Isaia 11

1 E KUPU mai no ka lala mailoko mai o ke kumu o Iese, A e hua nui mai hoi kekahi oha o kana aa:

Men der skyder en Kvist af Isajs Stub, et Skud gror frem af hans Rod;

2 Maluna ona e kau ai ka Uhane o Iehova, Ka uhane akamai, a me ka ike, Ka uhane kakaolelo, me ka mana, Ka uhane e ike ai, a e makau ai hoi ia Iehova.

og HERRENs Ånd skal hvile over ham, Visdoms og Forstands Ånd, Råds og Styrkes Ånd, HERRENs Kundskabs og Frygts Ånd.

3 Ma ka makau ia Iehova kona olioli, Aole ia e hoopono ma ka nana ana o kona maka, Aole ka hoi hoopai ma ka lohe pepeiao.

Hans Hu står til HERRENs Frygt; han dømmer ej efter, hvad Øjnene ser, skønner ej efter, hvad Ørene hører.

4 E hoopono oia i ka poe nawaliwali, ma ka pololei, Ma ka pono no hoi ia e kokua ai i ka mea popilikia o ka honua; E hahau no oia i ka honua i ka laau o kona waha, A e luku no hoi ia i ka poe hewa, i ka ha ana o kona mau lehelehe.

Han dømmer de ringe med Retfærd, fælder redelig Dom over Landets arme. Voldsmanden slår han med Mundens Ris, gudløse dræber han med Læbernes Ånde.

5 O ka pono no ke kaei o kona puhaka, A o ka oiaio hoi ke kakoo o kona kikala.

Og Retfærd er Bæltet, han har om sin Lænd, Trofasthed Hofternes Bælte.

6 Alaila, e noho pu no ka iliohae me ke keikihipa, A e moe pu no ka leopadi, me ke keikikao; O ke keikibipi, a me ka liona hou, a me ka bipi i kupaluia, E kuikahi no lakou; A na ke keiki uuku lakou e alakai.

Og Ulven skal gå hos Lammet, Panteren hvile hos Kiddet, Kalven og Ungløven græsse sammen, dem driver en lille Dreng.

7 E ai pu no ka bipi wahine, a me ka bea, E moe pu ka lakou mau keiki; A e ai no hoi ka liona i ka mauu maloo, me he bipi la.

Kvien og Bjørnen bliver Venner, deres Unger ligger Side om Side, og Løven æder Strå som Oksen;

8 E paani no ke keiki ai wain ma ka lua o ka moomake, A e kau no ke keiki i ukubiia i kona lima ma ka lua moopepeiaohao.

den spæde skal lege ved Øglens Hul, den afvante række sin Hånd til Giftslangens Rede.

9 Aohe mea hana hewa, aohe mea luku ma ko'u mau kuahiwi hoano a pau; No ka mea, e piha auanei ka honua i ka ike ia Iehova, E like me ka moana i uhiia i ke kai.

Der gøres ej ondt og voldes ej Men i hele mit hellige Bjergland; thi Landet er fuldt af HERRENs Kundskab, som Vandene dækker Havets Bund.

10 A hiki aku ia la, E puka mai no kekahi lala no Iese, A e ku no ia, i hae no na lahuikanaka, A e imi no ko na aina ma ona la; A he nani hoi kona wahi hoomaha.

På hin Dag skal Hedningerne søge til Isajs Rodskud, der står som et Banner for Folkeslagene, og hans Bolig skal være herlig.

11 A hiki aku i? kela la, E hohola hou mai ka Haku i kona lima, E hoola i ke koena o kona poe kanaka, I ka poe e koe ma Asuria, a ma Aigupita, a me Paterosa. Ma Kusa a me Elama, ma Sinara a me Hamata, A ma na mokupuni o ke kai.

På hin Dag skal Herren atter udrække sin Hånd for at vinde, hvad der er til Rest af hans Folk, fra Assur og fra Ægypten, fra Patros, Ætiopien og Elam, fra Sinear, Hamat og Havets Strande.

12 E kau no hoi ia i ka hae no na aina, A e hooiliili hoi i ka poe aea o ka Iseraela, A e hoakoakoa mai i na mea puehu o ka Iuda, Mai na kihi eha mai o ka honua.

For Folkene rejser han Banner, samler Israels bortdrevne Mænd, sanker Judas spredte Kvinder fra Verdens fire Hjørner.

13 Alaila, e oki no ka huahua o ka Eperaima, A e pau no hoi na enemi o ka Iuda; Aole huahua ka Eperaima i ka Iuda, Aole hoi e hoomaau ka Iuda i ka Eperaima.

Efraims Skinsyge viger, og Judas Avind svinder; Efraim er ikke skinsygt på Juda, og Juda bærer ej Avind mod Efraim.

14 E lele lakou ma na palena o ko Pilisetia ma ke komohana, Na lakou pu no e hao i na keiki o ka hikina; E kau no lakou i ko lakou lima maluna o Edoma, a me Moaba, A e hookauwa ka Amona na lakou.

I Vest slår de ned på Filisternes Skulder, sammen plyndrer de Østens Sønner, mod Edom og Moab rækker de Hånden, Ammons Sønner lyder dem.

15 E hoomaloo no o Iehova i ke kaikuono o ke kai o Aigupita; A e hohola aku hoi kona lima maluna o ka muliwai me kona makani ikaika; E hahau no hoi oia, a e lilo ia i ehiku kahawai, I hele lakou ma kela aoao me na kamaa.

HERREN udtørrer Ægypterhavets Vig og svinger Hånden mod Floden i sin Ånds Vælde; han kløver den i syv Bække, så man kan gå over med Sko;

16 A e hoomakaukauia he alanui no ke koena o kona poe kanaka, Ka poe i koe ma Asuria; E like hoi me ka mea o ka Iseraela, I ko lakou wa i hele mai ai, Mai ka aina o Aigupita mai.

der bliver en banet Vej for dem af hans Folk, som levnes fra Assyrien, således som der var for Israel, da det drog op fra Ægypten.