo i hiki mai io Ieremia la mai o Iehova mai, i ka i ana mai,

Det Ord, som kom til Jeremias fra Herren, saalydende:

2 E ku iluna, a e iho ilalo i ka hale o ka potera, a malaila e mea aku au, a e lohe oe i ka'u mau olelo.

Staa op og gaa ned til Pottemagerens Hus, og der vil jeg lade dig høre mine Ord.

3 Alaila, iho aku la au ilalo i ka hale o ka potera, a aia hoi, e hana ana oia i ka hana maluna o na kaa.

Og jeg gik ned til Pottemagerens Hus, og se, han gjorde et Arbejde paa Skiven.

4 A o ka ipu ana i hana'i no ka lepo, ino iho la no ia iloko o ka lima o ka potera. Alaila, hana hou iho la no oia i ipu e, e like me ka makemake o ka potera e hana.

Og naar det Kar, som han gjorde, mislykkedes, som det kan gaa med Leret i Pottemagerens Haand, saa begyndte han igen og gjorde et andet Kar deraf, saaledes som det var ret for Pottemagerens Øjne at gøre.

5 Alaila, hiki mai la ka olelo o Iehova ia'u, i mai la,

Da kom Herrens Ord til mig saaledes:

6 E ko ka hale o ka Iseraela, aole anei e hiki ia'u ke hana e like me keia potera, wahi a Iehova? Aia hoi, e like me ka lepo iloko o ka lima o ka potera, pela no oukou iloko o ko'u lima, e ko ka hale o ka Iseraela.

Mon jeg ikke kan gøre ved eder, Israels Hus, ligesom denne Pottemager? siger Herren; se, ligesom Leret er i Pottemagerens Haand, saaledes ere I, Israels Hus, i min Haand.

7 I ka wa a'u e olelo ai no kekahi lahuikanaka, a no kekahi aupuni, e uhuki, e wawahi, a e luku iho;

I eet Øjeblik taler jeg imod et Folk og imod et Rige, til at oprykke og til at ødelægge det;

8 O kela lahuikanaka a'u i hoohewa aku ai, ina i huli lakou, mai ko lakou hewa mai, alaila, e mihi no wau i ka hewa a'u i manao ai e hana ia lakou.

men naar dette Folk, imod hvilket jeg har talt, omvender sig fra sin Ondskab, da skal jeg angre det onde, som jeg havde tænkt at gøre ved det.

9 A i ka wa a'u e olelo ai no kekahi lahuikanaka, a no kekahi aupuni, e kukulu, a e hookupaa;

Og i eet Øjeblik taler jeg om et Folk og om et Rige til at bygge og til at plante det;

10 Ina e hana hewa ia imua o ko'u alo, a hoolohe ole i ko'u leo, alaila, e mihi no wau i ka maikai a'u i olelo ai e hoopomaikai aku ia lakou.

men naar det gør, hvad der er ondt for mine Øjne, saa at det ikke hører min Røst, da skal jeg angre det gode, med hvilket jeg havde sagt at ville gøre vel imod det.

11 Ano la hoi, e olelo aku oe i kanaka o ka Iuda, a i ka poe e noho la ma Ierusalema, e i aku, Ke olelo mai nei o Iehova penei, Aia hoi, ke hana nei au i ka hewa ia oukou; ke noonoo nei hoi i manao ku e ia oukou. E hoi mai oukou, ano la, o kela mea, o keia mea, mai kona aoao hewa mai, a e hoomaikai i ko oukou aoao a me ka oukou hana ana.

Og nu, sig dog til Judas Mænd og til Jerusalems Indbyggere: Saa siger Herren: Se, jeg bereder Ulykke over eder og udtænker et Anslag imod eder; vender dog om, hver fra sin onde Vej, og bedrer eders Veje og eders Idrætter!

12 I mai la lakou, Makekewa; e hele no makou mamuli o ko makou manao iho, a e hana no kela mea keia mea o makou ma ka paakiki o kona naau hewa.

Men de sige: Det er forgæves! thi vi ville vandre efter vore egne Tanker og gøre hver efter sit onde Hjertes Stivhed.

13 Nolaila, ko olelo mai nei o Iehova penei, E ninau oukou iwaena o ko na aina e, Owai ka mea i lohe i na mea e like me ia? Ua hana no ka wahine puupaa o ka Iseraela i ka mea hoopailua loa.

Derfor, saa siger Herren: Spørger dog iblandt Hedningerne: „Hvo har hørt saadanne Ting?‟ Noget saare grueligt har Israels Jomfru begaaet.

14 E haalele anei ka hau ia Lebanona no na pohaku o ke kula, e kiolaia anei na wai huihui e kahe ana mai kahi e mai?

Mon Libanons Sne gaar bort fra Klippen paa Marken? eller mon de fremtrængende, friske, rindende Vande standse?

15 No ka mea, ua hoopoina ko'u poe kanaka ia'u; ua kuni lakou i ka mea ala no ka lapuwale, a ua hoohina ia lakou ma ko lakou kuamoo, na kuamoo kahiko, e hele ma na kuamoo e, ma ke kuamoo i hoouka ole ia:

Dog mit Folk har glemt mig, de gøre Røgelse for, hvad der er Forfængelighed, og de bragtes til at snuble paa deres Veje og de evige Baner, saa at de gik ind paa Stier, paa en Vej, som ikke var banet,

16 I lilo ko lakou aina i neoneo, i mea hoowahawaha mau loa ia. E kahaha auauei na mea a pau e hele ae malaila, a e kunokunou i kona poo.

til at gøre deres Land til en Gru, til en evig Spot; hver som gaar derover, gruer og ryster med sit Hoved.

17 E hoopuehu aku au ia lakou imua o ka enemi, me ka makani mai ka hikina mai; e hoike aku au ia lakou i ke kua, aole i ka maka, i ka la o ko lakou popilikia.

Som Østenvejret vil jeg adsprede dem for Fjendens Ansigt; jeg vil vende Ryggen og ikke Ansigtet til dem paa deres Trængsels Dag.

18 Alaila, olelo mai la lakou, E hele mai, e imi hala kakou no Ieremia, no ka mea, aole e haule ke kanawai i ke kahuna, aole hoi ka manao akamai i ka poe akamai, a me ka olelo hoi i ke kaula. E hele mai, e hahau kakou ia ia i ke alelo; mai hoolohe kakou i kekahi o kana mau olelo.

Men de sagde: Kommer og lader os optænke Anslag imod Jeremias; thi Loven gaar ikke tabt for Præsten, eller Raadet for den vise, eller Ordet for Profeten; kommer og lader os slaa ham med Tungen, og lader os ikke give Agt paa noget af hans Ord!

19 E haliu mai oe ia'u, e Iehova, a e hoolohe i ka leo o ka poe hakaka me au.

Herre! giv Agt paa mig, og hør deres Røst, som trætte imod mig.

20 E hoihoi ia anei ka hewa no ka maikai? No ka mea, ua kohi lakou i lua no ko'u ola. E hoomanao oe i ko'u ku ana imua ou, e olelo i ka maikai no lakou, e hoohuli aku i kou inaina mai o lakou aku.

Mon man skulde betale ondt for godt? thi de have gravet en Grav for min Sjæl; kom i Hu, hvorledes jeg har staaet for dit Ansigt for at tale godt for dem, for at bortvende din Vrede fra dem.

21 Nolaila, e haawi aku oe i ka lakou keiki no ka wi, a e haawi ia lakou e make i ka ikaika o ka pahikaua. E hooneleia hoi ka lakou wahine i ka lakou keiki, a lilo lakou i wahinekanemake; e haawi hoi i ko lakou poe kanaka i ka make, a me ko lakou kanaka opiopio no ka lukuia i ka pahikaua, ma ka hoouka kaua ana.

Derfor giv deres Børn hen til Hungeren, og overlad dem i Sværdets Vold, og lad deres Hustruer blive barnløse og Enker og deres Mænd ihjelslagne ved Døden; lad deres unge Karle blive dræbte med Sværd i Krigen!

22 E loheia ka hea ana, mai ko lakou hale mai, i ka wa au e hoopuka mai ai i poe kaua maluna o lakou me ka hoohikilele; no ka mea, ua kohi lakou i lua, e hoopaa ia'u, a ua huna lakou i pahele no kuu mau wawae.

Lad der høres Skrig fra deres Huse, naar du lader en Trop pludselig komme over dem; thi de grove en Grav for at fange mig og skjulte Snarer for mine Fødder.

23 Aka, ua ike no oe, e Iehova, i ko lakou manao a pau ia'u, e pepehi mai ia'u. Mai kala oe i ko lakou hala, aole hoi e holoi i ko lakou hewa, mai kou alo aku; aka, e hoohiolo ia lakou imua ou. E hana oe pela ia lakou, i ka manawa o kou inaina.

Men du, Herre! du ved alt deres Raad imod mig til Døden, son ikke deres Misgerning, og udslet ikke deres Synd for dit Ansigt; lad dem være nedstyrtede for dit Ansigt, handle med dem i din Vredes Tid!