< I Samuela 30 >
1 A I ka hiki ana'ku o Davida me kona poe kanaka ma Zikelaga i ka po akolu, ua hele mai na Amaleka ma ka aoao hema a ma Zikelaga, a ua luku aku ia Zikelaga, a puhi aku la ia i ke ahi;
Og det skete, der David og hans Mænd kom paa den tredje Dag til Ziklag, vare Amalekiterne faldne ind imod Sønden og imod Ziklag og havde slaaet Ziklag og opbrændt den med Ild,
2 A ua lawe pio aku i na wahine o ia wahi; aole lakou i pepehi i kekahi o ka mea nui, aole hoi i ka mea uuku: aka, alakai aku la ia lakou, a hele aku la ma ko lakou ala.
og de havde taget Kvinderne, som vare derudi, desuden baade smaa og store fangne; de havde ingen slaaet ihjel, men de havde bortført dem og vare gangne deres Vej.
3 A hiki aku la o Davida me kona poe kanaka ma ke kulanakauhale, aia hoi, ua puhiia i ke ahi; a ua lawe pio ia aku ka lakou mau wahine, a me ka lakou mau keikikane, a me ka lakou mau kaikamahine.
Og David og hans Mænd kom til Staden, og se, den var opbrændt med Ild, og deres Hustruer og deres Sønner og deres Døtre vare fangne.
4 Alaila hookiekie ae la o Davida me na kanaka me ia i ko lakou leo iluna, a auwe iho la, a pau ko lakou aho i ka auwe ana.
Da opløftede David og det Folk, som var hos ham, deres Røst og græd, indtil der ikke mere var Kraft i dem til at græde.
5 A ua lawe pio ia aku la na wahine elua a Davida, o Ahinoama no Iezereela, a me Abigaila ka wahine a Nabala no Karemela.
Og Davids to Hustruer vare fangne: Ahinoam, den jisreelitiske, og Abigail, Karmeliteren Nabals Hustru.
6 Pilikia loa iho la o Davida: a ua olelo na kanaka e pehi ia ia i ka pohaku, no ka mea, ua kaumaha ka naau o na kanaka a pau, o kela kanaka keia kanaka no kana mau keikikane, a me kana mau kaikamahine: aka, hooikaika iho la o Davida ia ia iho ma Iehova kona Akua.
Og David blev saare angest, thi Folket havde sagt, at de vilde stene ham; thi det ganske Folks Sjæle vare beskeligen bedrøvede, hver for sine Sønner og for sine Døtre; men David styrkede sig i Herren sin Gud.
7 Olelo aku la o Davida ia Abiatara ke kahuna, ke keiki a Ahimeleka, Ke noi aku nei au ia oe e lawe mai i ka epoda ia'u. A lawe mai la o Abiatara i ka epoda ia Davida.
Og David sagde til Abjathar, Præsten, Akimeleks Søn: Kære, før mig Livkjortlen frem; og Abjathar førte Livkjortlen frem til David.
8 Ninau aku la o Davida ia Iehova, i aku la, E hahai anei au mahope o keia poe? E loaa anei lakou ia'u? A i mai la oia ia ia, E hahai aku oe, no ka mea, e loaa no ia oe, a e lawe hou mai i na mea a pau.
Og David adspurgte Herren og sagde: Skal jeg forfølge denne Trop? mon jeg kan naa den? Og han sagde til ham: Forfølg, thi du skal naa den og bringe Redning.
9 A hele aku la o Davida, oia me na kanaka pu me ia eono haneri, a hiki lakou ma ke kahawai o Besora, kahi i kali ai ka poe i waihoia mahope.
Saa gik David hen, han og seks Hundrede Mand, som vare hos ham, og de kom til Bækken Besor; der bleve de øvrige staaende.
10 Aka, hahai aku la o Davida, oia me na haneri kanaka eha: no ka mea, hoonohoia aku la mahope elua haneri kanaka, aole e hiki aku lakou ma kela kapa o ke kahawai o Besora, no ko lakou nawaliwali.
Men David forfulgte dem, han og fire Hundrede Mand, og to Hundrede Mand bleve staaende, som vare for trætte til at gaa over Besors Bæk.
11 A loaa ia lakou he kanaka no Aigupita ma ke kula, a lawe mai lakou ia ia io Davida la, a haawi aku la ia ia i ka berena, a ai iho la ia, a hooinu lakou ia ia i ka wai.
Og de fandt en ægyptisk Mand paa Marken, og de toge ham med sig til David; og de gave ham Brød, og han aad, og de gave ham Vand at drikke.
12 A haawi aku lakou ia ia i kekahi apana o ke pai fiku, a i elua huiwaina maloo: a pau kana ai ana, hiki hou mai la ka ikaika ia ia; no ka mea, aole ia i ai i ka berena, aole hoi i inu i ka wai i na la a me na po ekolu.
De gave ham og en Klump Figen og to Klaser Rosiner, og han aad, og hans Aand kom til Kræfter igen; thi han havde ikke smagt Brød eller drukket Vand i tre Dage og tre Nætter.
13 Ninau aku la o Davida ia ia, Nowai la oe? a nohea hoi oe? I mai la ia, He kanaka ui au no Aigupita, he kauwa na kekahi Amaleka; a ua haalele kuu haku ia'u, no ka mea, i ka poakolu ae nei i loohia ai au e ka mai.
Og David sagde til ham: Hvem hører du til, og hvorfra er du? og han sagde: Jeg er en ægyptisk ung Karl, en amalekitisk Mands Tjener, og min Herre forlod mig, thi jeg blev syg for tre Dage siden.
14 Hele kaua aku la makou ma ka aoao hema o ko Kereti, a ma kekahi aoao no ka Iuda, a ma ka aoao hema o Kaleba, a puhi aku la makou ia Zikelaga i ke ahi.
Vi vare faldne ind Sønder paa imod Kreti og imod det, som hører til Juda, og Sønder paa imod Kaleb, og vi opbrændte Ziklag med Ild.
15 Ninau aku la o Davida ia ia, E hiki anei ia oe ke alakai aku ia'u i ua poe la? I mai la ia, E hoohiki mai oe ia'u ma ke Akua, i ole oe e pepehi mai ia'u, i ole hoi e haawi ia'u iloko o na lima o kuu haku, a e alakai aku au ia oe i ua poe la.
Da sagde David til ham: Vil du føre mig ned til denne Trop? og han sagde: Sværg mig ved Gud, at du ikke vil slaa mig ihjel eller overantvorde mig i min Herres Haand, saa vil jeg føre dig ned til denne Trop.
16 A alakai aku la ia ia lakou, aia hoi, ua hoomoana lakou ma ka aina a pau, e ahaaina ana, a e inu ana, a e haa ana, no ka nui o ka waiwai pio a lakou i lawe ae noloko mai o ka aina o ko Pilisetia, a me ka aina o ka Iuda.
Og han førte ham ned, og se, de vare adspredte over hele Landet; de aade og drak og holdt Højtid over alt det store Bytte, som de havde taget fra Filisternes Land og fra Judas Land.
17 A luku aku la o Davida ia lakou mai ka wanaao a hiki i ke ahiahi a ia la aku; aole i pakele kekahi kanaka o lakou, eha haneri kanaka ui hooholo kamelo wale no i pakele.
Og David slog dem fra Tusmørket og indtil Aftenen paa den følgende Dag, og ingen undkom af dem uden fire Hundrede Mænd, unge Karle, som rede paa Kamelerne og undflyede.
18 A loaa hou ia Davida na mea a pau a ka Ameleka i lawe aku ai, a hoopakele o Davida i kana mau wahine.
Saa reddede David alt det, som Amalekiterne havde taget; David reddede ogsaa sine to Hustruer.
19 Aole i nalowale kekahi mea ia lakou, aole ka mea uuku, aole ka mea nui, aole na keikikane, aole na kaikamahine, aole na waiwai pio, aole kekahi mea a lakou i lawe aku ai no lakou, loaa iho la ia Davida na mea a pau.
Og der var ingen borte af dem, hverken liden eller stor, hverken Sønner eller Døtre, hverken af Byttet eller af alt det, som de havde taget med sig; David førte det alt sammen tilbage.
20 A lawe aku la o Davida i ka poe hipa a pau, a me na bipi a lakou i a ai imua o kela poe holoholona, a i ae la lakou, O ka Davida waiwai pio keia.
Og David tog alt smaat Kvæg og stort Kvæg, og de førte det frem foran det øvrige Kvæg, og de sagde: Dette er Davids Bytte.
21 A hoi mai o Davida i na haneri kanaka elua, i ka poe i hiki ole ke hahai mamuli o Davida no ko lakou nawaliwali, i na mea a lakou i hoonoho ai ma ke kahawai o Besora: a hele mai lakou e halawai me Davida, a e halawai hoi me na kanaka me ia: a hiki mai o Davida a kokoke i na kanaka, aloha mai la oia ia lakou.
Der David kom til de to Hundrede Mænd, som vare blevne for trætte til at gaa efter David og vare blevne ved Besors Bæk, da gik de ud imod David og imod det Folk, som var hos ham, og David gik frem til Folket og hilsede dem.
22 Alaila olelo mai na kanaka hewa a pau, a me ka poe Beliala, o na kanaka i hele pu me Davida, i mai la, No ko lakou hele pu ole me kakou, aole kakou e haawi aku ia lakou i kekahi o ka waiwai pio a kakou i loaa hou mai, aka, e lawe kela kanaka keia kanaka i kana wahine, a me kana mau keiki, a alakai aku, a hele.
Da svarede hver ond og Belials Mand blandt de Mænd, som vare gangne med David, og sagde: Efterdi de ikke gik med os, da skulle vi ikke give dem af Byttet, som vi have reddet, uden enhver hans Hustru og hans Børn, dem kunne de føre med sig og gaa bort.
23 Olelo aku la o Davida, E na hoahanau o'u, mai hana oukou pela i na mea a Iehova i haawi mai ai ia kakou, nana kakou i malama mai, a hoolilo mai hoi i ka poe i hele ku e mai ia kakou iloko o ko kakou lima.
Da sagde David: I skulle ikke gøre saa, mine Brødre, med det, som Herren har givet os, han som har bevaret os og givet denne Trop, som var kommen over os, i vore Hænder.
24 Owai ka mea e hoolohe mai ia oukou i keia mea? no ka mea, e like me ka ka mea i hele i ke kaua, pela no ka ka mea i noho me na ukana, e like pu ka lakou.
Og hvo skulde høre eder i denne Sag? thi som hans Del er, som drog ned til Slaget, saa skal og hans Del være, som blev hos Tøjet, de skulle dele lige.
25 A mai ia la mai, hana iho la oia ia mea i kanawai, a i olelo kupaa no ka Iseraela a hiki i keia la.
Og det blev saaledes fra den samme Dag og derefter; thi han gjorde det til en Skik og til en Ret i Israel indtil denne Dag.
26 A hiki aku la o Davida ma Zikelaga, hoouna aku la ia i kekahi o ka waiwai pio na na lunakahiko o ka Iuda, na kona poe makamaka, i aku la, Eia mai ka makana na oukou, no ka waiwai pio a ka poe enemi o Iehova;
Og der David kom til Ziklag, da sendte han til de Ældste i Juda, til sine Venner af Byttet og lod sige: Se, der have I en Velsignelse af Herrens Fjenders Bytte;
27 Na ka poe ma Betela, a na ka poe ma Ramota kukulu hema, a na ka poe ma Iatira,
nemlig til dem i Bethel og til dem i Ramoth mod Sønden og til dem i Jatthir
28 A na ka poe ma Aroera, a na ka poe ma Sipemota, a na ka poe ma Esetemoa.
og til dem i Aroer og til dem i Sifmoth og til dem i Esthemoa
29 A na ka noe ma Rakala, a na ka poe ma na kulanakauhale o ka Ierahemeeli, a na ka poe ma na kulanakauhale o na Keni,
og til dem i Rakal og til dem i Jerameeliternes Stæder og til dem i Keniternes Stæder
30 A na ka poe ma Horema, a na ka poe ma Koresana, a na ka poe ma Ataka,
og til dem i Horma og til dem i Kor-Asan og til dem i Athak
31 A na ka poe ma Heberona, a ma na wahi a pau a Davida a me kona poe kanaka i holoholo ai.
og til dem i Hebron og til alle de Stæder, hvor David havde vandret, han og hans Mænd.