Kekahuna 10
1 O NA nalo make, he mea ia e pilau ai ka laau hamo a ka mea hana laau, pela no ka hana uhauha iki ana, ka mea i manaoia he naauao, a he hanohano hoi.
Døde Fluer gør Salveblanderens Olie stinkende, lidt Dårskab ødelægger Visdommens Værd.
2 O ka naau o ka mea naauao, aia no ia ma kona lima akau; aka hoi, o ka naau o ka mea naaupo, aia no ia ma kona lima hema.
Den vise har sin Forstand tilhøjre, Tåben har sin til venstre,
3 Aia hoi i ka hele ana o ka mea naaupo ma ke alanui, ua nalowale kona ike, a ua i iho la ia no na mea a pau, he naaupo ia.
Hvor Dåren end færdes, svigter hans Forstand, og han røber for alle, at han er en Dåre.
4 Ina e ku o ia oe ka manao o ke alii, mai haalele i kou wahi; no ka mea, o ka noho malie, oia ka mea e hooluolu aku ai ka huhu nui.
Når en Herskers Vrede rejser sig mod dig, forlad ikke derfor din Plads; thi Sagtmodighed hindrer store Synder.
5 Aia ka hewa au i ike iho ai malalo iho o ka la, e like me ka hewa i puka mai ai mai ke alii mai.
Der er et Onde, jeg så under Solen; det ser ud som et Misgreb af ham, som har Magten:
6 Ua hoonohoia ka naaupo ma na wahi kiokie, a o ka mea waiwai, ua noho oia ma kahi haahaa.
Dårskab sættes i Højsædet, nederst sidder de rige.
7 Ua ike au i na kauwa maluna o na lio, a i na'lii e hele wawae ana ma ka honua, me he poe kauwa la.
Trælle så jeg højt til Hest og Høvdinger til Fods som Trælle.
8 O ka mea i eli i ka lua, e haule auanei oia iloko; a o ka mea i wawahi i ka pa, e nahu mai ka nahesa ia ia.
Den, som graver en Grav, falder selv deri; den, som nedbryder en Mur, ham bider en Slange;
9 O ka mea e uneune i na pohaku, e eha auanei oia ia lakou; a o ka mea i kaka iho i ka wahie, e moku auanei ia ilaila.
den, som bryder Sten, kan såre sig på dem; den, som kløver Træ, er i Fare.
10 Ina kumumu ka hao, aole hoi ia e hookala i kona maka, alaila pono ke hoonui i ka ikaika; aka, he pono ka naauao i mea e hoopomaikai ai.
Når Øksen er sløv og dens Æg ej hvæsses, må Kraft lægges i; men den dygtiges Fortrin er Visdom.
11 Oiaio, e nahu mai ka nahesa ke hoowalewale ole ia mai; aole hoi i oi aku ka maikai o ka mea holoholo olelo.
Bider en Slange, før den besværges, har Besværgeren ingen Gavn af sin Kunst.
12 O na olelo a ka waha o ka mea naauao, ua lokomaikai no, aka, o na lehelehe o ka mea naaupo, e ale auanei ia ia iho.
Ord fra Vismands Mund vinder Yndest, en Dåres Læber bringer ham Våde;
13 O ka mua o na olelo a kona waha, he mea lapuwale ia; a o ka hope o kona waha, he huhu kolohe no ia.
hans Tale begynder med Dårskab og ender med den værste Galskab.
14 Ua hoomahuahua ka mea naaupo i kana mau olelo; aole nae i ike ke kanaka i na mea e hiki mai ana; a o na mea e hiki mai ana mahope ona, nawai e hai aku ia ia?
Tåben bruger mange Ord. Ej ved Mennesket, hvad der skal ske; hvad der efter hans Død skal ske, hvo siger ham det?
15 O ka hana a ka poe naaupo, he mea ia e hoomaluhiluhi ai ia lakou, no ka mea, aole ia i ike i ka hele i ke kulanakauhale.
Dårens Flid gør ham træt, thi end ikke til Bys ved han Vej.
16 Auwe oe, e ka aina, i ka wa i noho ai he keiki i alii nou, a e ai ai hoi kou poe kaukaualii i ke kakahiaka!
Ve dig, du Land, hvis Konge er en Dreng og hvis Fyrster holder Gilde ved Gry.
17 Pomaikai oe, e ka aina, i ka wa i noho ai ke keiki a na'lii i alii nou, a e ai ai kau poe kaukaualii i ka wa pono, no ka ikaika, aole no ka uhauha.
Held dig; du Land, hvis Konge er ædelbåren, hvis Fyrster holder Gilde til sømmelig Tid som Mænd og ikke som drankere.
18 No ka palaualelo, ua popopo na kaola; a no ka molowa o na lima, ua kulu ka hale.
Ved Ladhed synker Bjælkelaget; når Hænderne slappes, drypper det i Huset.
19 O ka ahaaina he mea ia e akaaka ai, a o ka waina, he mea ia e olioli ai; aka, o ke kala, he mea ia e hiki ai na mea a pau.
Til Morskab holder man Gæstebud, og Vin gør de levende glade; men Penge skaffer alt til Veje.
20 Mai hoino aku oe i ke alii, aole hoi ma kou manao; mai hoino aku hoi i ka poe waiwai iloko o kou keena moe, no ka mea, o na manu o ka lewa, e lawe aku lakou i ka leo, a o na mea eheu, na lakou hoi e hai aku ia mea.
End ikke i din Tanke må du bande en Konge, end ikke i dit Sovekammer en, som er rig; thi Himlens Fugle kan udsprede Ordet, de vingede røbe, hvad du siger.
