Hosea 7
1 I KA wa a'u e hoihoi aku ai i ke pio ana o kuu poe kanaka, I kuu hoola ana i ka Iseraela, alaila hoikeia mai ka hewa o Eperaima, A me na mea ino o ko Samaria: No ka mea, ua hana lakou i ka wahahee; A komo mai ka aihue maloko, A hao wale ka poe powa mawaho.
Når jeg vil læge Israel, da åpenbares Efra'ims misgjerning og Samarias ondskap; for de farer med svik, og tyver bryter sig inn, og røverskarer plyndrer utenfor.
2 Aole noonoo ko lakou naau i kuu hoomanao ana i ko lakou hewa a pau: Ano, ua hoopuni ka lakou mau hana ia lakou; Eia no lakou imua o ko'u maka.
Og de tenker ikke på at jeg kommer all deres ondskap i hu; nu har deres gjerninger omringet dem, de er kommet for mitt åsyn.
3 Ma ko lakou hewa hoolealea aku lakou i ke alii, A i na haku hoi ma ko lakou mau hoopunipuni.
Ved sin ondskap gleder de kongen og ved sine løgner fyrstene.
4 He poe moe kolohe lakou a pau, e like me ka umu i hoenaenaia e ka mea pulehu palaoa, Hoopanee oia i ka pulehu ana, mahope o ke kawili ana i ka palaoa a hiki i ka wa e hu ai.
Alle sammen er de horkarler; de ligner en ovn som ophetes av bakeren; han holder bare op med å ilde fra deigen eltes til den er syret.
5 A i ka la o ko kakou alii loohia iho na haku e ka mai i ka wela o ka waina, A o aku la oia i kona lima me ka poe haakei.
På vår konges dag drikker fyrstene sig syke av den hete vin; han rekker spottere hånden.
6 No ka mea, ua hoomakaukau lakou i ko lakou naau, e like me ka umu ma ko lakou hoohalua ana: Ua hiamoe ko lakou mau mea peluhu palaoa, a ao ka po: A i kakahiaka, ua wela ia mea e like me ke ahi lapalapa.
For de gjør sitt hjerte så hett som en ovn mens de lurer; hele natten sover deres baker, om morgenen brenner det som luende ild.
7 Ua wela lakou a pau e like me ka umu, Ua ai lakou i ko lakou mau lunakanawai; Ua haule ko lakou poe alii a pau: Aohe mea e kahea mai ia'u iwaena o lakou.
Alle sammen blir de hete som en ovn og fortærer sine dommere; alle deres konger er falt, det er ingen iblandt dem, som kaller på mig.
8 O Eperaima, ua hui pu ia me na kanaka e: O Eperaima, he popo palaoa no ia, aole i huliia.
Efra'im blander sig med folkene; Efra'im er blitt en kake som ikke er vendt.
9 Ua ai na malihini i kona ikaika, aole nae ia i ike: Ua kau mai no hoi ke oho hina maluna ona, aole nae ia i ike.
Fremmede har fortært hans kraft, men han vet det ikke; hans hår er alt gråsprengt, men han vet det ikke.
10 Ke hoike mai nei ka haaheo o ka Iseraela ma kona maka: Aole lakou e hoi hou ia Iehova i ko lakou Akua, Aole imi aku ia ia no keia mea a pau.
Og Israels stolthet vidner mot ham like i hans åsyn; men de vender ikke om til Herren sin Gud og søker ham ikke til tross for alt dette.
11 Ua like hoi o Eperaima me he manu nunu la i hawawa aohe ona manao: Kahea aku lakou i ko Aigupita, A hele lakou i ko Asuria.
Men Efra'im er blitt som en enfoldig due, uten forstand; på Egypten kaller de, til Assur går de.
12 A i ka wa e hele ai lakou, e hohola aku au i ka'u upena maluna o lakou; A e lawe mai au ia lakou ilalo, e like me na manu o ka lewa; A e hahau aku au ia lakou, e like me ka mea a ko lakou ahakanaka i lohe ai.
Så snart de går, vil jeg spenne ut mitt nett over dem; som himmelens fugler vil jeg dra dem ned; jeg vil tukte dem, som det allerede er forkynt for deres menighet.
13 E auwe lakou! no ka mea, ua auwana lakou mai o'u aku la: O ka make ko lakou! no ka mea, ua kipi mai lakou ia'u: Owau ka i hoola ia lakou, A o lakou ka i olelo wahahee mai ia'u.
Ve dem, at de flyktet bort fra mig! Ødeleggelse over dem, fordi de er falt fra mig! Jeg vilde forløse dem, men de talte løgn imot mig.
14 Aole lakou i auwe mai ia'u me ko lakou naau, i ka wa a lakou i auwe ai maluna o ko lakou wahi moe: Ua hoakoakoa lakou ia lakou iho no ka ai, a no ka waina hou, a ua kipi mai lakou ia'u.
De roper ikke til mig fra sitt hjerte, men ligger og hyler på sitt leie; de trenger sig sammen for å få korn og most, men fra mig vender de sig bort.
15 Ia'u i ao ai ia lakou, a hooikaika aku ai i ko lakou mau lima, Aka, ke manao hewa mai nei lakou ia'u.
Det er jeg som har lært dem op, og som har styrket deres armer; men mot mig har de ondt i sinne.
16 Ua hoi hou lakou, aole nae i ka Mea kiekie loa; Ua like lakou me he kakaka hewa la: E haule na'lii o lakou me ka pahikaua, no ka hookano o ko lakou alelo: O keia ko lakou hoino ma ka aina o Aigupita.
De vender sig, men ikke mot det høie; de er blitt som en sviktende bue. Deres fyrster skal falle for sverdet for sin rasende tunges skyld; dette blir dem til spott i Egyptens land.
