Oihana 10
1 A IA ma Kaisareia kekahi kanaka, o Korenelio kona inoa, he lunahaneri no kekahi papakoa i kapaia ka Italia.
Men en Mand i Kæsarea ved Navn Konelius, en Høvedsmand ved den Afdeling, som kaldes den italienske,
2 He haipule, a makau ia i ke Akua, a me ko kona hale a pau, manawalea nui no ia i kanaka, a pule mau no ia i ko Akua.
en from Mand, der frygtede Gud tillige med hele sit Hus og gav Folket mange Almisser og altid bad til Gud,
3 Ma ka hora aiwa paha o ka la, ike paka aku la ia ma ka hihio, i anela o ke Akua, e hele mai ana io na la, a i mai la ia ia, E Korenelio.
han så klarlig i et Syn omtrent ved den niende Time på Dagen en Guds Engel, som kom ind til ham og sagde til ham: "Kornelius!"
4 A i ka haka pono ana ia ia, makau iho la, i aku la, E ka Haku, heaha ia? I mai la kela ia ia, Ua pii iluna kau mau pule, a me kau mau manawalea, i mea hoomanao imua o ke Akua.
Men han stirrede på ham og blev forfærdet og sagde: "Hvad er det, Herre?" Han sagde til ham: "Dine Bønner og dine Almisser ere opstegne til Ihukommelse for Gud.
5 E hoouna aku oe ano i mau kanaka ma Iope, e kii ia Simona, i kapaia o Petero.
Og send nu nogle Mænd til Joppe, og lad hente en vis Simon med Tilnavn Peter.
6 Ua hookipaia oia o Simona ka hanaili, aia i ka hale ma kahakai: oia ka mea nana e hai mai ia oe i ka pono au e hana aku ai.
Han har Herberge hos en vis Simon, en Garver, hvis Hus er ved Havet."
7 A hala aku la ka anela i olelo aku ai ia ia, alaila hea aku la ia i na ohua ona elua, a me kekahi koa haipule o ka poe malama mau ia ia.
Men da Engelen, som talte til ham, var gået bort, kaldte han to af sine Husfolk og en gudfrygtig Stridsmand af dem, som stadig vare om ham.
8 A hoike ana'ku i na mea a pau ia lakou, a hoouna aku la ia lakou i Iope.
Og han fortalte dem det alt sammen og sendte dem til Joppe.
9 A ia la ao, i ko lakou holo ana, a hookokoke ana aku i ke kulanakauhale, pii ae la o Petero i kahi maluna o ka hale e pule ai, i ke ono paha o ka hora.
Men den næste Dag, da disse vare undervejs og nærmede sig til Byen, steg Peter op på Taget for at bede ved den sjette Time.
10 Pololi loa iho la, makemake ae la ia e ai; a i ko lakou hoomakaukau ana, haule mai maluna ona he akaku;
Og han blev meget hungrig og vilde have noget at spise; men medens de lavede det til, kom der en Henrykkelse over ham,
11 Ike aku la ia, ua weheia ka lani, a iho mai la kekahi puolo io na la, ua like me ke kuina nui i huiia na kihi eha, a kuuia iho la ilalo i ka honua:
og han så Himmelen åbnet og noget, der dalede ned, ligesom en stor Dug, der ved de fire Hjørner sænkedes ned på Jorden;
12 Maloko ona na holoholona wawae eha a pau o ka honua, a me na mea hihiu, a me na mea kolo, a me na manu o ka lewa.
og i denne var der alle Jordens firføddede Dyr og krybende Dyr og Himmelens Fugle.
13 A hiki mai la kekahi leo io na la, E Petero; e ala, e pepehi, a ai.
Og en Røst lød til ham: "Stå op, Peter, slagt og spis!"
14 I aku la o Petero, Aole loa pela, e ka Haku; no ka mea, aole loa au i ai i na mea pono ole a pau, a me na mea haumia.
Men Peter sagde: "Ingenlunde, Herre! thi aldrig har jeg spist noget vanhelligt og urent."
15 Hiki hou mai ua leo la ia ia, o ka lua ia, O ka mea i huikalaia e ke Akua, mai kapa aku oe, he pono ole.
Og atter for anden Gang lød der en Røst til ham: "Hvad Gud har renset, holde du ikke for vanhelligt!"
16 Ekolu hana ana mai pela; a lawe hou ia'ku ua puolo la i ka lani.
Og dette skete tre Gange, og straks blev dugen igen optagen til Himmelen.
17 I ko Petero kanalua ana iloko ona, i ke ano o ke akaku ana i ike ai, aia hoi, na kanaka i hoounaia mai e Korenelio, ua ninau mai i ka hale o Simona, a ku iho la lakou ma ka ipuka.
Men medens Peter var tvivlrådig med sig selv om, hvad det Syn, som han havde set, måtte betyde, se, da havde de Mænd, som vare udsendte af Kornelius, opspurgt Simons Hus og stode for Porten.
18 Hea mai lakou, ninau mai la, Ke noho nei anei o Simona maanei, o ka mea i kapaia o Petero?
Og de råbte og spurgte, om Simmon med Tilnavn Peter havde Herberge der.
19 I ka noonoo ana o Petero i ua akaku la, olelo mai la ka Uhane ia ia, Aia hoi, ke imi mai nei na kanaka ekolu ia oe.
Men idet Peter grublede over Synet, sagde Ånden til ham: "Se, der er tre Mænd, som søge efter dig;
20 Ea, e ku oe, a e iho ilalo, a e holo pu mo lakou, mai kanalua; no ka mea, na'u no lakou i hoouna.
men stå op, stig ned, og drag med dem uden at tvivle; thi det er mig, som har sendt dem."
21 Iho mai la o Petero ilalo i ua poe kanaka la i hoounaia mai io na la e Korenelio, i mai la, Eia no wau ka mea a oukou i imi mai nei. Heaha ka mea a oukou i hele mai ai ia nei?
Så steg Peter ned til Mændene og sagde: "Se, jeg er den, som I søge efter; hvad er Årsagen, hvorfor I ere komne?"
22 I mai la lakou, O Korenelio, he lunahaneri, he kanaka pono, e makau ana no hoi i ke Akua, ua ike maopopo ia e ka lahuikanaka a pau o na Iudaio, a na kauohaia ia e kekahi anela hemolele, mai ke Akua mai, e kii aku ia oe e holo i kona hale, i lohe oia i na olelo ma ou la.
Men de sagde: "Høvedsmanden Kornelius, en retfærdig og gudfrygtig Mand, som har godt Vidnesbyrd af hele Jødernes Folk, har at en hellig Engel fået Befaling fra Gud til at lade dig hente til sit Hus og høre, hvad du har at sige."
23 Alaila hea aku la oia ia lakou, a hookipa mai la. A ia la ae, ku ae la ia a hele pu me lakou, a hele pu aku no rae ia kekahi poe hoahanau no Iope.
Da kaldte han dem ind og gav dem Herberge. Men den næste Dag stod han op og drog bort med dem, og nogle af Brødrene fra Joppe droge med ham.
24 A ia la ae, hiki aku la lakou i Kaisareia; a e kakali ana o Korenelio ia lakou, ua hoakoakoa oia i kona poe hoahanau a me kona poe hoalauna punahele.
Og den følgende Dag kom de til Kæsarea. Men Kornelius ventede på dem og havde sammnenkaldt sine Frænder og nærmeste Venner.
25 A i ko Petero komo ana aku, halawai mai la o Korenelio me ia, a moe iho la kela ma kona mau wawae, a hoomana aku la.
Men da det nu skete, at Peter kom ind, gik Kornelius ham i Møde og faldt ned for hans Fødder og tilbad ham.
26 Hoala mai la o Petero ia ia, i mai la, E ku iluna; no ka mea, he kanaka no hoi au.
Men Peter rejste ham op og sagde: "Stå op! også jeg er selv et Menneske."
27 A i ko lana kamailio pu ana, komo ae la ia iloko, a ike iho la i ka poe i hoakoakoaia mai he nui.
Og under Samtale med ham gik han ind og fandt mange samlede.
28 I mai la oia ia lakou, Ua ike no oukou, he mea kapu i ko kanaka Iudaio, e nonoho pu a me ka holo aku i kekahi mea o ka aina e; aka, ua hoike mai ke Akua ia'u, aole e kapa aku i kekahi kanaka, he pono ole, a he haumia.
Og han sagde til dem: "I vide, hvor utilbørligt det er for en jødisk Mand at omgås med eller komne til nogen, som er af et fremmede Folk; men mig har Gud vist, at jeg ikke skulde kalde noget Menneske vanhelligt eller urent.
29 No ia mea, i ko'u kiiia'e nei, hele mai no wau me ke kuipehi ole. Nolaila, ke ninau aku nei au, no ke aha la oukou i kii mai ai ia'u.
Derfor kom jeg også uden Indvending, da jeg blev hentet; og jeg spørger eder da, af hvad Årsag I hentede mig?"
30 I aku la o Korenelio, Eha la mamua aku nei, e hookeai ana au, a hiki i keia hora; a i ka hora aiwa, pule iho la au ma ko'u hale, aia hoi, ku mai la kekahi kanaka imua o'u me ka aahu hinuhinu,
Og Kornelius sagde: "For fire Dage siden fastede jeg indtil denne Time, og ved den niende Time bad jeg i mit Hus; og se, en Mand stod for mig i et strålende Klædebon,
31 I mai la, e Korenelio, ua loheia kau pule, ua hoomanaoia no hoi kau mau hoomanawalea ana imua o ke Akua.
og han sagde: Kornelius! din Bøn er hørt, og dine Almisser ere ihukommede for Gud.
32 Nolaila e hoouna aku oe ma Iope, e kii ia Simona, i kapaia o Petero; ua hookipaia ia maloko o ka hale o Simona ka hanaili, aia ma ke kahakai; a hiki mai ia, nana no e olelo mai ia oe.
Send derfor Bud til Joppe og lad Simon med Tilnavn Peter kalde, til dig; han har Herberge i Garveren Simons Hus ved Havet; han skal tale til dig, når han kommer.
33 No ia mea, hoouna koke aku la au i ou la, a ua hana pono oe i kou holo ana mai. Kia noi makou a pau loa imua i ke alo o ke Akua e hoolohe i na mea a pau i kauohaia mai ai ia oe e ke Akua.
Derfor sendte jeg straks Bud til dig, og du gjorde vel i at komme. Nu ere vi derfor alle til Stede for Guds Åsyn for at høre alt, hvad der er dig befalet af Herren."
34 A oaka ae la ko Petero waha, i mai la, Ke ike nei au he oiaio no, aole ke Akua i manao mai i ko waho o ke kanaka:
Men Peter oplod Munden og sagde: "Jeg forstår i Sandhed, at Gud ikke anser Personer;
35 Aka, ma na luhui a pau, ua oluolu ia i na mea i makau ia ia, a me ka haua pono.
men i hvert Folk er den, som frygter ham og gør Retfærdighed, velkommen for ham;
36 O ka olelo ana i hoouna mai ai i na mamo a Iseraela, o hai ana i maluhia ma o Iesu Kristo la; (oia no ka Haku no na mea a pau.)
det Ord, som han sendte til Israels Børn, da han forkyndte Fred ved Jesus Kristus: han er alles Herre.
37 Ua ike no oukou i ka olelo I kaulana ma Iudea a pau, ma Galilaia ka hoomaka ana, mahope iho o ka bapetizo a Ioane i hai mai ai.
I kende det, som er udgået over hele Judæa, idet det begyndte fra Galilæa, efter den Dåb, som Johannes prædikede,
38 O Iesu no Nazareta, ua poni ke Akua ia ia me ka Uhane Hemolele, a me ka mana; nana no i kaahele e hana maikai ana, a me ka hoola ana i na mea a pau i hooluhiia e ka diabolo; no ka mea, o ke Akua pu kekahi me ia.
det om Jesus fra Nazareth, hvorledes Gud salvede ham med den Helligånd og Kraft, han, som drog omkring og gjorde vel og helbredte alle, som vare overvældede af Djævelen; thi Gud var med ham;
39 He poe hoike makou i na mea a pau ana i hana'i ma ka aina o na Iudaio, a me Ierusalema; na lakou no ia i pepehi, a kau aku hoi maluna o ka laau.
og vi ere Vidner om alt det, som han har gjort både i Jødernes Land og i Jerusalem, han, som de også sloge ihjel, idet de hængte ham på et Træ.
40 Hoala mai ke Akua ia ia i ke kolu o ka la, a hoike mai no hoi ia ia ma ke akea:
Ham oprejste Gud på den tredje dag og gav ham at åbenbares,
41 Aole nae i kanaka a pau loa, aka, i ka poe hoike a ke Akua i wae mua ai, ia makou no, i ka poe i ai pu a i inu pu me ia mahope o kona alahouana, mai ka make mai.
ikke for hele Folket, men for de Vidner, som vare forud udvalgte af Gud, for os, som spiste og drak med ham, efter at han var opstanden fra de døde.
42 Nana no makou i kauoha iho, e ao aku i kanaka, a e hoike aku, oia ka mea i hooholo e ia e ke Akua, i lunakanawai, no ka poe ola, a me ka poe make.
Og han har påbudt os at prædike for Folket og at vidne, at han er den af Gud bestemte Dommer over levende og døde.
43 Ua hoike maopopo mai ka poe kaula a pau nona, e loaa ke kala ana o ka hala ma kona inoa, i ka poe a pau i manaoio ia ia.
Ham give alle Profeterne det Vidnesbyrd, at enhver, som tror på ham, skal få Syndernes Forladelse ved hans Navn."
44 I ka Petero hai ana mai i keia mau olelo, haule mai ka Uhane Hemolele mai una o ka poe a pau i lohe ia olelo.
Medens Peter endnu talte disse Ord, faldt den Helligånd på alle dem, som hørte Ordet.
45 O ka poe ma ke okipoepoe i manaoio, a i hele pu me Petero, kahaha iho la lakou, no ka mea, na niniuiia mai ka haawina o ka Uhane Hemolele mai una o ko na aina e.
Og de troende af Omskærelsen, så mange, som vare komne med Peter, bleve meget forbavsede over, af den Helligånds Gave var bleven udgydt også over Hedningerne;
46 Ua lohe lakou i ka lakou olelo ana mai, ma na olelo e, a me ka hoonani aku i ke Akua. Alaila ninau mai la o Petero,
thi de hørte dem tale i Tunger og ophøje Gud.
47 E hiki anei i kekahi ke papa mai i ka wai i bapetizo ole ia lakou nei, ka poe i loaa ka Uhane Hemolele, o like me makou?
Da svarede Peter: "Mon nogen kan formene disse Vandet; så de ikke skulde døbes, de, som dog havde fået den Helligånd lige så vel som vi?"
48 Kauoha mai la ia, o bapetizoia lakou ma ka inoa o ka Haku. Alaila nonoi aku la lakou ia ia, e noho ia i kekahi mau la.
Og han befalede, af de skulde døbes i Jesu Kristi Navn. Da bade de ham om at blive der nogle Dage.
