Iakobo 1
1 NA lakobo, he kauwa na ke Akua, a me ka Haku o Iesu Kristo, i ka poe ohana he umi a me kumamalua i hoopuehuia, Aloha oukou.
Jakob, Guds og den Herres Jesu Kristi Tjener, hilser de tolv Stammer i Adspredelsen.
2 E na hoahanau o'u, e manao oukou, he mea olioli wale no, ke loohia oukou e kela mea keia mea e hoao mai ai;
Mine Brødre! agter det for idel Glæde, når I stedes i mange Hånde Prøvelser,
3 Ua ike no hoi oukou, o ka hoao ana mai i ko oukou manaoio, oia ka mea e mahuahua'i ke ahonui.
vidende, at eders Tros Prøve virker Udholdenhed;
4 E hoomau oukou ma ka mea ku pono i ke ahonui, i lako oukou, a i hemolele hoi, aole wahi hemahema iki.
men Udholdenheden bør medføre fuldkommen Gerning, for at I kunne være fuldkomne og uden Brøst, så I ikke stå tilbage i noget.
5 Ina i nele kekahi o oukou i ke akamai, e noi aku oia i ke Akua i ka mea i haawi lokomaikai mai no na mea a pau me ka hoino ole mai, a e haawiia mai no ia nona.
Men dersom nogen af eder fattes Visdom, han bede derom til Gud, som giver alle gerne og uden Bebrejdelse, så skal den gives ham.
6 Aka, e noi aku oia me ka manaoio, aole me ke kanalua; no ka mea, o ka mea e kanalua ana, ua like no ia me ka ale o ke kai i puhiia e ka makani a kupikipikio.
Men han bede i Tro, uden at tvivle; thi den, som tvivler, ligner en Havets Bølge, der drives og kastes af Vinden.
7 Mai manao ia kanaka, e loaa mai ia ia kekahi mea na ka Haku mai.
Ikke må nemlig det Menneske mene, at han skal få noget af Herren,
8 O ke kanaka i lolelua ka naau, ua lauwili oia i kona mau aoao a pau.
en tvesindet Mand, som han er, ustadig på alle sine Veje.
9 O ka hoahanau haahaa, e hauoli ia i kona hookiekieia.
Men den Broder, som er ringe, rose sig af sin Højhed,
10 A o ka mea waiwai hoi, i kona hoohaahaaia; no ka mea, e like me ka pua o ka nahelehele e mae wale ana ia.
den rige derimod af sin Ringhed; thi han skal forgå som Græssets Blomst.
11 No ka mea, i ke kau ana mai o ka la me ka wela nui, aole emo a hoomaloo iho la no ia i ka nahelehele, a haule iho la kona pua, a pau ae la ka nani o kona ano: pela no e mae ai ka mea waiwai i kona aoao iho.
Thi Solen står op med sin Hede og hentørrer Græsset, og dets Blomst falder af, og dens Skikkelses Ynde forsvinder; således skal også den rige visne på sine Veje.
12 Pomaikai wale ke kanaka, ke ku paa ia i ka hoowalewaleia mai; no ka mea, a pau kona hoaoia mai, e loaa auanei ia ia ka lei o ke ola i oleloia mai ai e ka Haku no ka poe e aloha aku ana ia ia.
Salig den Mand, som holder Prøvelse ud; thi når han har stået Prøve, skal han få Livets Krans, som Herren har forjættet dem, der elske ham.
13 A o ka mea i hoowalewaleia mai, mai olelo ae ia, ua hoowalewaleia mai au e ke Akua; no ka mea, aole i hoowalewaleia ke Akua e ka hewa, aole loa hoi oia i hoowalewale mai i kekahi.
Ingen sige, når han fristes: "Jeg fristes af Gud;" thi Gud kan ikke fristes af det onde, og selv frister han ingen;
14 Aka, ua hoowalewaleia kela mea keia mea ma kona kuko iho no, i ke alakaiia'ku a puni ia.
men enhver fristes, når han drages og lokkes af sin egen Begæring;
15 Aia hapai ke kuko, alaila, hanau mai ka hewa; a oo ka hewa, alaila, hoopukaia mai ka make.
derefter, når Begæringen har undfanget, føder den Synd, men når Synden er fuldvoksen, føder den Død.
16 Mai kuhihewa, e o'u poe hoahanau aloha:
Farer ikke vild, mine elskede Brødre!
17 O na haawina maikai a pau a me na makana hemolele a pau, noluna mai ia i iho mai ai no ka Makua mai o ka malamalama, aole ona ano hou, aole loa ia e luli iki.
Al god Gave og al fuldkommen Gave er ovenfra og kommer ned fra Lysenes Fader, hos hvem der ikke er Forandring eller skiftende Skygge.
18 No kona makemake iho i hoohanau mai ai oia ia kakou ma ka olelo oiaio, i lilo ae kakou i mau hua mua o ka poe ana i hana'i.
Efter sin Villie fødte han os ved Sandheds Ord, for at vi skulde være en Førstegrøde af hans Skabninger.
19 No ia mea, e o'u poe hoahanau aloha, e hiki wawe oukou ma ka lohe, e akahele hoi ma ka olelo ana aku, a e hoolohi hoi ma ka inaina aku:
I vide det, mine elskede Brødre. Men hvert Menneske være snar til at høre, langsom til at tale, langsom til Vrede;
20 No ka mea, o ka inaina o ke kanaka, aole ia e hana ana i ka pono o ke Akua.
thi en Mands Vrede udretter ikke det, som er ret for Gud.
21 No ia mea la, e pale aku oukou i ka haumia a pau, a me ka hu wale ana o ka ino, a e apo mai oukou me ke akahai i ka olelo i pakuiia, oia ka mea e hiki ai ke hoola i ko oukou poe uhane.
Derfor, aflægger alt Smuds og Levning af Slethed, og modtager med Sagtmodighed Ordet, som er indplantet i eder, og som formår at frelse eders Sjæle.
22 E lilo hoi oukou i poe malama i ka olelo, aole i poe lohe wale no, e hoopunipuni ana ia oukou iho:
Men vorder Ordets Gørere og ikke alene dets Hørere, hvormed I bedrage eder selv.
23 No ka mea, ina i lohe wale kekahi i ka olelo, aole oia i malama aku, ua like no ia me ke kanaka e nana ana i kona helehelena iho ma ke aniani;
Thi dersom nogen er Ordets Hører og ikke dets Gører, han ligner en Mand, der betragter sit legemlige Ansigt i et Spejl;
24 Nana no oia ia ia iho, a i ka hoi ana'ku, poina koke iho no ia i kona ano iho.
thi han betragter sig selv og går bort og glemmer straks, hvor dan han var.
25 O ka mea e nana ae i ke kanawai hemolele o ke ola, a e ku paa malaila, aole e hoopoina wale i kana mea i lohe ai, aka, ua malama no ia i ka oihana; oia ka mea e pomaikai aua i kana hana ana.
Men den, som skuer ind i Frihedens fuldkomne Lov og holder ved dermed, så han ikke bliver en glemsom Tilhører, men en Gerningens Gører, han skal være salig i sin Gerning.
26 Ina i manaoia kekahi he haipule ia, aole hoi oia e kaulawaha i kona alelo, aka, e hoopunipuni i kona naau iho, ua lapuwale kona haipule ana.
Dersom nogen synes, at han dyrker Gud, og ikke holder sin Tunge i Tømme, men bedrager sit Hjerte, hans Gudsdyrkelse er forgæves.
27 O ka haipule io a me ka haumia ole imua i ke alo o ke Akua o ka Makua, eia no ia; e ike i ka poe makua ole, a me ka poe wahinekanemake i ko lakou wa e pihkia ai, a e malama hoi ia ia iho i haumia ole ia i ko ke ao nei.
En ren og ubesmittet Gudsdyrkelse for Gud og Faderen er dette, at besøge faderløse og Enker i deres Trængsel, at holde sig selv uplettet af Verden.
