< Hosea 8 >
1 E KAU i ka pu ma kou waha, Me he aeto la e hele ku e mai i ka hale o Iehova; No ka mea, ua hai ia lakou kuu berita, A ua ae lakou maluna o ko'u kanawai.
Basunen for din Gane! Som en Ørn over Herrens Hus! fordi de have overtraadt min Pagt og forbrudt sig imod min Lov.
2 E kahea mai auanei ka Iseraela ia'u, E kuu Akua, ua ike makou ia oe.
Til mig raabe de: Min Gud! vi, Israel, kende dig.
3 Ua haalele ka Iseraela i ka mea maikai: E hahai auanei ka enemi ia ia.
Israel har forkastet det gode; Fjenden forfølge ham!
4 Ua hoalii lakou i na alii, aole ma o'u nei; Ua hoonoho lakou i na haku a'u i ike ole ai; Ua hana lakou i ko lakou kala, a me ko lakou gula i kii no lakou, i mea e okiia'ku ai lakou.
De have indsat Konger, men ikke fra mig; de have indsat Fyrster, men jeg vidste det ikke; de have gjort sig Afguder af deres Sølv og deres Guld, for at det kan udryddes.
5 He mea hoopailua kou keikibipi, e Samaria. Ua hoaaia kuu inaina ia lakou: Pehea la ka loihi a loaa ia lakou ka maemae?
Din Kalv, Samaria! er forkastet, min Vrede er optændt imod dem, hvor længe? de taale ikke Renhed.
6 No ka mea, na ka Iseraela keia mea; Na ka paahana no ia i hana; Aole ia he akua: No ka mea, e haki liilii ia ke keikibipi o Samaria.
Thi af Israel er ogsaa den, en Mester har gjort den, og den er ikke en Gud; men til Splinter bliver Samarias Kalv.
7 No ka mea, ua lulu lakou i ka makani, A e ohi auanei lakou i ka puahiohio: Aohe kino o ka ai e ku ana; Aole hoi e hua mai ka opuu i ka hua palaoa: Ina paha e hua mai, na ka poe malihini e hoopau ia mea.
Thi Vind saa de, og Storm høste de; Korn paa Roden have de ej, Grøden giver ikke Mel, og om den end giver det, skulle fremmede opsluge det.
8 Ua hoopauia ka Iseraela: A e like auanei lakou iwaena o ko na aina e, me he ipu la I makemake ole ia.
Opslugt er Israel; nu ere de blevne iblandt Hedningerne som et Kar, hvortil ingen har Lyst.
9 No ka mea, ua pii ae la lakou i Asuria, me he hoki hihiu, oia wale no! Ua hoolimalima o Eperaima i na mea aloha.
Thi de droge op til Assyrien som et Vildæsel, der gaar sine egne Veje; Efraim tingede om Elskov.
10 Ua hoolimalima hoi lakou iwaena o na lahuikanaka e, ano e hoakoakoa nae au ia lakou; A e anwe iki lakou no ke kaumaha o ke alii o na haku.
Men tinge de iblandt Folkene, saa vil jeg dog nu samle dem; og de skulle begynde at mindskes under Trykket af Fyrsternes Konge.
11 No ka mea, ua hoomahuahua o Eperaima i na kuahu no ka hewa, A e lilo na kuahu nona e hewa ai.
Thi Efraim byggede mange Altre til at synde ved; han har faaet Altre til at synde ved.
12 Ua kakau aku au nona i na mea nui o kuu kanawai, Aka, ua manaoia ua mau mea la, me he mea e la.
Jeg skriver ham mine mangfoldige Love; de ere blevne agtede som noget fremmed.
13 I ke kaumaha ana i kuu mau mohai, ua kaumaha aku lakou i ka io, a ai iho la; Aole i oluolu o Iehova ia lakou; Ano e ho manao oia i ko lakou hala; A e hoopai hoi i ko lakou hewa: A e hoi hou lakou i Aigupita.
Som Ofre, de bringe mig, ofre de Kød og æde; Herren finder ikke Behag i dem; nu vil han komme deres Misgerning i Hu og hjemsøge deres Synder; de skulle komme tilbage til Ægypten.
14 No ka mea, ua hoopoina o ka Iseraela i ka Mea nana ia I hana, a ua hana aku i na hale hoomana; A ua hoomahuahua o ka Iuda i na kulanakauhale i paa i ka papohaku: A e hoouna aku au i ke ahi iloko o kona mau kulanakauhale; A e ai aku ia i kona mau halealii.
Og Israel forglemte sin Skaber og byggede Paladser, og Juda opførte mange faste Stæder; men jeg vil sende Ild i hans Stæder, og den skal fortære hans Paladser.