Oihana 2
1 A HIKI io mai la ka la Penetekota, ua akoakoa pu lakou a pau, me ka manao lokahi.
Og da Pinsefestens Dag kom, vare de alle endrægtigt forsamlede.
2 Emo ole, pae mai la ka leo, mai ka lani mai, me he makani nui ikaika la; a hoopiha loa iho la i ka hale a pau, kahi a lakou i noho at
Og der kom pludseligt fra Himmelen en Lyd som af et fremfarende vældigt Vejr og fyldte hele Huset, hvor de sade.
3 A ikeia'ku la e lakou na elelo manamana, me he ahi la, a kau mai la iluna iho o kela mea keia mea o lakou a pau.
Og der viste sig for dem Tunger som af Ild, der fordelte sig og satte sig paa hver enkelt af dem.
4 A piha ae la lakou a pau i ka Uhane Hemolele; a hoomaka lakou e olelo aku me na elelo e, e like me ka haawi ana mai o ka Uhane ia lakou e olelo aku.
Og de bleve alle fyldte med den Helligaand, og de begyndte at tale i andre Tungemaal, efter hvad Aanden gav dem at udsige.
5 E noho ana no ma Ierusalema na Iudaio, he poe kanaka haipule no na aina a pau malalo nei o ka lani.
Men der var Jøder, bosiddende i Jerusalem, gudfrygtige Mænd af alle Folkeslag under Himmelen.
6 A loheia'ku la keia leo, alaila, lulumi mai la ua ahakanaka la, a pilipu iho la lakou, no ka mea, lohe no kela kanaka keia kanaka i ka lakou olelo ana ma kana olelo iho.
Da denne Lyd kom, strømmede Mængden sammen og blev forvirret; thi hver enkelt hørte dem tale paa hans eget Maal.
7 Pilihua iho la lakou me ke kahaha o ka naau, i ae la kekahi i kekahi, Aia, aole anei no Galilaia lakou a pau e olelo mai nei?
Og de forbavsedes alle og undrede sig og sagde: „Se, ere ikke alle disse, som tale, Galilæere?
8 Pehea hoi keia lohe ana o kela mea keia mea o kakou i ka olelo o kona wahi i hanau ai?
Hvor kunne vi da høre dem tale, hver paa vort eget Maal, hvori vi ere fødte,
9 O ko Paretia, a me ko Media, a me ko Elimai, a me ka pue i noho ma Mesopotamia, a ma Iudea, a ma Kapadosia, a ma Poneto, a ma Asia,
Parthere og Medere og Elamiter, og vi, som høre hjemme i Mesopotamien, Judæa og Kappadokien, Pontus og Asien,
10 A ma Perugia, a ma Pamepulia, a ma Aigupita, a ma na aina o Libua e kokoke ana i Kurene, a me na mea malihini o Roma mai, na Iudaio, a me na mea hoi i huli mai,
i Frygien og Pamfylien, Ægypten og Libyens Egne ved Kyrene, og vi her boende Romere,
11 O ko Kerete a me ko Arabia, ke lohe nei kakou ia lakou e olelo mai la i na mea nui o ke Akua ma ka kakou olelo iho.
Jøder og Proselyter, Kretere og Arabere, vi høre dem tale om Guds store Gerninger i vore Tungemaal?”
12 Kahaha iho la ko lakou naau a pau, a kanalua no hoi, i ae la kekahi i kekahi, Heaha la ke ano o keia mea?
Og de forbavsedes alle og vare tvivlraadige og sagde den ene til den anden: „Hvad kan dette være?”
13 Hoowahawaha no hoi kekahi poe, i ae la, Ua piha keia poe i ka waina hou.
Men andre sagde spottende: „De ere fulde af sød Vin.”
14 Alaihi ku ae la o Petero iluna me ka poe umikumamakahi, hookiekie mai la i kona leo, olelo iho la ia lakou, E na kanaka, na Indaio, a me na mea a pau e noho ana ma Ierusalema nei, e ike pono oukou i keia, a e hoolohe mai oukou i ka'u mau olelo:
Da stod Peter frem med de elleve og opløftede sin Røst og talte til dem: „I jødiske Mænd og alle I, som bo i Jerusalem! dette være eder vitterligt, og laaner Øre til mine Ord!
15 No ka mea, Aole lakou nei i ona, e like me ka oukou e manao mai nei, no ka mea, o ke kolu keia o ka hora o ke ao.
Thi disse ere ikke drukne, som I mene; det er jo den tredje Time paa Dagen;
16 Aka, eia ka mea i oleloia, e ke kaula, e Ioela;
men dette er, hvad der er sagt ved Profeten Joel:
17 I na la mahope, wahi a ke Akua, e ninini iho au i ko'u Uhane maluna o na kanaka a pau; a e wanana ae ka oukou poe keikikane, a me ka oukou mau kaikamahine, a e ike ko oukou poe kanaka hou i na hihio, a e moe no ko oukou poe elemakule i na moe uhane.
„Og det skal ske i de sidste Dage, siger Gud, da vil jeg udgyde af min Aand over alt Kød; og eders Sønner og eders Døtre skulle profetere, og de unge iblandt eder skulle se Syner, og de gamle iblandt eder skulle have Drømme.
18 A i kela mau la, ninini aku no hoi au i ko'u Uhane maluna iho o ka'u poe kauwakane a me ka'u poe kauwawahine; a e wanana ae lakou.
Ja, endog over mine Trælle og over mine Trælkvinder vil jeg i de Dage udgyde af min Aand, og de skulle profetere.
19 A e hoike no wau i na mea kupanaha ma ka lani maluna, a me na hoailona hoi ma ka honua malalo; he koko, a me ke ahi, a me ke ao uwahi.
Og jeg vil lade ske Undere paa Himmelen oventil og Tegn paa Jorden nedentil, Blod og Ild og rygende Damp.
20 E lilo e no ka la i pouli, a me ka mahina hoi i koko, mamua o ka hiki ana o ua la nui kaulana la o ka Haku.
Solen skal forvandles til Mørke og Maanen til Blod, førend Herrens store og herlige Dag kommer.
21 Aka, eia kekahi, o ka mea e kahea aku i ka inoa o ka Haku, e ola ia.
Og det skal ske, enhver, som paakalder Herrens Navn, skal frelses.” —
22 E na kanaka o ka Iseraela, e hoolohe mai oukou i keia mau olelo; O Iesu no Nazareta, he kanaka ia i heakakaia ia oukou e ke Akua, ma na hana mana, a me na mea kupanaha a ke Akua i hana mai ai ma o na la, iwaena o oukou, e like me ko oukou ike ana;
I israelitiske Mænd! hører disse Ord: Jesus af Nazareth, en Mand, som fra Gud var godtgjort for eder ved kraftige Gerninger og Undere og Tegn, hvilke Gud gjorde ved ham midt iblandt eder, som I jo selv vide,
23 Ua haawiia mai ia mamuli o ka manao kupaa a me ka ike mua o ke Akua, na oukou ia i hopu, a, me na lima hewa, i kau ai i ke kea a make ia.
ham, som efter Guds bestemte Raadslutning og Forudviden var bleven forraadt, ham have I ved lovløses Haand korsfæstet og ihjelslaaet.
24 Ua hoala hou mai ke Akua ia ia me ka wehe iho i na apo o ka make; no ka mea, he mea hiki ole i kela mea, e hoopaa ia ia.
Men Gud oprejste ham, idet han gjorde Ende paa Dødens Veer, eftersom det ikke var muligt, at han kunde fastholdes af den.
25 No ka mea, i mai la o Davida nona, Ike maopopo aku la au i ka Haku, e ku mau loa ana mamua o'u; no ka mea, aia no ia ma ko'u lima akau, i ole au e naueue.
Thi David siger med Henblik paa ham: „Jeg havde altid Herren for mine Øjne; thi han er ved min højre Haand, for at jeg ikke skal rokkes.
26 No ia mea, hauoli ko'u naau, a olioli hoi kuu elelo; a e moe malie no ko'u kino me ka manaolana:
Derfor glædede mit Hjerte sig, og min Tunge jublede, ja, ogsaa mit Kød skal bo i Haab;
27 No ka mea, aole oe e waiho i kou Uhane ma ka malu o ka poe make, aole hoi e haawi mai i kou mea hoano, e ike i ka palaho. (Hadēs g86)
thi du skal ikke lade min Sjæl tilbage i Dødsriget, ikke heller tilstede din hellige at se Forraadnelse. (Hadēs g86)
28 Ua hoike mai oe ia'u i ka aoao o ke ola; e hoopiha mai no hoi oe ia'u i ka olioli ma kou maka.
Du har kundgjort mig Livets Veje; du skal fylde mig med Glæde for dit Aasyn.”
29 E na kanaka, na hoahanau, e hiki mai ia'u ke olelo huna ole aku ia oukou no Davida, ka makua'lii, ua make no ia, ua kanuia hoi, a ke waiho nei no kona halelua io kakou nei, a i keia manawa.
I Mænd, Brødre! Jeg kan sige med Frimodighed til eder om Patriarken David, at han er baade død og begraven, og hans Grav er hos os indtil denne Dag.
30 No ka mea, he kauhi ia, a ike i ka hoohiki ana o ke Akua ana i hoohiki ai nona, no kekahi hua o kona pnhaka ma ko kino, e hoala mai ia Kristo e noho ma kona nohoalii;
Da han nu var en Profet og vidste, at Gud med Ed havde tilsvoret ham, at af hans Lænds Frugt skulde en sidde paa hans Trone,
31 No kona ike mua ana i keia, hai mai la ia i ke alahouana mai o Iesu Kristo, penei, Aole kona Uhane i waihoia ma ka malu o ka poe make, aole hoi i ike kona kino i ka palaho. (Hadēs g86)
talte han, forudseende, om Kristi Opstandelse, at hverken blev han ladt tilbage i Dødsriget, ej heller saa hans Kød Forraadnelse. (Hadēs g86)
32 O ua Iesu la, oia ka ke Akua i hoala mai ai, he poe ike maka makou a pau ia mea.
Denne Jesus oprejste Gud, hvorom vi alle ere Vidner.
33 Ua hookiekieia'e la ia e ka lima akau o ke Akua, ua loaa no hoi ia ia, na ka Makua mai, ka olelo hoolana o kona haawi ana mai i ka Uhane Hemolele, no ia mea, ua haawi nui oia i keia mea a oukou e ike nei, a e lohe nei.
Efter at nu han ved Guds højre Haand er ophøjet og af Faderen har faaet den Helligaands Forjættelse, har han udgydt denne, hvilket I baade se og høre.
34 Aole i pii o Davida i ka lani; aka, nana no i i mai, Olelo mai la ka Haku i ko'u Haku hoi, E noho oe ma ko'u lima akau,
Thi David for ikke op til Himmelen; men han siger selv: „Herren sagde til min Herre: Sæt dig ved min højre Haand,
35 A hoolilo ai au i kou poe enemi i keehana wawae nou.
indtil jeg faar lagt dine Fjender som en Skammel for dine Fødder.”
36 No ia mea, e ike pono ka ohana a pau Iseraela, ua hoolilo ke Akua ia Iesu nei, i ka mea a oukou i kau ai ma ke kea, i Haku a i Mesia hoi.
Derfor skal hele Israels Hus vide for vist, at denne Jesus, hvem I korsfæstede, har Gud gjort baade til Herre og til Kristus.”
37 A lohe lakou i keia, walama iho la ko lakou naau, i aka la ia Petero, a i na lunaolelo, E na kanaka, na hoahanau, heaha ka makou e hana'i?
Men da de hørte dette, stak det dem i Hjertet, og de sagde til Peter og de øvrige Apostle: „I Mænd, Brødre! hvad skulle vi gøre?”
38 Alaila i mai la o Petero ia lakou, E mihi, a e bapetizoia oukou a pau iloko o ka inoa o Iesu Kristo, i kalaia mai na hala, a e loaa ia oukou ka haawina o ka Uhane Hemolele.
Men Peter sagde til dem: „Omvender eder, og hver af eder lade sig døbe paa Jesu Kristi Navn til eders Synders Forladelse; og I skulle faa den Helligaands Gave.
39 No ka mea, no oukou ka olelo hoolana, a no ka oakou poe keiki, a no ka poe i kahi mamao aku, a no na mea a pau a ka Haku, a ko kakou Akua e hea mai ai.
Thi for eder er Forjættelsen og for eders Børn og for alle dem, som ere langt borte, saa mange som Herren vor Gud vil tilkalde.”
40 A ma na olelo e ae he nui loa, hoike aku la oia, a nonoi aku hoi, i aku la, E hoola oukou ia oukou iho maiwaena mai o keia hanauna kolohe.
Ogsaa med mange andre Ord vidnede han for dem og formanede dem, idet han sagde: „Lader eder frelse fra denne vanartede Slægt!”
41 Alaila, o ka poe ae maoli aku mamuli o kana olelo me ka olioli, bapetizoia iho la lakou, a ia la no, hui pu ia mai ekolu tausani kanaka.
De, som nu toge imod hans Ord, bleve døbte; og der føjedes samme Dag omtrent tre Tusinde Sjæle til.
42 A hoomau lakou ma ka olelo a ka poe lunaolelo, a me ka launa pu, a me ka wawahi berena ana, a me ka pule.
Og de holdt fast ved Apostlenes Lære og Samfundet, Brødets Brydelse og Bønnerne.
43 Loohia iho la na kanaka a pau e ka makau; ua hanaia hoi na mea kupanaha e ka poe lunaolelo, a me na hoailona he nui loa.
Men der kom Frygt over enhver Sjæl, og der skete mange Undere og Tegn ved Apostlene.
44 A o ka poe a pau i manaoio, noho pu lakou, a hui pu ia ka lakou mau mea a pau.
Og alle de troende holdt sig sammen og havde alle Ting fælles.
45 A kuai aku la i ko lakou waiwai a me ka ukana, a puunaue aku la no kela mea keia mea, e like me kona hemahema.
Og de solgte deres Ejendom og Gods og delte det ud iblandt alle, efter hvad enhver havde Trang til.
46 Hoomau lakou maloko o ka luakini, i kela la i keia la, me ka manao hookahi, a me ka wawahi berena ana i kela hale i keia hale, a ai iho la lakou i ka ai me ka olioli, a me ke akahai o ka naau,
Og idet de hver Dag vedholdende og endrægtigt kom i Helligdommen og brød Brødet hjemme, fik de deres Føde med Fryd og i Hjertets Enfold,
47 Me ka hoomaikai aku i ke Akua, a me ke alohaia e na kana ka a pau. A hookomo hou mai la ka Haku i ka ekalesia, i kela la i keia la, i poe e hoolaia ana.
idet de lovede Gud og havde Yndest hos hele Folket. Men Herren føjede daglig til dem nogle, som lode sig frelse.
