Isaia 22

1 KA wanana no ke awawa o ka ikeana, Heaha kau i keia wa, I pii ai oukou a pau iluna o na kaupaku hale?

Et Udsagn: »Synernes Dal«. Hvad tænker du paa, siden alle stiger op paa Tagene,

2 O oe ka mea i walaau no ka lako, Ke kulanakauhale wawa nui, Ke kulanakauhale olioli; O kou poe i lukuia, aole lakou i lakuia i ka pahikaua, Aole lakou i make i ka hoouka ana.

du larmende, støjende By, du jublende Stad? Dine slagne er vel ikke sværdslagne, døde i Krig!

3 Ua auhee pu aku no kou poe luna a pau, Ua pio lakou i ka poe pana; O ka poe a pau i loaa maloko ou, ua pio lakou, Ua hee no hoi, mai kahi loihi mai.

Alle dine Høvdinger flygted, flyed langt bort, alle dine Helte, væbnet med Buer, blev fanget.

4 Nolaila au i olelo ai, E huli ae oukou mai o'u aku nei, e uwe nui loa ana au: Mai hooikaika e hoomaha mai ia'u, No ka lukuia o ke kaikamahine o ko'u poe kanaka.

Derfor siger jeg: Gaa fra mig, lad mig græde bittert, træng ej paa for at trøste mig over, at mit Folk er lagt øde!

5 No ka mea, he la haunaele keia, A me ka hahi ana, a me ka pilikia, Na ka Haku, na Iehova o na kaua ma ke awawa o ka ikeana, Ua wawahiia ka pa, olo ae la ka pihe a kuahiwi.

Thi en Dag, da man ræddes, trædes og trænges, har Herren, Hærskarers HERRE, til Rede! I Synernes Dal brødes Mure ned, mod Bjerget hørtes Skrig;

6 Ke amo nei o Elama i ke aapua, Me na kanaka iloko o ke kaakaua a me na hololio, A unuhi o Kira i ka palekaua.

Elam løftede Koggeret, Aram satte sig til Hest, Kir tog Skjoldene ud;

7 E piha auanei i na kaakaua kou mau awawa i makemakeia, A e hoomakaukau na hololio e hoouka ma ka pukapa.

og de bedste iblandt dine Dale fyldtes med Vogne og Heste, lige til Porten stod de.

8 Wehe ae la oia i ka mea i uhi ai i ka Iuda, A ia la nana aku la oe ma ka hale kahikokaua o ka ululaau,

Han borttog Judas Værn. Paa den Dag saa I hen til Skovhusets Rustkammer,

9 A ike no hoi oukou i na wahi naha o ke kulanakauhale o Davida, ua nui; A hoohui oukou i na wai o ka waipuna lalo,

og I saa, hvor mange Revner der var i Davidsbyen. I samlede Nedredammens Vand,

10 Ua helu oukou i na hale o Ierusalema, Ua wawahi oukou i na hale i mea e hoopaa ai i ka papohaku.

gik Jerusalems Huse igennem og rev Husene ned for at gøre Muren stærk.

11 A hana no oukou i lokowai mawaena o na pa elua, No ka wai o ka waipuna kahiko; Aole oukou i nana aku ma ka Mea nana ia i hana. Aole oukou i manao aku i ka Mea nana ia i hooponopono i ka wa kahiko.

I gravede mellem de to Mure en Fordybning til den gamle Dams Vand. Men til ham, der virked det, skued I ikke, saa ej hen til ham, som beredte det for længst.

12 Ia la, hea mai no ka Haku, o Iehova o na kaua, E uwe, a e kumakena, I ka ohule ana, a me ke kaei kapa inoino.

Paa hin Dag kaldte Herren, Hærskarers HERRE, til Graad og Sorg, til Hovedragning og Sæk.

13 Aia hoi, he olioli, a me ka hauoli, E kalua ana i na bipi, e pepehi ana hoi i na hipa, E ai ana i ka io, e inu ana hoi i ka waina: E ai kakou, e inu hoi, no ka mea, apopo e make ana kakou.

Men se, der er Fryd og Glæde, man slaar Okser ned, slagter Faar, æder Kød og faar Vin at drikke: »Lad os æde og drikke, thi i Morgen dør vi!«

14 Na Iehova o na kaua i hoike mai maloko o ko'u mau pepeiao, Aole e kalaia keia hewa o oukou, a make oukou, Wahi a ka Haku, o Iehova o na kaua,

Men Hærskarers HERRE aabenbared for mit Øre: »Den Synd, « siger Herren, Hærskarers HERRE, »faar I ikke sonet, førend I dør!«

15 Olelo mai ka Haku, o Iehova o na kaua, penei, O hele, a hiki aku oe i keia puuku ia Sebena i ka mea maluna o ka hale, a e olelo aku,

Saa siger Herren, Hærskarers HERRE: Gaa hen og sig til denne Foged, Slotshøvedsmanden Sjebna:

16 Heaha kau ia nei, a owai hoi kou poe maanei, I kalai ai oe i hale kupapau nou maanei? Ua kalai no oia i hale kupapau nona ma kahi kiekie, Ua pao hoi oia i hale nona maloko o ka pohaku.

Hvad har du her, og hvem har du her, at du her udhugger din Grav, udhugger dig en Grav højt oppe, huler dig en Bolig i Klippen!

17 Aia hoi e kipaku no o Iehova ia oe, He kipaku ino loa ana, E oiaio no e uhi mai oia ia oe.

Se, HERREN slynger dig bort og bøjer dig sammen, du stolte,

18 E olokaa no oia ia oe me he mea poepoe la, E kaa aku ana i ka aina palahalaha ma na aoao; Malaila oe e make ai, A malaila e lilo ai kou mau kaakaua nani, i mea e hilahila ai ka hale o kou haku.

han knytter dig sammen til et Knytte og kaster dig ud i et vidtstrakt Land! Der skal du dø, der din Æresvogn komme, du Skændsel for din Herres Hus!

19 E kipaku aku wau ia oe mai kou wahi aku, Mai kou wahi aku oia e kaili aku ai ia oe.

Jeg støder dig bort fra din Stilling og styrter dig fra din Post.

20 A hiki aku ia la, E hea aku wau i ka'u kauwa, ia Eliakima i ke keiki a Hilekia;

Men paa hin Dag kalder jeg min Tjener Eljakim, Hilkijas Søn,

21 A e hoaahu aku wau ia ia i kou aahu, A e kaei aku wau ia ia me kou kaei, A e haawi aku wau i kou alii ana iloko o kona lima, A e lilo ia i makua no ka poe e noho la ma Ierusalema, A no ko ka hale o ka Iuda.

og iklæder ham din Kjortel, omgjorder ham med dit Bælte og lægger din Myndighed i hans Haand. Han skal blive en Fader for Jerusalems Indbyggere og Judas Hus.

22 E kau no wau i ke ki o ka hale o Davida ma kona poohiwi, A nana no e wehe, aohe mea nana e pani, A nana no e pani, aohe mea nana e wehe.

Jeg lægger Nøglen til Davids Hus paa hans Skulder; naar han lukker op, skal ingen lukke i, og naar han lukker i, skal ingen lukke op,

23 A e hoopaa aku au ia ia me he makia la ma kahi paa, A e lilo ia i nohoalii nani loa no ko ka hale o kona makua.

Jeg fæster ham som en Nagle paa et sikkert Sted, og han skal blive til Hæder for sit Fædrenehus.

24 A e kau no lakou maluna ona i ka nani a pau o ka hale o kona makua; O na mamo, a me na pua, o na kiaha uuku a pau, Mai na kiaha bola maikai a pau, a i na kiaha lepo a pau.

Men hænger hans Fædrenehus's hele Vægt sig paa ham, Skud og Vildskud, alle Smaakar, fra Fadene til alle Krukkerne,

25 A hiki aku ia la, wahi a Iehova o na kaua, E unuhiia ka makia i hoopaaia ma kahi paa, E kuaia ia ilalo a e hina hoi; A e hoopauia auanei ka mea i kauia maluna ona, No ka mea, ua olelo mai o Iehova.

saa skal det ske paa den Dag, lyder det fra Hærskarers HERRE, at Naglen, der var fæstet paa et sikkert Sted, giver efter, rives ud og falder ned, og hele Vægten, som hænger derpaa, skal slaas sønder. Thi HERREN har talet!