Oihana 27
1 A PAA iho la ka manao e holo makou i Italia, haawi ae la lakou ia Paulo, a me kekahi poe i paa pu, i kahi lunahaneri, o Iulio kona inoa, no ka papa koa o Auguseto.
Men da det var besluttet, at vi skulde afsejle til Italien, overgave de både Paulus og nogle andre Fanger til en Høvedsmand ved Navn Julius af den kejserlige Afdeling.
2 A ee makou i kekahi moku no Aderamuteno, a hemo aku la me ka manao e holo ma ke kapa o Asia; a o Arisetareko, no Teselonike i Makedonia, kekahi me makou.
Vi gik da om Bord på et adramyttisk Skib, som skulde gå til Stederne langs med Asiens Kyster, og vi sejlede af Sted; og Aristarkus, en Makedonier fra Thessalonika, var med os.
3 A ia la ae, pae makou i Sidona. Hana lokomaikai aku la o Iulio ia Paulo, ae aku la ia ia e hele i kona mau makamaka e hoomaha ia ia iho.
Og den næste Dag anløb vi Sidon. Og Julius, som behandlede Paulus venligt. tilstedte ham at gå hen til sine Venner og nyde Pleje.
4 A hemo aku la makou mai ia wahi aku, holo makou malalo o Kupero, no ka mea, pakuikui mai ka makani.
Og vi fore bort derfra og sejlede ind under Kypern, fordi Vinden var imod.
5 Holo ae la makou a hala ke kai o Kilikia, a me Pamepulia, a hiki makou ma Mura o Lukia.
Og vi sejlede igennem Farvandet ved Kilikien og Pamfylien og kom til Myra i Lykien.
6 A malaila loaa i ka lunahaneri he moku no Alekanederia, e holo ana i Italia; hoee ae la oia ia makou iloko.
Og der fandt Høvedsmanden et aleksandrinsk Skib, som sejlede til Italien, og bragte os over i det.
7 Holo lohi aku la makou i na la he nui loa, a hiki apuepue makou i Kenido, no ka mea, aole i aeia ka makani ia makou, holo ae la makou malalo o Kerete, ma Salemone;
Men da Sejladsen i mange Dage gik langsomt, og vi med Nød og næppe nåede henimod Knidus (thi Vinden føjede os ikke), holdt vi ned under Kreta ved Salmone.
8 A hala ia wahi me ka apuepne hiki aku la makou i kahi i kapaia o Naawamaikai, kahi i kokoke mai i ke kulanakauhale o Lasaia.
Med Nød og næppe sejlede vi der forbi og kom til et Sted, som kaldes "Gode Havne", nær ved Byen Lasæa.
9 Ua loihi loa ka manawa i hala, a ua hiki no hoi ka wa pono ole ke holo, no ka mea, ua hala ka wa hookeai, alaila ao mai la o Paulo ia lakou,
Men da en rum Tid var forløben, og Sejladsen allerede var farlig, såsom endog Fasten allerede var forbi, formanede Paulus dem og sagde:
10 I mai la, E na kanaka, ke ike nei au i keia holo ana, e pilikia ana, a me ka lilo nui, aole ka ukana a me ka moku wale no, aka, o ko kakon mau ola kekahi.
"I Mænd! jeg ser, at Sejladsen vil medføre Ulykke og megen Skade, ikke alene på Ladning og Skib, men også på vort Liv."
11 Manao iho la ka lunahaneri i ka ke kahu moku, a me ka mea nona ka moku, aole i na mea i oleloia mai e Paulo.
Men Høvedsmanden stolede mere på Styrmanden og Skipperen end på det, som Paulus sagde.
12 Aole hoi i pono loa kela awa i ka hooilo, no ia mea, hoike mai ka nui i ka manao e holo aku, ina paha lakou e hiki aku i Poinike i ka hooilo, he awa no ia ma Kerete e huli ana ma Liba, a me Koro.
Og da Havnen ikke egnede sig til Vinterleje, besluttede de fleste, at man skulde sejle derfra, om man muligt kunde nå hen og overvintre i Føniks, en Havn på Kreta, som vender imod Sydvest og Nordvest,
13 A aniani mai la ka makani, mai ke kukuluhema mai, manao iho la lakou, ua loaa ko lakou manao, hemo aku la a holo pili loko aku la i Kerete.
Da der nu blæste en Sønden: vind op, mente de at have nået deres Hensigt, lettede Anker og sejlede langs med og nærmere ind under Kreta.
14 Aole i emo, pa mai la kekahi makani ino, he Eurokeludo ka inoa.
Men ikke længe derefter for der en heftig Storm ned over den, den såkaldte "Eurakvilo".
15 Punia iho la ka moku, aole hiki ke hooku i ka makani, hookuu ae la makou a holo.
Og da Skibet reves med og ikke kunde holde op imod Vinden, opgave vi det og lode os drive.
16 A holo ae la makou malalo o kekahi aina, ua kapaia o Kelaude, hiki apuepue ia makou ke paa iho i ka waapa,
Men da vi løb ind under en lille Ø, som kaldes Klavde, formåede vi med Nød og næppe at bjærge Båden.
17 A hukiia ia iluna, hana iho la lakou i mea e kokua ai, hawele iho la lakou malalo o ka moku, a makau iho la o haule lakou ma ka Sureti, no ia mea, kuu iho la lakou i ka pea, a hooholoia pela.
Men efter at have trukket den op, anvendte de Nødmidler og omsurrede Skibet; og da de frygtede for, at de skulde blive kastede ned i Syrten, firede de Sejlene ned og lode sig således drive.
18 Kahulihuli loa makou i ka ino, nolaila, ia la ae, hoomama iho la lakou i ka moku.
Og da vi måtte kæmpe hårdt med Stormen, begyndte de næste Dag at kaste over Bord.
19 A i ke kolu o ka la, na ko makou lima no i hoolei aku i ka ukana pili i ka moku.
Og på den tredje Dag udkastede de med egne Hænder Skibets Redskaber.
20 A hala ae la na la he nui, aole hoi i ikea mai ka la a me na hoku, aole hoi okana mai o ka ino i kau ia maluna o makou, alaila pau aku la ka manaolana e hoolaia'i makou.
Men da hverken Sol eller Stjerner lode sig se i flere Dage, og vi havde et Uvejr over os; som ikke var ringe, blev fra nu af alt Håb om Redning os betaget.
21 A loihi ka ai ole ana, alaila ku mai la o Paulo iwaenakonu o lakou, i mai la, E na kanaka, ina oukou i hoolohe mai i ka'u, aole hoi i hemo mai, mai Kerete mai, ina ua pono, alaila aole kakou i loaa i keia ino, a me keia poho.
Og da man længe ikke havde taget Føde til sig, så stod Paulus frem midt iblandt dem og sagde: "I Mænd! man burde have adlydt mig og ikke været sejlet bort fra Kreta og have sparet os denne Ulykke og Skade.
22 Ano hoi, ke nonoi aku nei au ia oukou, e olioli oukou; no ka mea, aole e lilo ana kekahi ola o oukou, o ka moku wale no.
Og nu formaner jeg eder til at være ved godt Mod; thi ingen Sjæl af eder skal forgå, men alene Skibet.
23 No ka mea, i ka po nei, ku mai la kekahi anela o ke Akua, nona no wan, a oia hoi ka'u e malama nei,
Thi i denne Nat stod der en Engel hos mig fra den Gud, hvem jeg tilhører, hvem jeg også tjener, og sagde:
24 I mai la ia, Mai makau oe, e Paulo; e pono ia oe ke ku aku imua i ke alo o Kaisara; aia hoi, ua haawi mai la ke Akua i ka poe a pau e holo pu ana me oe nau.
"Frygt ikke, Paulus! du skal blive stillet for Kejseren; og se, Gud har skænket dig alle dem, som sejle med dig."
25 Nolaila, e kanaka e, e olioli oukou; no ka mea, ke manaoio aku nei au i ke Akua, e hanaia mai, e like me ka mea i oleloia mai ai ia'u.
Derfor, I Mænd! værer ved godt Mod; thi jeg har den Tillid til Gud, at det skal ske således, som der er blevet talt til mig.
26 Aka hoi, e ili ana kakou ma kekahi mokupuni.
Men vi må strande på en Ø."
27 A hiki i ka po umikumamaha, na hooholoholoia ae la makou ma Aderia, a i ke aumoe, manao iho la na luina e kokoke ana lakou i ka aina.
Men da den fjortende Nat kom, og vi dreve i det adriatiske Hav, kom det Skibsfolkene for ved Midnatstid, at der var Land i Nærheden.
28 A hoailona iho la, a he iwakalua anana i loaa ia lakou; a panee iki aku, hoailona hon, a loaa he umikumamalima anana.
Og da de loddede, fik de tyve Favne, og da de lidt længere fremme atter loddede, fik de femten Favne.
29 Makau ae la o ili makou ma kahi pohaku, hoolei iho la lakou i na heleuma eha ma ka hope o ka moku, a iini iho la i ke ao ana ae.
Og da de frygtede, at vi skulde støde på Skær, kastede de fire Ankre ud fra Bagstavnen og bade til, at det måtte blive Dag.
30 A imi na luina e mahuka aku, mai ka moku aku, ua kuu iho la i ka waapa ilalo i ke kai, me he mea la e lawe aku ana i mau heleuma, ma ka ihu;
Men da Skibsfolkene gjorde Forsøg på at flygte fra Skibet og firede Båden ned i Søen under Påskud af, at de vilde lægge Ankre ud fra Forstavnen,
31 Olelo ae la o Paulo i ka lunahaneri, a me ka poe koa, Ina aole lakou nei e noho i ka moku, aole loa e hiki ia oukou ke hoolaia.
da sagde Paulus til Høvedsmanden og til Stridsmændene: "Dersom disse ikke blive i Skibet, kunne I ikke reddes."
32 Alaila oki ae la ka poe koa i na kaula o ka waapa, a kuu ia ia e haule iho la.
Da kappede Stridsmændene Bådens Tove og lode den falde ned.
33 A kokoke ae la i ke ao, koi ae la o Paulo ia lakou a pau, e ai i ka ai, i ae la, Eia ka la umikumamaha o ko oukou hookeai ana, ua noho oukou me ka lalau ole i ka ai.
Men indtil det vilde dages, formanede Paulus alle til at tage Næring til sig og sagde: "Det er i Dag den fjortende Dag, I have ventet og tilbragt uden at spise og intet taget til eder.
34 No ia mea, ke nonoi aku nei au ia oukou, e lalau i ka ai; no ka mea, o ko oukou mea ola ia. No ka mea, aole e haule kekahi lauo, ho o ko oukou mau poo.
Derfor formaner jeg eder til at tage Næring til eder, thi dette hører med til eders Redning; ikke et Hår på Hovedet skal gå tabt for nogen af eder."
35 A i olelo ana pela, lalau iho la ia i ka berena, hoomaikai aku la i ke Akua imua o lakou a pau; a wawahi ae la, ai iho la.
Men da han havde sagt dette, tog han Brød og takkede Gud for alles Øjne og brød det og begyndte at spise.
36 Alaila, olioli iho la lakou a pau, a o lakou kekahi i lalau i ka ai.
Da bleve de alle frimodige og toge også Næring til sig.
37 A o na uhane a pau, maluna o ka moku, elua o makou haneri a me kanahikukumamaono kanaka.
Men vi vare i Skibet i alt to Hundrede og seks og halvfjerdsindstyve Sjæle.
38 A maona ae la lakou i ka ai, hoomama iho la lakou i ka moku, a hoolei iho la i ka hua palaoa iloko o ke kai.
Og da de vare blevne mættede med Føde, lettede de Skibet ved at kaste Levnedsmidlerne i Søen.
39 A ao ae la, aole lakou i ike ia aina; kaunana nae lakou i kekahi kaikuono me ke kahakai. Mauao iho la lakou, ina e hiki, e hookomo i ka moku ilaila.
Men da det blev Dag, kendte de ikke Landet; men de bemærkede en Vig med en Forstrand, som de besluttede, om muligt, at sætte Skibet ind på.
40 Ooki iho la lakou i na heleuma, a waiho iho la i ke kai, a wehe iho la i na kaula o ka hoeuli, a huki i ka pea nui i ka makani, a holo iuka.
Og de kappede Ankrene, som de lode blive i Søen, og løste tillige Rortovene, og idet de satte Råsejlet til for Vinden, holdt de ind på Strandbredden.
41 Ika iho la lakou ilalo i kahi wili au, ili iho la ka moku, paa iho la ka ihu, aole loa i hemo, nahaha iho la ka hope i ka ikaika o na ale.
Men de stødte på en Grund med dybt Vand på begge Sider, og der satte de Skibet, og Forstavnen borede sig fast og stod urokkelig, men Bagstavnen sloges sønder af Bølgernes Magt.
42 Manao iho la ka poe koa e pepehi i ka poe paahao, o au aku kekahi o lakou a pakele.
Det var nu Stridsmændenes Råd, at man skulde ihjelslå Fangerne, for at ingen skulde svømme bort og undkomme.
43 Makemake iho la ka lunahaneri e hoola ia Paulo, hoole aku la i ko lakou manao; kena aku la i ka poe hiki ke au, o lakou ke lele mua a hiki iuka.
Men Høvedsmanden, som vilde frelse Paulus, forhindrede dem i dette Forehavende og bød, at de, som kunde svømme, skulde først kaste sig ud og slippe i Land,
44 A o ke koena, ma na papa kahi, a ma na mea o ka moku kahi; a pela lakou a pau i pakele ai a hiki i ka aina.
og de andre bjærge sig, nogle på Brædder, andre på Stykker af Skibet. Og således skete det, at alle bleve reddede i Land.
