Isaia 48

1 E HOOLOHE oukou i keia, e ko ka hale o Iakoba, Ka poe i kapaia ma ka inoa o ka Iseraela, Ka poe hoi i laha mai, mai na wai o Iuda mai; Ka poe hoohiki ma ka inoa o Iehova, Ka poe hookaulana i ke Akua o ka Iseraela, Aole nae me ka oiaio, aole me ka pono.

Hør dette, du Jakobs Hus, I, som kaldes med Israels Navn og er rundet af Judas Kilde, som sværger ved HERRENs Navn og priser Israels Gud - dog ikke redeligt og sandt -

2 No ka mea, ua kapaia lakou mamulio ke kulanakauhale hoano, A hilinai lakou ma ke Akua o ka Iseraela, O Iehova o na kaua kona inoa.

fra den hellige By har de jo Navn, deres Støtte er Israels Gud, hvis Navn er Hærskarers HERRE:

3 Ua hoike aku no wau i na mea kahiko, mai kinohi mai, Mai ko'u waha i puka aku ai lakou; A na'u i hoike aku ia mau mea, Hana hoohikilele au, a hiki io mai no lakou.

Jeg forudsagde det, som er sket, af min Mund gik det ud, så det hørtes, brat greb jeg ind, og det indtraf.

4 No ka mea, ike mua no au, ua paakiki oe, A o kou a-i hoi, he olona hao, A o kou lae hoi, he keleawe.

Thi stivsindet er du, det ved jeg, din Nakke et Jernbånd, din Pande af Kobber.

5 Nolaila, hai aku au ia oe i kela mea i kinohi; Mamau o kona hiki ana mai, hoikeike aku au ia oe, O olelo auanei oe, Na kuu kii i hana i keia mau mea, Na kuu kiikalaiia, a na kuu kiihooheheeia lakou i kauoha aku.

Jeg sagde det forud til dig, kundgjorde det, førend det indtraf, at du ikke skulde sige: "Det gjorde mit Billede, mit skårne og støbte bød det."

6 Ua lohe no oe, e nana hoi oe ia mea a pau; Aole anei oukou e hai aku? I keia manawa, ua hai aku au ia oe i mea hou, I na mea hoi i hunaia, na mea au i ike ole ai

Du hørte det, se det nu alt! Og vil I mon ikke stå ved det? Fra nu af kundgør jeg nyt, skjulte Ting, du ej kender;

7 I keia manawa lakou i hanaia'i, aole mai kela wa mai, I ka la hoi au i lohe ole ai ia mau mea, O olelo auanei oe, Aia, ike no wau ia.

nu skabes det, ikke før, før i Dag har I ikke hørt det, at du ikke skulde sige: "Jeg vidste det."

8 Oia, aole oe i lohe, aole hoi oe i ike; Oia, mai ia manawa mai, aole i hoohakahakaia kou pepeiao; No ka mea, ike mua no wau e hana aua oe me ka hoopunipuni nui loa, A mai ka opu mai, ua kapaia hoi oe o Kipi.

Hverken har du hørt eller vidst det, det kom dig ej før for Øre. Thi jeg ved, du er gennemtroløs, fra Moders Liv hed du "Frafalden";

9 No ko'u inoa no wau e hoopanee aku ai i ko'u iuaina, A no kuu nani, e hoomanawanui au ia oe, I mea e anai ole aku ai au ia oe.

for mit Navns Skyld holder jeg Vreden hen, for min Ære vil jeg skåne, ej udrydde dig.

10 Aia hoi, ua hoohehee hoomaikai aku au ia oe, aole nae me ke kala; Ua hoao aku au ia oe ma ka umu o ka popilikia.

Se, jeg smelted dig Sølv blev det ikke prøved dig i Lidelsens Ovn.

11 No'u iho, no'u iho no wau e hana aku ai ia; No ka mea, e hoohaumiaia anei ko'u? Aole au e haawi i ko'u nani ia hai.

For min egen Skyld griber jeg ind; thi hvor krænkes dog ikke mit Navn! Jeg giver ej andre min Ære.

12 E hoolohe mai oe ia'u, e ka Iakoba, a me ka Iseraela hoi, ko'u mea i heaia; Owau no ia, owau ka mua, owau hoi ka hope.

Hør mig dog nu, o Jakob, Israel, du, som jeg kaldte: Mig er det, jeg er den første, også jeg er den sidste.

13 Oia, na ko'u lima no i hookumu i ka honua, Na kuu lima akau no i hoopalahalaha i na lani, Hea aku no au ia lakou, a ku pu mai la no lakou.

Min Hånd har grundlagt Jorden, min højre udspændt Himlen; så såre jeg kalder på dem, møder de alle frem.

14 E akoakoa oukou a pau loa, a e hoolohe: Owai ka mea o lakou i hai i keia mau mea? O ka mea a Iehova i aloha aku ai, Nana no e hana kona makemake maluna o Babulona, A e kau no kona lima maluna o ko Kaledea.

Samler jer alle og hør: Hvem af dem forkyndte mon dette? Min Ven fuldbyrder min Vilje på Babel og Kaldæernes Æt.

15 Owau hoi, ua olelo no owau, Oia, ua hea aku no au ia ia; A na'u hoi ia i lawe mai nei, A e hoopomaikai oia i kona hele ana.

Jeg, jeg har talet og kaldt ham, fik ham frem, hans Vej lod jeg lykkes.

16 E hookokoke mai oukou ia'u, e hoolohe i keia; Mai kinohi mai, aole au i olelo malu, Mai kona wa i hanaia'i, malaila no au; Ano hoi, ua hoouna mai ia'u o Iehova, ka Haku, a me kona Uhane.

Kom hid til mig og hør: Jeg taled ej fra først i Løndom, jeg var der, så snart det skete. Og nu har den Herre HERREN sendt mig med sin Ånd.

17 Penei hoi ka olelo ana mai a Iehova, a kou Hoolapanai, Ka Mea Hemolele hoi o ka Iseraela; Owau no Iehova, kou Akua, Ka mea ao aku ia oe i ka mea e pono ai, Ka mea alakai ia oe ma kahi e pono ai oe ke hele.

Så siger HERREN, din Genløser, Israels Hellige: Jeg er HERREN, din Gud, som lærer dig, hvad der båder, leder dig ad Vejen, du skal gå.

18 Ina i hoolohe mai oe i ka'u mau kauoha, Ina ua like kou malu me ka muliwai, A o kou pono hoi, me na aui o ka moana:

Ak, lytted du til mine Bud! Da blev din Fred som Floden, din Retfærd som Havets Bølger,

19 Ina ua like kau poe mamo me ke one, A me na keiki o kou opu me kona iliili; Aole hoi e hookiia kona inoa, aole hoi e hookaia'ku imua o'u.

da blev dit Afkom som Sandet, din Livsfrugt talløs som Sandskorn; dit Navn skulde ej slettes ud og ej lægges øde for mit Åsyn.

20 O haele oukou mawaho o Babulona, E holo oukou, mai ko Kaledea aku, Me ka leo o ke oli, e hai aku, e hookaulana i keia, E hoolaha aku a i na kukulu o ka honua; E i aku, Ua hoolapanai o Iehova i ka Iakoba, kana kauwa.

Gå ud af Babel, fly fra Kaldæa, kundgør, forkynd det med jublende Røst, udspred det lige til Jordens Ende, sig: "HERREN har genløst Jakob, sin Tjener,

21 Ia lakou i hele ai ma na wahi maloo, aole lakou i make wai: Hookahe oia i ka wai, mai loko mai o ka pohaku no lakou; Wawahi no oia i ka pohaku, a huai mai la na wai.

lod dem gå gennem Ørk, de tørstede ikke, lod Vand vælde frem af Klippen til dem, kløvede Klippen, så Vand strømmed ud."

22 Aole malu no ka poe hewa, wahi a Iehova.

De gudløse har ingen Fred, siger HERREN.