< Oihana 13 >

1 MALOKO hoi o ka ekaleaia, ma Anetioka, kekahi mau kaula a me na kumu, o Barenaba kekahi, a me Simeona i kapaia o Nigera, a me Loukio no Kurene, a me Manaena i hanai pu ia me Herode ke kiaaina, a me Saulo.
Men i Antiokia, i den derværende Menighed, var der Profeter og Lærere, nemlig Barnabas og Simeon, med Tilnavn Niger, og Kyrenæeren Lukius og Manaen, en Fosterbroder af Fjerdingsfyrsten Herodes, og Saulus.
2 I ko lakou hoomana ana i ka Haku, a me ka hookeai ana, i mai la ka Uhane Hemolele, E hookaawale oukou ia Barenaba laua me Saulo na'u, no ka hana a'u i hea aku ai ia laua.
Medens de nu holdt Gudstjeneste og fastede, sagde den Helligånd: "Udtager mig Barnabas og Saulus til den Gerning, hvortil jeg har kaldet dem."
3 Alaila hookeai iho la lakou, pule aku la, kau iho la na lima maluna o laua, a hookuu aku la ia laua.
Da fastede de og bade og lagde Hænderne på dem og lode dem fare.
4 Na ka Uhane Hemolele laua i hoouna ae, e hele ae la laua i Seleukia; a malaila aku laua i holo ai a hiki i Kupero.
Da de nu således vare udsendte af den Helligånd, droge de ned til Seleukia og sejlede derfra til Kypern.
5 A hiki laua i Salami, hai mai la laua i ka olelo a ke Akua maloko o na halehalawai o na Iudaio; o Ioane no hoi kekahi hoalawehana na laua.
Og da de vare komne til Salamis, forkyndte de Guds Ord i Jødernes Synagoger; men de havde også Johannes til Medhjælper.
6 Kaahele aku la lakou i ka mokupuni a hiki i Papo, loaa ia lakou kekahi kilo, he kaula wahahee hoi ia, he Iudaio, o Bariesu kona inoa.
Og da de vare dragne igennem hele Øen indtil Pafus, fandt de en Troldkarl, en falsk Profet, en Jøde, hvis Navn var Barjesus.
7 Aia no ia me Seregio Paulo, ke kiaaina, he kanaka akamai: a kii aku la oia ia Barenaba a me Saulo, makemake iho la ia, e lohe i ka olelo a ke Akua.
Han var hos Statholderen Sergius Paulus, en forstandig Mand. Denne kaldte Barnabas og Saulus til sig og attråede at høre Guds Ord.
8 Aka, o Eluma, ke kilo (o kona inoa ia i ka hoolike ana) ku e aku la oia ia laua, manao iho la e hoohuli i ke kiaaina, mai ka manaoio aku.
Men Elimas, Troldkarlen, (thi dette betyder hans Navn), stod dem imod og søgte at vende Statholderen bort fra Troen.
9 Aka, o Saulo, (o Paulo no ia, ) ua piha oia i ka Uhane Hemolele, haka pono mai la oia ia ia.
Men Saulus, som også kaldes Paulus, blev fyldt med den Helligånd, så fast på ham og sagde:
10 I mai la, auwe oe ka mea i piha i ka wahahee a me ka hewa a pau, he keiki na ka diabolo, he enemi no ka pono a pau, aole anei e hooki oe i kou keakea ana i na aoao pono o ka Haku?
"O, du Djævelens Barn, fuld af al Svig og al Underfundighed, du Fjende af al Retfærdighed! vil du ikke holde op med at forvende Herrens de lige Veje?
11 Eia hoi, ano la e kau mai ana ka lima o ka Haku maluna ou, a e makapo no oe, aole e ike aku i ka la a hiki i kekahi manawa. Haule koke mai la maluna ona ka pouli a me ka moowini. Holoholo ae la ia e imi i mea alakai lima nona.
Og nu se, Herrens Hånd er over dig, og du skal blive blind og til en Tid ikke se Solen." Men straks faldt der Mulm og Mørke over ham, og han gik omkring og søgte efter nogen, som kunde lede ham.
12 Alaila ike ae la ke kiaaina i ka mea i hanaia mai ai, manaoio aku la ia me ka mahalo aku i ke ao ana a ka Haku.
Da Statholderen så det, som var sket, troede han, slagen af Forundring over Herrens Lære.
13 Holo aku la o Paulo ma mai Papo a hiki mai i Perege no Pamepulia: a haalele a Ioane ia laua, a hoi aku la i Ierusalema.
Paulus og de, som vare med ham, sejlede da ud fra Pafus og kom til Perge i Pamfylien. Men Johannes skiltes fra dem og vendte tilbage til Jerusalem.
14 A haalele iho la laua ia Perege, a hele mai la i Anetioka no Pisidia, a komo ae la iloko o ka halehalawai i ka la Sabati, a noho iho la.
Men de droge videre fra Perge og kom til Antiokia i Pisidien og gik ind i Synagogen på Sabbatsdagen og satte sig.
15 A mahope o ka heluhelu ana o ke kanawai a me ka na kaula, kii ae la na luna o ka halehalawai ia laua, i ae la, E na kanaka, na hoahanau, ina ia olua kekahi olelo hooikaika no na kanaka, ea, e olelo mai.
Men efter Forelæsningen af Loven og Profeterne sendte Synagogeforstanderne Bud hen til dem og lode sige: "I Mænd, Brødre! have I noget Formaningsord til Folket, da siger frem!"
16 Ku mai la o Paulo, a peahi me ka lima, i mai la, E na kanaka o Iseraela, a me ka poe makau i ke Akua, e hoolohe mai.
Men Paulus stod op og slog til Lyd med Hånden og sagde: "I israelitiske Mænd og I, som frygte Gud, hører til!
17 Na ke Akua o keia poe kanaka o Iseraela i wae ae ko kakou kupuna, a hookiekie iho la ia poe kanaka i ko lakou noho ana i Aigupita, a lawe mai ia lakou, mailoko mai o ia wahi, me ka lima kakauha;
Dette Folks, Israels Gud udvalgte vore Fædre og ophøjede Folket i Udlændigheden i Ægyptens Land og førte dem derfra med løftet Arm.
18 Nana no lakou i hiipoi ma ka waonahele i na makahiki he kanaha.
Og omtrent fyrretyve År tålte han deres Færd i Ørkenen.
19 A pau na lahuikanaka ehiku ma ka aina ma Kanaana i ka anaiia, nana no i puunaue i ko lakou aina no lakou ma ka hailona ana.
Og han udryddede syv Folk i Kanåns Land og fordelte disses Land iblandt dem,
20 A mahope iho o ia mau mea, haawi mai la ia i mau lunakanawai, i eha paha haneri makahiki a me kanalima, a hiki i ka wa o Samuela, ke kaula.
og derefter i omtrent fire Hundrede og halvtredsindstyve År gav han dem Dommere indtil Profeten Samuel.
21 A ia wa mai, nonoi aku lakou i alii nui; a haawi mai la ke Akua ia Saulo i keiki a Kisa no lakou, he kanaka no ka ohana a Beniamina, hookahi no kanaha makahiki.
Og derefter bade de om en Konge; og Gud gav dem Saul, Kis's Søn, en Mand af Benjamins Stamme, i fyrretyve År.
22 Alaila, kapae ae la kela ia ia, a hookiekie ae la ia Davida i alii no lakou; hoike mai la ia i mai la ia ia, Ua loaa ia'u o Davida a Iese, he kanaka ku pono i ko'u naau, nana no e hana i ko'u makemake a pau.
Og da han havde taget ham bort, oprejste han dem David til Konge, om hvem han også vidnede, og sagde: "Jeg har fundet David, Isajs Søn, en Mand efter mit Hjerte, som skal gøre al min Villie."
23 Ua hoopuka mai ke Akua ia Iesu noloko mai o kana poe mamo, e like me kana olelo mua ana mai, i mea ola no ka Iseraela.
Af dennes Sæd bragte Gud efter Forjættelsen Israel en Frelser, Jesus,
24 Mamua o kona hiki ana mai, ua hai mua mai no o Ioane, i ka bapetizo ana o ka mihi i na kanaka a pau o Iseraela.
efter at Johannes forud for hans Fremtræden havde prædiket Omvendelses-Dåb for hele Israels Folk.
25 A hoopau o Ioane i kana hana, ninau mai la ia, Owai la wau i ko oukou manao? Aole au ia. Aia hoi, ke hele mai nei kekahi mahope o'u aole au e pono ke wehe i na kamaa o kona mau kapuwai.
Men da Johannes var ved at fuldende sit Løb, sagde han: "Hvad anse I mig for at være? Mig er det ikke; men se, der kommer en efter mig, hvis Sko jeg ikke er værdig at løse."
26 E na kanaka, na hoahanau mamo a Aberahama, a me ka poe o oukou nei e makau i ke Akua, ua hoounaia mai ia oukou nei ka olelo o keia ola.
I Mænd, Brødre, Sønner af Abrahams Slægt, og de iblandt eder, som frygte Gud! Til os er Ordet om denne Frelse sendt.
27 No ka mea, e ka poe i noho ma Ierusalema, a me ko lakou mau alii, aole lakou i ike ia ia, a me ka leo a na kaula, ka mea i heluhelaia i na la Sabati a pau, ua hoeko lakou ia leo i ko lakou hoohewa ana ia ia.
Thi de, som bo i Jerusalem, og deres Rådsherrer kendte ham ikke; de dømte ham og opfyldte derved Profeternes Ord, som forelæses hver Sabbat.
28 Aole ne i lona ia lakou kekahi hala e make ai, aka, aku la lakou ia e make ia.
Og om end de ingen Dødsskyld fandt hos ham, bade de dog Pilatus, at han måtte blive slået ihjel.
29 A pau ne la na mea i nona, i ka hookaia e lakou lawe mai la lakou ia ia, mai ka lauu mai a maloko o ka hale.
Men da de havde fuldbragt alle Ting, som ere skrevne om ham, toge de ham ned af Træet og lagde ham i en Grav.
30 Na ke Akua no ia i houla mai mai ka make mai.
Men Gud oprejste ham fra de døde,
31 Ikeia mai la no ia i na la he mai ka i hele pau me ia, mai mai a Ierusalema na lakou no ia i aku ai i kanaka.
og han blev set i flere Dage af dem, som vare gåede med ham op fra Galilæa til Jerusalem, dem, som nu ere hans Vidner for Folket.
32 Ke hui aku nei makou i ka olela mukai ia oukou, i ka olela hoopunipuni i i na kupuna;
Og vi forkynde eder den Forjættelse, som blev given til Fædrene, at Gud har opfyldt denne for os, deres Børn, idet han oprejste Jesus;
33 Oia ka ke Akua i mai nui i ka lakou mue mama ia mukau, i kona ana mai ia Iesu; e like me ka mea i palapalaia ma ka Halelu elua, O oe no ka'u Keiki, i keia la wau i hoohanau ai ia oe.
som der også er skrevet i den anden Salme: "Du er min Søn, jeg har født dig i Dag."
34 A no kona hoala ana mai ia ia mai ka make mai aole hoi ia e hoi hou i ka palaho, i mai la ia penei, E haawi aku wau ia oukou i ka lokomaikai oiaio o Davida.
Men at han har oprejst ham fra de døde, så at han ikke mere skal vende tilbage til Forrådnelse, derom har han sagt således: "Jeg vil give eder Davids hellige Forjættelser, de trofaste."
35 No ia mea, i mai no hoi ia ma kahi e, Aole oe e haawi aku i kau mea hoano e ike i ka palaho.
Thi han siger også i en anden Salme: "Du skal ikke tilstede din hellige at se Forrådnelse."
36 Aka, o Davida, hookauwa aku la ia na kona hanauna, ma ka manao o ke Akua, a hiamoe iho la ia, a hui pu ia iho la me kona poe kupuna, a ike i ka palaho.
David sov jo hen, da han i sin Livstid havde tjent Guds Rådslutning, og han blev henlagt hos sine Fædre og så Forrådnelse;
37 Aka, o ka mea a ke Akua i hoala mai ai, aole ia i ike i ka palaho.
men den, som Gud oprejste, så ikke Forrådnelse.
38 No ia mea, e ike pono oukou, e na kanaka, na hoahanau, ma ona la, ua haiia'ku ia oukou ke kala ana o ka hala.
Så være det eder vitterligt, I Mænd, Brødre! at ved ham forkyndes der eder Syndernes Forladelse;
39 A o na mea a pau, aole e hike ia oukou ma ke kanawai o Mose ke hoaponoia, ua hoaponoia no ma ona la ka poe manaoio a pou.
og fra alt, hvorfra I ikke kunde retfærdiggøres ved Mose Lov, retfærdiggøres ved ham enhver, som tror.
40 Nolaila e malama pono oukou, o hiki mai ananei maluna o oukou, ka mea i oleloia mai ai e na kaula;
Ser nu til, at ikke det, som er sagt ved Profeterne, kommer over eder:
41 E ka poe hoowahawaha, e nana mai oukou, e pilihua hoi, a e hoomawale; no ka mea, ke hana nei au i ka hana i ko oukou mau la ina e hai aku kekahi ia oukou ia hana ina aole no oukou e mai.
"Ser, I Foragtere, og forundrer eder og bliver til intet; thi en Gerning gør jeg i eders Dage, en Gerning, som I ikke vilde tro, dersom nogen fortalte eder den."
42 I ka hele ana o na Iudaio iwaha o ka halehaluwai, nonui aku la ma kanaka e ae i hai hou ia mai keia mau olelo ia lakou ia la Sabuti mai.
Men da de gik ud, bad man dem om, at disse Ord måtte blive talte til dem på den følgende Sabbat.
43 A i ka hoi ana o ke ka halehalawai, he nui Ioa ka poe haipule, a me ka poe haipule i huli mea i hahai aku ia Paula, lana me; na luna ne i olelo mai ia lakou a hooikaika mai ia lakou e ka pau ma ka maikai e ka Akua.
Men da Forsamlingen var opløst, fulgte mange af Jøderne og af de gudfrygtige Proselyter Paulus og Barnabas, som talte til dem og formanede dem til at blive fast ved Guds Nåde.
44 A hiki i ka la Sabati pau Ioa ke kulanakauhale i ke, e i ka olelo a ke Akua.
Men på den følgende Sabbat forsamledes næsten hele Byen for at høre Guds Ord.
45 A ike aku la ka poe Iudaio i ka nui e kanaka, pinu Ioa lakau i ka, hoopahala aku la i na mea a Paule i olelo ai, a olelo heino aku la.
Men da Jøderne så Skarerne, bleve de fulde af Nidkærhed og modsagde det, som blev talt af Paulus, ja, både sagde imod og spottede.
46 Alaiila, hooikaika nui la e Pualo laua me Barenaba, i mai la, He mea pono ke hai mua ia ia oukou ka olelo a ke Akua; ua kapae oukou ia mea, a ua mauao oukou ia oukou iho, aole oukou e pono ke ola loa, eia hoi, ke huli aku nei maua i ko na aina e. (aiōnios g166)
Men Paulus og Barnabas talte frit ud og sagde: "Det var nødvendigt, at Guds Ord først skulde tales til eder; men efterdi I støde det fra eder og ikke agte eder selv værdige til det evige Liv, se, så vende vi os til Hedningerne. (aiōnios g166)
47 No ka mea, pela ka Haku i kauoha mai ai ia makou, Ua hoonoho wau ia oe i malamalama no ko na aina e, i lilo oe i mea e ola'i a hiki i na kukulu o ka honua.
Thi således har Herren befalet os: "Jeg har sat dig til Hedningers Lys, for at du skal være til Frelse lige ud til Jordens Ende."
48 A lohe ko na aina e i keia, olioli lakou, a hoonani aku la lakou i ka olelo a ka Haku: a o ka poe i waeia no ke ola loa, manaoio aku no lakou. (aiōnios g166)
Men da Hedningerne hørte dette, bleve de glade og priste Herrens Ord, og de troede, så mange, som vare bestemte til evigt Liv, (aiōnios g166)
49 A haiia no boi ka olelo a ka Haku ma ia aina a pau.
og Herrens Ord udbredtes over hele Landet.
50 Hookonokono aku la ka poe Iudaio i na wahine haipule koikoi, a me na mea kiekie o ke kulanakauhale, a pai mai la lakou ma ka hoomaau no Paulo a me Barenaba, a kipaku aku la ia laua mai ko lakou wahi aku.
Men Jøderne ophidsede de fornemme gudfrygtige Kvinder og de første Mænd i Byen; og de vakte en Forfølgelse imod Paulus og Barnabas og joge dem ud fra deres Grænser.
51 A lulu aku la laua i ka lepo o ko laua mau wawae ia lakou, a hele mai la laua i Ikonio.
Men de rystede Støvet af deres Fødder imod dem og droge til Ikonium.
52 Piba loa iho la na haumana i ka olioli, a me ka Uhane Hemolele.
Men Disciplene bleve fyldte med Glæde og den Helligånd.

< Oihana 13 >