Hosea 9
1 MAI hauoli, e ka Iseraela, me ka olioli, e like me na lahuikanaka; No ka mea, ua hele moe kolohe aku oe mai kou Akua aku, Ua makemake aku oe i na makana ma na kahua hehi palaoa a pau.
Israel, glæd dig ikke med Folkenes Jubel, ved Hor veg du bort fra din Gud, paa hver en Tærskeplads elsker du Skøgens Løn.
2 O ke kahua, a me kahi kaomi waina, aole e hanai laua ia lakou, A e pau auanei ka waina hou iloko ona.
Tærskeplads og Perse skal ej kendes ved dem, og Mosten slaar fejl for dem.
3 Aole lakou e noho ma ka aina o Iehova; Aka, e hoi hou o Eperaima i Aigupita; A e ai lakou i na mea haumia ma Asuria.
Ej skal de blive i HERRENS Land; til Ægypten skal Efraim tilbage, spise uren Føde i Assur.
4 Aole lakou e kaumaha aku i ka waina ia Iehova, Aole ia e oluolu mai ia mau mea. O ka lakou mau mohai, e like auanei ia lakou me ka berena o ka poe e kanikau ana: O ka poe a pau e ai iho ia mea e haumia lakou; No ka mea, o ka lakou berena no ko lakou ola, aole e laweia oia iloko o ka hale o Iehova.
Ej skal de udgyde Vin for HERREN, ej heller gøre Slagtoffer rede. Som Sørgebrød er deres Brød, det gør hver, som spiser det, uren; thi Hungeren kræver alt Brødet, i HERRENS Hus kommer intet.
5 Heaha la uanei ka oukou e hana'i i ka la ahaaina, A i ka la ahaaina a Iehova?
Hvad gør I paa Højtidsdagen, paa HERRENS Festdag?
6 No ka mea, aia hoi, ua hele aku lakou mai ka luku aku: E hoakoakoa o Aigupita ia lakou, E kanu aku no o Memepi ia lakou. A o na wahi maikai i kuaiia no ko lakou kala e paapu ia i ka puakala; A maloko o ko lakou mau halelewa e kupu ka laau ooi.
Slipper de bort fra Vold, skal Ægypten sanke dem op og Memfis jorde dem; deres kostbare Sølvtøj skal Tidsler arve, Nælder skal bo i deres Telte.
7 Ua hiki mai na la o ka hoopai ana, Ua hiki mai na la o ka uku ana; E ike auanei ka Iseraela: Ua naaupo ke kaula, a ua hehena ke kanaka kilokilo uhane, no ka hoonuiia o kou hewa, a me ka nui o ka inaina.
Hjemsøgelsens Dage kommer, Gengældelsens Dage, det skal Israel mærke. »Afsindig er Profeten, forrykt den af Aanden grebne« — fordi din Brøde er stor og Fjendskabet stort!
8 E kali ana o Eperaima i ke kokua, mai ko'u Akua mai: O ke kaula, he punihei ia o ka mea punihei manu ma kona aoao a pau, A he mea inaina ma ka hale o ke Akua.
I sin Guds Hus lurer Efraim paa Profeten; der er Snarer paa alle hans Veje, man gør Faldgruben dyb.
9 Ua hana hewa nui lakou e like me na la o Gibea: Nolaila, e hoomanao mai ia i ko lakou hala, A e hoopai mai hoi i ko lakou mau hewa.
Det er som i Gibeas Dage, han mindes deres Skyld og straffer deres Synder.
10 Ua loaa ia'u ka Iseraela e like me na hua waina ma ka waonahele; Ua ike au i ko oukou poe kupuna, e like me ka hua mua ma ka laau fiku i kona hua mua ana; Aka, hele aku la lakou ia Baala-peora, a hookaawale ia lakou iho no ka mea hilahila: A o na mea hoowahawahaia, ua like me ko lakou makemake.
Som Druer i Ørkenen fandt jeg Israel, som tidligmodne Figner paa Træet saa jeg eders Fædre. De kom til Ba'al-Peor, til Skændselen viede de sig, som Efraims Elskere blev de en væmmelig Hob.
11 A no ka Eperaima, e lele aku auanei ko lakou nani me he manu la, mai ka hanau ana mai, mai ka opu mai, a mai ka hapai ana mai.
Deres Herlighed flyver som Fugle, Fødsel, Svangerskab, Undfangelse — forbi!
12 Ina paha e hanai lakou i na keiki a lakou, E hoonele aku au ia lakou mawaena aku o kanaka: A he poino ko lakou i ka wa a'u e haalele ai ia lakou!
Ja, selv om de opfostrer Sønner, jeg lader dem dø ud uden Børn. Ja, ve ogsaa dem, naar jeg viger fra dem!
13 O Eperaima, e like me ko'u ike ana ma Turo, ua kanuia oia ma kahi maikai: Aka, e alakai aku o Eperaima i kaua poe keiki no ka mea pepehi.
Efraim saa jeg som en Mand, der gør Jagt paa sine Børn; thi Efraim selv fører Sønnerne ud til Bøddelen.
14 E Iehova, e haawi aku oe ia lakou i ka mea au e haawi aku ai; E haawi aku ia lakou i ka opu hanau hapa wale, a me na u maloo.
Giv dem, HERRE — ja hvad skal du give? Du give dem barnløst Skød og golde Bryster!
15 O ko lakou hewa a pau, aia ma Gilegala; No ka mea, malaila au i inaina aku ai ia lakou: No ka hewa o ka lakou hana ana e kipaku aku ai au ia lakou mai ko'u hale aku, Aole au e aloha hou aku ia lakou, A o ko lakou mau alii, he poe kipi lakou!
I Gilgal er al deres Ondskab, der fik jeg Had til dem; for deres onde Gerninger driver jeg dem ud af mit Hus; jeg elsker dem ikke mer, genstridige er alle deres Fyrster.
16 Ua hahauia o Eperaima, Ua maloo ko lakou aa; Aole lakou e hua mai ka hua; A ina e hanau mai lakou, E pepehi no au i na mea aloha o ko lakou opu.
Efraim er ramt, dets Rod er vissen, de bærer slet ingen Frugt; og faar de end Børn, jeg dræber den dyre Livsfrugt.
17 E kipaku auanei kuu Akua ia lakou, No ka mea, aole lakou i hoolohe ia ia; A e lilo lakou i poe aea mawaena o na lahuikanaka.
Deres Gud vil forkaste dem, fordi de ej adlød ham; hjemløse bliver de blandt Folkene.
