Kinohi 34
1 HELE aku la o Dina o ke kaikamahine a Lea i hanau ai na Iakoba, e ike i na kaikamahine o ia aina.
Og Dina, Leas Datter, som hun havde født Jakob, gik ud for at se paa Landets Døtre.
2 A ike mai la o Sekema o ke keiki a Hamora no ka Hivi ke alii o ua aina la ia ia, lalau aku la kela ia ia, moe iho la me ia, a hoohaumia ia ia.
Og Sikem, Landsherren Hemor den Heviters Søn, saa hende, og han tog hende og laa hos hende og krænkede hende.
3 Hoopili mai la kona naau ia Dina i ke kaikamahine a Iakoba; aloha mai la ia i ua kaikamahine la, a olelo oluolu mai la i ua kaikamahine la.
Og hans Hjerte hængte ved Dina, Jakobs Datter, og han havde Pigen kær og talede kærligen med Pigen.
4 Olelo aku la o Sekema i kona makuakane ia Hamora, E kii aku oe i ua kaikamahine la, i wahine na'u.
Og Sikem talede til sin Fader, Hemor, og sagde: Tag mig denne Pige til Hustru!
5 Lohe ae la o Iakoba ua hoohaumia oia i kana kaikamahine ia Dina: aia no kana mau keikikane ma ke kula me kona poe holoholona; a noho olelo ole la o Iakoba, a hoi mai la lakou.
Og Jakob havde hørt, at han havde skændet Dina, hans Datter, og hans Sønner vare med hans Kvæg paa Marken, og Jakob tav, indtil de kom.
6 Hele aku la o Hamora, ka makuakane o Sekema iwaho io Iakoba la e kamailio me ia.
Og Hemor, Sikems Fader, gik ud til Jakob at tale med ham.
7 A lohe ae la na keiki a Iakoba, hoi mai la lakou mai ke kela mai: ehaeha loa ka naau o ua poe kanaka la, a huhu loa iho la lakou, no ka mea, ua hana mai ia i ka mea kolohe i ka Iseraela, i ka moe ana me ke kaikamahine a Iakoba; ka mea pono ole ke hanaia pela.
Og Jakobs Sønner kom fra Marken, der de hørte det, og Mændene forbitredes og bleve saare vrede; thi han havde gjort en Daarlighed mod Israel ved at ligge hos Jakobs Datter, og saaledes burde det ikke ske.
8 Kamailio mai la o Hamora me lakou, i mai la, Ua pili ka naau o kuu keikikane i ka oukou kaikamahine: ke noi aku nei au ia oukou, e haawi mai ia ia i wahine nana.
Da talede Hemor med dem og sagde: Min Søn Sikems Hjerte har Lyst til eders Datter; kære, giver ham hende til Hustru,
9 E mare mai oukou me makou; e haawi mai i na kaikamahine a oukou na makou, a e lawe hoi i na kaikamahine a makou na oukou.
og gører Svogerskab med os; giver os eders Døtre, og tager eder vore Døtre!
10 E noho pu oukou me makou: imua hoi o ko oukou alo ka aina: e noho oukou, a e kuai hoi iloko, a e hoolilo i ka aina no oukou.
Og I skulle bo hos os, og Landet skal være for eders Aasyn, bor og handler deri, tager eder Ejendom i det!
11 Olelo mai la hoi o Sekema i ko Dina makuakane a me kona mau kaikunane, E lokomaikai mai oukou ia'u, a e haawi aku hoi au i ka oukou mea e olelo mai ai ia'u.
Og Sikem sagde til hendes Fader og til hendes Brødre: Lad mig finde Naade for eders Øjne, og jeg vil give, hvad I ville sige til mig.
12 E hoonui loa oukou i ka'u mea e uku aku ai, a me ka makana, a e haawi aku no au e like me ka oukou e olelo mai ai: aka, e haawi mai i ke kaikamahine i wahine na'u.
Begærer saare meget af mig til Morgengave og Skænk, og jeg vil give, efter som I sige mig, men giver mig Pigen til Hustru!
13 Olelo hoopunipuni aku la na keikikane a Iakoba ia Sekema, a ia Hamora i kona makuakane, olelo lakou pela, no ka mea, ua hoohaumia oia ia Dina i ko lakou kaikuwahine.
Da svarede Jakobs Sønner Sikem og hans Fader Hemor svigagtigen og talede med dem, fordi han havde skændet Dina, deres Søster,
14 Olelo aku la lakou ia laua, Aole e pono ia makou ke hana ia mea, ke haawi aku i ko makou kaikuwahine na ka mea i okipoepoe ole ia; no ka mea, he mea hoino ia no makou.
og de sagde til dem: Vi kunne ikke gøre denne Gerning, at give vor Søster til en Mand, som har Forhud; thi det er en Forsmædelse for os.
15 Penei wale no ka makou e ae aku ai ia olua, a i like auanei oukou me makou, i okipoepoeia na kane o oukou a pau;
Dog ville vi være eder til Villie i dette, dersom I ville blive som vi, saa I lade alt Mandkøn hos eder omskære.
16 Alaila makou e haawi aku ai i ka makou kaikamahine na oukou, a e lawe hoi i na kaikamahine a oukou na makou; a e noho pu me oukou, a lilo kakou i hookahi poe kanaka.
Og vi ville give eder vore Døtre og tage os eders Døtre og bo hos eder, og vi ville være eet Folk.
17 Aka, ke hoolohe ole oukou i ka makou, e okipoepoeia'i; alaila e lawe aku makou i ka makou kaikamahine, a e hele.
Men dersom I ikke ville høre os i at lade eder omskære, da ville vi tage vor Datter og drage bort.
18 A he oluolu ka lakou olelo ia Hamora, a me Sekema ke keiki a Hamora.
Og deres Tale behagede Hemor og Sikem, Hemors Søn.
19 Aole i hoopanee aku na kanaka opiopio la i ka hana ana ia mea; no ka mea, he makemake kona i ke kaikamahine a Iakoba: a ua oi aku kona maikai imua o ko ka hale a pau o kona makuakane.
Og den unge Karl tøvede ikke med at gøre denne Gerning; thi han havde Lyst til Jakobs Datter, og han var æret fremfor hele sin Faders Hus.
20 Hele aku la o Hamora, laua o Sekema o kana keiki ma ka ipuka o ko laua kulanakauhale, a kamailio pu iho la me na kanaka o ko laua kulanakauhale, i kai ana aku,
Saa kom Hemor og Sikem, hans Søn, til deres Stads Port og talede til deres Bymænd og sagde:
21 Ea, ke noho malie nei keia poe kanaka me kakou; nolaila, e hoonoho kakou ia lakou ma ka aina, e piele lakou iloko; no ka mea, o ka aina, aia hoi, ua akea ia no lakou; e lawe kakou i na kaikamahine a lakou i wahine na kakou, a e haawi aku hoi kakou i na kaikamahine a kakou na lakou.
disse Mænd ere fredsommelige hos os og ville bo i Landet og handle deri, og se, Landet er vidt nok for dem; vi ville tage os deres Døtre til Hustruer og give dem vore Døtre.
22 Penei wale no e ae mai ai ua poe kanaka la e noho me kakou, hookahi poe, i okipoepoeia na kane a pau o kakou, e like me lakou i okipoepoeia'i.
Dog i saa Maade ville Mændene være os til Villie med at bo hos os og blive eet Folk med os, om vi ville omskære alt Mandkøn iblandt os, lige som de ere omskaarne.
23 Aole anei e lilo na kakou ko lakou poe holoholona iki, ka lakou waiwai, a me na holoholona nui a pau a lakou? E ae wale aku no kakou ia lakou, a e noho pu auanei lakou me kakou.
Deres Fæ og deres Gods og alt deres Kvæg, blive de ikke vore? ikkun at vi ere dem til Villie, da ville de bo hos os.
24 Hoolohe aku la lakou ia Hamora a i kana keiki ia Sekema, o ka poe a pau i puka iwaho ma ka ipuka o kona kulanakauhale: a ua okipoepoeia na kane a pau, ka poe a pau i puka iwaho ma ka ipuka o kona kulanakauhale.
Og de løde Hemor og hans Søn Sikem, alle de, som gik ud af hans Stads Port, og alt Mandkøn lod sig omskære, alle som gik ud af hans Stads Port.
25 A i ke kolu o ka la, ia lakou i eha ai, o na keikikane elua a Iakoba, o Simeona laua o Levi, na kaikunane o Dina, lalau aku la laua i na pahikaua a laua, hele aku la laua i ua kulanakauhale la me ka makau ole, a pepehi aku la i na kane a pau.
Og det skete paa den tredje Dag, der de havde Smerter, da toge de to Jakobs Sønner, Simeon og Levi, Dinas Brødre, hver sit Sværd og kom ind i den trygge Stad, og de sloge alt Mandkøn ihjel.
26 Pepehi aku la laua ia Hamora, laua o Sekema o kana keiki me ka maka o ka pahikaua, lawe aku la hoi ia Dina iwaho o ka hale o Sekema, a hele aku la iwaho.
Og de sloge Hemor og hans Søn, Sikem, ihjel med skarpe Sværd og toge Dina af Sikems Hus og gik bort.
27 Held mai la na keiki a Iakoba i ka poe i pepehiia, a lawe pio ae la i ka waiwai o ke kulanakauhale; no ka mea, ua hoohaumia lakou i ko lakou kaikuwahine.
Saa kom Jakobs Sønner over de ihjelslagne og plyndrede Staden, fordi de havde skændet deres Søster.
28 Lawe pio aku la hoi lakou i na hipa a lakou, a me na bipi a lakou, a me na hoki a lakou, me ko loko o ke kulanakauhale, a me ko ke kula,
Deres Kvæg og deres Øksen og deres Asener, baade hvad der var i Staden, og hvad der var paa Marken, toge de.
29 Me ko lakou waiwai a pau, me ka lakou kamalii a pau, a me na wahine a lakou, na pau ia lakou i ka hoopioia; a hao ae la lakou i na mea a pau o ka hale.
Og al deres Formue og alle deres Børn og deres Kvinder fangede og røvede de, og alt, hvad der var i Huset.
30 Olelo aku la o Iakoba ia Simeona laua o Levi, Ua hoopilikia mai olua ia'u, i pilau aku ai au iwaena o na kanaka o ka aina nei, iwaena o ka Kanaana a me ka Perezi: a owau la e, he poe uuku ko'u, e hoakoakoa mai auanei lakou e ku e ia'u, a e pepehi mai ia'u, a e make auanei au me ko ka Hale o'u.
Da sagde Jakob til Simeon og Levi: I have forstyrret mig, idet I gjorde mig stinkende for dette Lands Indbyggere, for Kananiten og Feresiten, og jeg er en liden Hob, og de kunne samle sig imod mig og slaa mig, og jeg maatte ødelægges, jeg og mit Hus.
31 I mai la lakou, E pono anei e hana mai ia i ko makou kaikuwahine, me he wahine hookamakama la?
Og de sagde: Mon han skulde handle med vor Søster som med en Skøge?
