< Hosea 11 >

1 I KO Iseraela wa kamalii, alaila, ua aloha aku au ia ia, A kahea aku au i kuu keiki e hele mai Aigupita mai.
Jeg fik Israel kær i hans Ungdom, fra Ægypten kaldte jeg min Søn.
2 Like me lakou i kahea aku ai ia lakou, pela no lakou i hele ae ai mai o lakou aku; Kaumaha aku la lakou i na Baala, a kuni i ka mea ala i na kii kalaiia.
Jo mer jeg kaldte dem, des mere fjerned de sig fra mig; de ofrer til Ba'alerne, tænder for Billederne Offerild.
3 Ua ao aku au ia Eperaima i ka hele, e alakai ana ia lakou ma ko lakou lima; Aka, aole lakou i ike, owau ka i hoola ia lakou.
Jeg lærte dog Efraim at gaa og tog ham paa Armen; de vidste ej, det var mig, der lægte dem.
4 Ua alako aku au ia lakou me na kaula o ke kanaka a me na apo o ke aloha: A ua lilo au no lakou i mea like me na mea e lawe aku ana I ka auamo mai luna aku o ko lakou a-i, A ua waiho iho la au i ka ai imua o lakou.
Jeg drog dem med Menneskesnore, med Kærligheds Reb; jeg var dem som den, der løfter et Aag over Kæben, jeg bøjed mig ned til ham og rakte ham Føde.
5 Aole ia e hoi hou i ka aina o Aigupita, Aka, o ka Asuria, oia kona alii; No ka mea, ua hoole no ia i ka hoi hou ana,
Han skal til Ægypten igen, have Assur til Konge, thi omvende sig vil de ikke.
6 A e haule mai ka pahikaua maluna o kona mau kulanakauhale, A e ai iho i kona mau lala, a e hoopau, no ko lakou manao.
Sværdet skal rase i hans Byer, fortære hans Slaaer og hærge i hans Fæstninger.
7 A ua manao kuu poe kanaka e hoi ihope mai o'u aku la; A ua kahea aku lakou ia lakou la i ka Mea kiekie, Aole kekahi i hookiekie aku ia ia.
Mit Folk, det hælder til Frafald fra mig, og raaber man til det: »Op, op!« — staar ingen op.
8 Pehea la wau e hookuu aku ai ia oe, e Eperaima? Pehea la wau e hoolilo ai ia oe, e ka Iseraela? Pehea la wau e hana aku ai ia oe e like me Adema? Pehea hoi wau e hooku ai ia oe e like me Zeboima? Ua huliia ko'u naau iloko o'u, Ua hoala pu ia hoi kuu minamina.
Hvor kan jeg ofre dig, Efraim, lade dig, Israel, fare, ofre dig ligesom Adma, gøre dig som Zebojim? Mit Hjerte vender sig i mig, al min Medynk er vakt.
9 Aole au e hoopai aku me kuu inaina nui, Aole au e huli ae e luku aku ia Eperaima; No ka mea, owau no ke Akua, aole he kanaka, Maloko ou ka Mea Hemolele; Aole au e hele mai me ka huhu.
Jeg fuldbyrder ikke min Harmglød, gør ej Efraim til intet igen. Thi Gud er jeg, ikke et Menneske, hellig udi din Midte, med Vredesglød kommer jeg ikke.
10 Mamuli o Iehova lakou e hele ai; E uwo ana no ia e like me ka liona: A i ka wa e uwo ai oia, alaila e haalulu na keiki mai ke komohana mai.
HERREN skal de holde sig til, han brøler som Løven, ja brøler, og bævende kommer Sønner fra Havet,
11 E haalulu lakou me he manu la mai Aigupita mai, Me he manu nunu la mai ka aina o Asuria mai: A e hoonoho au ia lakou maloko o ko lakou mau hale iho, wahi a Iehova.
bævende som Fugle fra Ægypten, som Duer fra Assurs Land; jeg fører dem hjem til deres Huse, lyder det fra HERREN.
12 Ke hoopuni nei o Eperaima ia'u me ka hoopunipuni, A o ka hale o ka Iseraela me ka wahahee: Aka, o ka Iuda, ke hooalii nei oia me ke Akua, A ke kupaa nei oia me ka poe pono.
Efraim omgiver mig med Løgn, Israels Hus med svig, Juda kender ej Gud, med Skøger slaar han sig sammen.

< Hosea 11 >