Isaia 59
1 A IA hoi, aole i pokole ka lima o Iehova, I mea e ole ai ia e hoola; Aole hoi i kaumaha kona pepeiao, I mea e ole ai ia e hoolohe;
Se, for kort til at frelse er ej HERRENs Arm, Hans Øre er ikke for sløvt til at høre.
2 Aka, ua kaupale no ko oukou mau hewa mawaena o oukou, a me ko oukou Akua, A ua huna ko oukou mau hala i kona maka, mai o oukou aku, I ole oia e hoolohe mai.
Eders Brøde er det, der skiller mellem eder og eders Gud, eders Synder skjuler hans Åsyn for jer, så han ikke hører.
3 No ka mea, ua paumaele ko oukou mau lima i ke koko, A me ko oukou manamana lima i ka hewa; Ua olelo no ko oukou mau lehelehe i ka wahahee, A ua olelo ko oukou alelo i ka hewa.
Eders Hænder er jo sølet at Blod, eders Fingre sølet af Brøde; Læberne farer med Løgn, Tungen taler, hvad ondt er.
4 Aohe mea i hea aku ma ka pono, Aohe mea hooponopono ma ka oiaio. Hilinai no lakou ma ka lapuwale, a olelo no hoi i ka wahahee; Hapai no lakou, he kolohe, a hanau mai hoi, he hewa.
Med Ret stævner ingen til Doms eller fører ærligt sin Sag. Man stoler på tomt, taler falsk, man undfanger Kval, føder Uret.
5 Hoomoe no lakou i na hua o na moopepeiaohao, A ulana lakou i ka punawelewele o ka lanalana: O ka mea ai i ka lakou hua, make no ia, A i ka wa i hoopepeia'i ia, puka mai no he moonihoawa.
Slangeæg ruger de ud, og Spindelvæv er, hvad de væver. Man dør, hvis man spiser et Æg, en Øgle kommer frem, hvis det knuses.
6 Aole e lilo ana ko lakou punawelewele i aahu, Aole hoi lakou e uhi ia lakou iho i ka lakou hana. O ka lakou mau hana, he mau hana ia no ka hewa, Aia ma ko lakou lima ka hana hookaumaha.
Deres Spind kan ej bruges til Klæder, ingen hyller sig i, hvad de laver; deres Værk er Ulykkesværk, og i deres Hænder er Vold;
7 Holo no ko lakou wawae i ka hewa, A hoowikiwiki lakou i ka hookahe koko hala ole; O ko lakou mau kuka, he mau kuka no ka hewa; Aia no ka luku, a me ka make ma ko lakou kuamoo.
deres Fødder haster til ondt, til at udgyde skyldfrit Blod; deres Tanker er Ulykkestanker; hvor de færdes, er Vold og Våde;
8 Aole lakou ike i ka aoao o ka malu, Aole hoi ho pono ma ko lakou hele ana; Ua hana lakou i ala kekee no lakou; O ka mea hele malaila, aole ia e ike i ka malu.
de kender ej Fredens Veje, der er ingen Ret i deres Spor; de gør sig krogede Stier; Fred kender ingen, som træder dem.
9 Nolaila, ua loihi ka pono mai o makou aku, Aole hahai ka hooponopono ia makou a loaa; Kakali no makou i ka malamalama, aia hoi, he pouli; A i ke alohilohi hoi, aka, ke hele nei makou ma ka poeleele.
Derfor er Ret os fjern, og Retfærd når os ikke; vi bier på Lys se, Mørke, på Dagning, men vandrer i Mulm;
10 Ke kolo nei makou e hana i ka pa, me he makapo la, Ke kolo nei no makou, me he mea maka ole la, Kulanalana makou i ke awakea, e like me ka po; Me he poe make la, maloko o na wahi momona.
vi famler langs Væggen som blinde, famler, som savnede vi Øjne, vi snubler ved Middag som i Skumring, er som døde i vor kraftigste Alder;
11 Uwo no makou a pau, e like me na bea, A kaniuhu nui no hoi, e like me na manu nunu. Kakali no makou i ka hoopono, aole hoi, A i ke ola hoi, a ua mamao aku ia mai o makou aku.
vi brummer alle som Bjørne, kurrer vemodigt som Duer; vi bier forgæves på Ret, på Frelse, den er os fjern.
12 No ka mea, ua hoonuia ko makou hewa imua ou, A o ko makou hewa ka mea hoike ku e ia makou; No ka mea, me makou no ko makou hewa, A ua ike hoi makou i ko makou hala;
Thi du ser; vore Synder er mange, vor Brøde vidner imod os: ja, vi har vore Synder for Øje, vi kender såvel vor Skyld:
13 I ke kipi ana, a i ka hoole ana ia Iehova, I ka huli ana hoi, mai ka hahai ana i ko makou Akua, E kamailio ana i ka alunu, a me ka hoi hope, E manao ana a e hai ana hoi, mai loko aku o ka naau i na olelo wahahee.
Vi faldt fra og fornægtede HERREN, veg langt bort fra vor Gud, vor Tale var Vold og Frafald, og vi fremførte Løgne fra Hjertet.
14 A ua hoohuli hope ia ka hoopono, Ua ku mamao aku ka pono: No ka mea, ua hina ka oiaio ma ke alanui, Aole hoi e hiki i ka pololei ke komo mai.
Retten trænges tilbage, Retfærd står i det fjerne, thi Sandhed snubler på Gaden, Ærlighed har ingen Gænge;
15 Oia, ua nele i ka oiaio; A o ka mea haalele i ka hewa, ua hoopioia; Ike mai no o Iehova, a huhu mai la ia, no ka mea, aohe pono.
Sandhedens Plads står tom, og skyr man det onde, flås man. Og HERREN så til med Harme, fordi der ikke var Ret;
16 Ike iho la ia, aohe kanaka, A haohao mai la ia, no ka mea, aohe mea nana e uwao: Nolaila, no kona lima no i hoola mai nona iho, Na kona pono hoi i hookupaa ia ia.
han så, at der ingen var, og det undrede ham, at ingen greb ind. Da kom hans Arm ham til Hjælp, hans Retfærd, den stod ham bi;
17 No ka mea, hookomo ia i ka pono me he paleumauma la, A me ka mahiole o ke ola ma kona poo; A hookomo no hoi oia i ka lole o ka hoopai ana, i aahu nona, A aahuia oia i ka manao ikaika, me he holoku la.
han tog Retfærds Brynje på, satte Frelsens Hjelm på sit Hoved, tog Hævnens Kjortel på og hylled sig i Nidkærheds Kappe.
18 E like me na hana, pela no oia e hoouku ai, O ka inaina i ka poe ku e ia ia; E hoopai no oia i kona poe enemi; E hoouku no oia i ko na aina e.
Han gengælder efter Fortjeneste, Vrede mod Uvenner, Gengæld mod Fjender, mod fjerne Strande gør han Gengæld,
19 A e makau no lakou i ka inoa o Iehova, mai ke komohana mai, A i kona nani hoi, mai ka puka ana a ka la mai; I ka wa e komo mai ai ia e like me ke kahawai haiki, Na ka Uhane o Iehova e kau ana i ka hae ku e.
så HERRENs Navn frygtes i Vest, hans Herlighed, hvor Sol står op. Thi han kommer som en indestængt Flom, der drives af HERRENs Ånde.
20 A e hele mai no ka Hoolapanai i Ziona, A i ka poe no hoi i huli, mai ka hewa mai, mawaena o ka Iakoba, wahi a Iehova.
En Genløser kommer fra Zion og fjerner Frafald i Jakob, lyder det fra HERREN.
21 Owau hoi, eia ka'u berita me lakou, wahi a Iehova; O kuu Uhane, ka mea maluna ou, A me ka'u mau olelo, a'u i waiho ai iloko o kou waha, Aole e haalele ia mau mea i kou waha, Aole hoi i ka waha o kau mau keiki, Aole hoi i ka waha o na keiki a kau mau keiki, Mai keia wa aku, a i ke ao pau ole, Wahi a Iehova.
Dette er min Pagt med dem, siger HERREN: Min Ånd, som er over dig, og mine Ord, som jeg har lagt i din Mund, skal ikke vige fra din eller dit Afkoms eller dit Afkoms Afkoms Mund, siger HERREN, fra nu og til evig Tid.
