Isaia 42
1 A IA hoi ka'u kauwa, ka mea a'u i malama'i, O kuu mea i waeia, a ua olioli ko'u naau ia ia; E haawi aku no au i ko'u Uhane maluna ona; A nana no e hoolaha ae ka pono no na lahuikanaka.
Se, min Tjener, hvem jeg opholder, min udvalgte, i hvem min Sjæl har Behagelighed; jeg har givet min Aand over ham, han skal føre Ret ud til Hedningerne.
2 Aole ia e kahea, aole hoi e hoowalaau aku, Aole hana aku a loheia kona leo ma ke alanui.
Han skal ikke raabe og ej opløfte Røsten og ikke lade sin Røst høre paa Gaden.
3 Aole ia e uhai i ka ohe pepe, Aole hoi ia e kinai i ka uiki e pipi ana; A hoolaha aku oia i ka pono oiaio.
Han skal ikke sønderbryde det knækkede Rør og ikke udslukke den rygende Tande; han skal udføre Ret efter Sandhed.
4 Aole ia e pio, aole hoi ia e uhaiia, A hookumu oia i ka pono ma ka honua nei: A e kakali no na mokupuni i kona kanawai.
Han skal ikke vansmægte, ej heller blive afmattet, indtil han faar beskikket Ret paa Jorden; og paa hans Lov vente Øer.
5 Ke i mai nei ke Akua, o Iehova, penei, Ka mea nana i hana na lani, a hohola ae la ia lakou; Ka mea i hoopalahalaha ae i ka honua, a me kona mau mea ulu; Ka mea haawi i ka hanu no na kanaka maluna ona, A me ke ea hoi i ka poe e hele ana maluna ona:
Saa siger Gud Herren, som skabte Himlene og udspændte dem, som udbredte Jorden og dens Grøde, han, som giver Folket derpaa Aande og dem, som gaa derpaa, Aand:
6 Owau, o Iehova, ua hea aku au ia oe i mea e pono ai, A na'u no e hoopaa aku i kou lima, a e malama no hoi au ia oe, A e haawi no wau ia oe i berita no na kanaka, I malamalama hoi no ko na aina e;
Jeg, Herren, jeg har kaldet dig i Retfærdighed, og jeg vil tage dig ved din Haand; og jeg vil bevare dig og gøre dig til en Pagt for Folket, til et Lys for Hedningerne,
7 E hookaakaa i na maka o ka poe makapo, E lawe mai hoi i ka poe pio, mailoko mai o kahi paa, A me ka poe e noho ana iloko o ka pouli, mailoko mai o ka halepaahao.
til at aabne de blindes Øjne, til at udføre de bundne af Fængsel, dem, som sidde i Mørke, af Fangenskabet.
8 Owau no Iehova, oia ko'u inoa; Aole au e haawi i ko'u nani ia hai, Aole hoi ko'u hanohano i na kiikalaiia.
Jeg er Herren, det er mit Navn; og jeg vil ingen anden give min Ære eller de udskaarne Billeder min Lov.
9 Aia hoi, ua ko na mea i olelo kahiko ia, A ke hai aku nei au i na mea hou: Mamua o ko lakou hiki ana mai, ke hai aku nei au ia mau mea ia oukou.
Se, de første Ting ere komne, og jeg forkynder de nye; før de oprinde, vil jeg lade eder høre om dem.
10 E oli aku ia Iehova i ke oli hou, I kona nani hoi mai ka welau mai o ka honua: Ka poe iho ilalo ma ka moana, a me kona mea i piha'i, O na mokupuni, a me ko lakou poe e noho ana.
Synger Herren en ny Sang, hans Lov fra Jordens Ende, I, som fare ud paa Havet og dets Fylde, I Øer og deres Indbyggere!
11 E hookiekie no ka waonahele i kona leo, A me na kulanakauhale ona, O na kauhale kahi e noho ai o Kedara; E oli hoi ka poe e noho ana ma Sela, E hooho hoi ka poe ma ka piko o na kuahiwi.
Ørken og dens Stæder skulle opløfte Røsten, de Byer, hvor Kedar bor; de, som bo paa Klippen, skulle synge med Fryd, de skulle raabe fra Bjergenes Top.
12 E haawi aku lakou i ka hanohano no Iehova, E hoolaha hoi i kona nani ma na aina e.
De skulle tillægge Herren Ære og kundgøre hans Lov paa Øerne.
13 E puka aku no o Iehova iwaho, me he koa la, E hoa no oia i ka inaina, e like me ke kanaka kaua; E hea ikaika aku no ia, a e hooho hoi; E lanakila no oia maluna o kona poe enemi.
Herren skal drage ud som den vældige, vække sin Nidkærhed som en Krigsmand; han skal raabe med Glæde, ja, raabe højt, han skal faa Overhaand over sine Fjender.
14 Ua noho ekemu ole au, mai kahiko loa mai; Ua noho malie au, ua uumi au i ka olelo: Aka, ano, e kahea aku no wau, e like me ka wahine hanau keiki; E luku aku no au, e hoopau pu no hoi.
Jeg har tiet fra fordums Tid, jeg var tavs, jeg holdt mig tilbage; men nu vil jeg stønne dybt som hun, der føder, jeg vil give min Harme Luft og fnyse.
15 E anai aku au i na kuahiwi, a me na puu, A e hoomaloo aku no au i ko lakou launahele a pau; E hoolilo wau i ko lakou muliwai i wahi maloo, A e hoomaloo no hoi au i ko lakou loko.
Jeg vil lægge Bjerge og Høje øde og borttørre alle deres Urter og gøre Floder til Fastland og udtørre Søer.
16 A e kai aku no au i ka poe makapo, ma ke ala a lakou i ike ole ai: E alakai no au ia lakou ma na kuamoo a lakou i ike ole ai; E hoolilo au i ka pouli i malamalama imua o lakou, A me na ala kekee i pololei. E hana no wau i keia mau mea no lakou, Aole hoi au e haalele ia lakou.
Og jeg vil lede de blinde paa den Vej, som de ikke have vidst, jeg vil lade dem træde paa de Stier, som de ikke have kendt; jeg vil gøre Mørket for deres Ansigt til Lys og de bakkede Steder til Slette; disse ere Ordene, jeg opfylder dem og gaar ikke fra dem.
17 E hoopalaimaka, a e hilahila loa hoi ka poe a pau i hilinai i na kiikalaiia, Ka poe i olelo i na kii i hooheheeia, O oukou no ko makou mau akua.
Vige tilbage og blive svarlig til Skamme skulle de, som forlade sig paa et udskaaret Billede, de, som sige til et støbt Billede: I ere vore Guder.
18 E hoolohe mai oukou, e na kuli, E nana hoi oukou, e ka poe makapo, i ike oukou.
I døve, hører! og I blinde, lukker Øjnene op! at I kunne se.
19 Owai ka mea makapo, ke ole ka'u kauwa, A kuli hoi, e like me ko'u elele a'u i hoouna aku ai? Owai ka mea makapo, e like me ka mea haipule, Ka mea makapo hoi, e like me ke kauwa a Iehova?
Hvo er blind, naar det ikke er min Tjener, og døv som den, jeg udsendte som mit Bud? hvo er blind som den fuldkomne og blind som Herrens Tjener?
20 Ua ike no oe i na mea he nui, aole nae oe i malama; Ua hakahaka na pepeiao, aole nae oia i lohe.
Du har set mange Ting, men du bevarer dem ikke; oplades Ørene, hører han dog ikke.
21 Ua lealea no o Iehova no kona pono iho, E hoohanohano no oia i kona kanawai, a e hoonani hoi oia ia mea.
Herren har Lyst for sin Retfærdigheds Skyld til at gøre Loven stor og herlig.
22 Aka, ua powaia keia poe kanaka, a ua haoia; Ua hoopaheleia lakou a pau maloko o na lua, Ua hunaia hoi maloko o na halepaahao; Ua lilo lakou i pio, aohe mea nana lakou e hoopakele; He mea i haoia, aohe mea i olelo mai, E hoihoi aku.
Men dette er et Folk, som er blevet til Rov og Bytte, de ere alle sammen bundne i Huler og skjulte i Fængsler, de ere blevne til Rov, og der er ingen, som frier, til Bytte, og der er ingen, som siger: Giv tilbage!
23 Owai ka mea o oukou e haliu mai i ka pepeiao i keia? A hoolohe, a malama hoi, no ka manawa mahope?
Hvo er der iblandt eder, som vender Øret til dette, og som vil mærke og høre det, som skal ske herefter.
24 Nawai i haawi ia Iakoba i pio, A i ka Iseraela hoi no ka poe powa? Aole anei na Iehova, ka mea a kakou i hana ino aku ai? No ka mea, aole lakou i hele i kona mau alanui, Aole lakou i hoolohe i kona kanawai.
Hvo gav Jakob hen til at plyndres og Israel hen til Røvere? mon ikke Herren, imod hvem vi syndede, og paa hvis Veje de ikke vilde vandre, og paa hvis Lov de ikke vilde høre?
25 Nolaila ia i ninini aku ai maluna ona, i ka wela o kona inaina, A me ka ikaika o ke kaua; A ua hoa oia ia ia i ke ahi a puni, aole nae ia i ike; Wela no oia i ke ahi, aole i manao i kona naau.
Derfor udøste han sin Vredes Harme og Krigens Magt over dem, og den optændtes trindt omkring imod dem; men de forstaa det ikke; og den fortærede dem, men de lægge det ikke paa Hjerte.
