Ezekiela 17
1 HIKI mai la ka olelo a Iehova ia'u, i mai la,
Og Herrens ord kom til mig, og det lød så:
2 E ke keiki a ke kanaka, e nane aku oe i ka nane, a e olelo nane i ka ohana a Iseraela.
Menneskesønn! Fremsett en gåte for Israels hus og tal til dem i en lignelse
3 A e olelo aku hoi ia lakou, Ke i mai nei Iehova ka Haku penei; He aeto nui, me na eheu nui loa, paapu i na hulu, onionio, hele mai ia i Lebanona, a lawe oia i ka lala kiekie loa o ka laau kedera.
og si: Så sier Herren, Israels Gud: Den store ørn med de store vinger og de lange svingfjær, med full fjærham og brokete farver, kom til Libanon og tok bort toppen av sederen.
4 Ako ae la oia i ka welau o kona mau lala opiopio, a hali ae la ia i ka aina kalepa, hoonoho hoi ia i ke kulanakauhale o ka poe kalepa;
Den brøt av den øverste kvist og førte den til kjøbmannslandet og satte den i kremmerstaden.
5 Lawe hoi oia i hua o ka aina, a kanu hoi ma ka mala hua nui; waiho iho la oia ia ma ka pili wai nui, hoonoho iho la ia me he laau wilou la.
Så tok den et skudd av landets vekster og satte det i en dyrket mark; den plantet det på et sted hvor det var meget vann; den satte det likesom et piletre.
6 A ulu hoi ia a lilo ia i kumu waina palahalaha, he kino haahaa, huli ae ia kona mau lala mamuli ona, a malalo iho ona kona mau aa: a pela i lilo ia i kumu waina, a manamana ae la na lala, a opuu ae la na manamana.
Og det vokste op og blev til et vintre som bredte sig vidt ut, men var lavt av vekst, forat dets ranker skulde vende sig til den, og dets røtter være under den. Og det blev til et vintre som satte grener og skjøt løvrike kvister.
7 Aia hoi kekahi aeto nui me na eheu nui a me na hulu lehulehu; aia hoi, hoololi ae la keia kumu waina i kona mau aa io na la, a hoopuka ae la i kona mau lala io na la i hoopulu oia ia ia ma na kaha o kona mala.
Men det var en annen stor ørn med store vinger og mange fjær, og se, vintreet bøide sine røtter bort imot den, og fra den seng hvori det var plantet, strakte det sine ranker bort til den, forat den skulde vanne det.
8 Ua kanuia ma ka lepo maikai ma na wai nui; i haawi mai ai ia i na lala, a i hoohua mai ai i ka hua; a i lilo ai ia i kumu waina maikai.
På en god mark, på et sted hvor det var meget vann, var det plantet, så det kunde skyte grener og bære frukt og bli et herlig vintre.
9 E olelo oe, Ke i mai nei Iehova ka Haku; E pomaikai anei? Aole anei e uhuki oia i kona mau aa, a e oki aku i kona mau hua, i mae iho ai ia? E mae auanei no ia ma na lau a pau o kona ulu ana'e, aole me ka mana nui, aole hoi me kanaka he nui e uhuki ai ia me na aa ona.
Si: Så sier Herren, Israels Gud: Skal det trives? Skal ikke dets røtter rykkes op og dets frukt rives av, så det tørker bort? Alle dets spirende blad skal tørke bort, og ikke med stor styrke og meget folk vil nogen kunne få det til å skyte op av sine røtter.
10 Aia hoi, i kanuia, e pomaikai anei ia? Aole anei ia e mae loa, i ka wa e pa mai ai ka makani hikina ia ia? E mae no ia iloko o na kaha i ulu ai ia.
Se, det er plantet; skal det trives? Skal det ikke tørke bort, tørke aldeles bort, så snart østenvinden rører ved det? I den seng hvor det vokser, skal det tørke bort.
11 Hiki mai la no hoi ka olelo a Iehova ia'u, i mai la,
Og Herrens ord kom til mig, og det lød så:
12 E olelo, ano, i ka ohana kipi, Aole anei oukou i ike i ke ano o keia mau mea? E olelo aku hoi, Eia hoi, ua hiki mai ke alii o Babulona i Ierusalema, a ua lawe oia i kona alii a me na'lii ona, a ua alakai ia lakou me ia i Babulona;
Si til den gjenstridige ætt: Vet I ikke hvad dette er? Si: Se, Babels konge kom til Jerusalem og tok dets konge og dets høvdinger og førte dem til sig i Babel.
13 A ua lawe oia i kekahi o ka poe keiki alii, a kuikahi pu ae la oia me ia; a ua lawe oia i kona hoohiki ana ma ke kuikahi; ua lawe aku hoi oia i ka poe ikaika o ka aina;
Og han tok en av kongeætten og gjorde en pakt med ham og tok ham i ed, og de mektige i landet tok han med sig,
14 I haahaa ai ke aupuni, aole hoi e hiki ke ea'e iluna, aka, ma kona malama ana i kona kuikahi e mau ai ia.
forat det skulde være et ringe kongerike og ikke ophøie sig, men holde pakten med ham og bli stående.
15 Ua kipi nae oia ia ia i kona hoouna ana i na elele i Aigupita, i haawi mai lakou i na lio, a i kanaka he nui no. E pomaikai anei oia? E pakele anei ka mea hana ia mau mea? A, e uhai paha oia i ke kuikahi a e hoopakeleia anei?
Men han falt fra ham og sendte sine bud til Egypten, forat de skulde gi ham hester og meget folk. Skal han ha fremgang? Skal den som gjør slikt, slippe unda? Skal han kunne bryte en pakt og slippe unda?
16 Ma ko'u ola ana, wahi a Iehova ka Haku, he oiaio, ma kahi o ke alii ka mea i hoolilo ia ia i alii, ka mea nona ka hoohiki ana ana i hoowahawaha ai, a o kona berita hoi kana i uhai aku ai, me ia mawaenakonu o Babulona e make ai ia.
Så sant jeg lever, sier Herren, Israels Gud, på det sted hvor han bor den konge som gjorde ham til konge, men hvis ed han foraktet, og hvis pakt han brøt, hos ham, midt i Babel skal han visselig dø.
17 Aole hoi o Parao me kona poe kaua mana, a me kona anaina nui e kokua ia ia i ke kaua, ma ka hana ana i na puu, a me na pakaua, e oki aku ai i na kanaka he nui;
Og ikke skal Farao med en stor hær og meget folk komme ham til hjelp i krigen, når det kastes op en voll og bygges skanser for å utrydde mange liv.
18 I kona hoowahawaha ana i ka hoohiki ana, ma ka uhai ana i ke kuikahi, i ka wa i haawi ai oia i kona lima, a ua hana hoi oia i keia mau mea a pau, aole ia e pakele.
Han foraktet eden og brøt pakten, enda han hadde gitt hånden på det. Alt dette har han gjort; han skal ikke slippe unda.
19 Nolaila ke i mai nei Iehova ka Haku penei; Ma ko'u ola ana, oiaio, o ka hoohiki ana no'u, ana i hoowahawaha ai, a me ko'u kuikahi ana i uhai aku ai, oia ka'u e hoopai ai maluna o kona poo.
Derfor sier Herren, Israels Gud, så: Så sant jeg lever, eden som han svor ved mig, men allikevel foraktet, og pakten som han gjorde med mig, men allikevel brøt, den vil jeg visselig la komme over hans hode.
20 A e hohola au i ka'u upena maluna ona, a e hei oia i ka'u pahele; a e lawe au ia ia ma Babulona, a e hakaka au me ia ilaila, no kona hewa ana i hana hewa mai ai ia'u.
Jeg vil utspenne mitt garn over ham, og han skal fanges i mitt nett, og jeg vil føre ham til Babel og gå i rette med ham der, for den troløshet som han har vist mot mig.
21 A e pau kona poe auhee me ka puali ona i ka haule i ka pahikaua, a o ka poe koe, e hele liilii lakou i kela makani keia makani; a e ike oukou na'u na Iehova i olelo aku.
Og alle flyktninger fra alle hans krigsskarer skal falle for sverdet, og de som blir igjen, skal spredes for alle vinder, og I skal kjenne at jeg, Herren, har talt.
22 Ke i mai nei o Iehova ka Haku penei; Owau no kekahi e lawe i ko ka lala kiekie loa o ka laau kedera kiekie, a e hoonoho iho au ia mea; e ako hoi au mai luna mai o kona mau lala opiopio i kekahi mea palupalu, a e kanu au ia mea maluna o ka mauna kiekie i hookiekieia.
Så sier Herren, Israels Gud: Da vil jeg ta en kvist av den høie seders topp og sette; av dens øverste kvister vil jeg bryte av et spett skudd, og jeg vil sette det på et høit, høit fjell.
23 Ma ka mauna kiekie o ka Iseraela e kanu iho ai au ia, a e haawi mai ia i na lala a me ka hua, a e lilo ia i kumu kedera maikai; a malalo iho ona e noho ai na manu a pau ma kela eheu keia eheu: ma ka mala o kona mau lala e noho iho ai lakou.
På Israels høie fjell vil jeg plante det, og det skal skyte grener og bære frukt og bli til en herlig seder, og alle slags fugler, alt som har vinger, skal bo under det; i skyggen av dets grener skal de bo.
24 A e ike na laau a pau o ka aina, na'u na Iehova i hoohaahaa i ka laau kiekie, a i hookiekie hoi i ka laau haahaa, a i hoomaloo i ka laau uliuli, a i hooulu ae i ka laau maloo: na'u na Iehova i olelo, a i hana aku hoi.
Og alle markens trær skal kjenne at jeg, Herren, har gjort et høit tre lavt og et lavt tre høit, et friskt tre tørt og et tørt tre grønt; jeg, Herren, har sagt det, og jeg skal gjøre det.
