Zabura 92

1 Zabura ce. Waƙa ce. Domin ranar Asabbaci. Yana da kyau a yabi Ubangiji a kuma yi kiɗi ga sunanka, ya Mafi Ɗaukaka,

En Psalme, en Sang paa Sabbatens Dag.

2 don a yi shelar ƙaunarka da safe amincinka kuma da dare,

Det er godt at takke Herren og at lovsynge dit Navn, du Højeste!

3 da kiɗin molo mai tsirkiya goma da kuma ƙarar garaya.

at kundgøre din Miskundhed om Morgenen og din Sandhed om Natten

4 Gama ka sa na yi murna ta wurin ayyukanka, ya Ubangiji; na rera don farin ciki saboda ayyukan hannuwanka.

paa de ti Strenge og paa Psalteren til Harpens Klang.

5 Ina misalin ayyukanka, ya Ubangiji, tunaninka da zurfi suke ƙwarai!

Thi, Herre! du har glædet mig ved dit Værk; jeg vil synge med Fryd om dine Hænders Gerninger.

6 Mutum marar azanci ba zai sani ba, wawa ba zai gane ba,

Herre! hvor store ere dine Gerninger, dine Tanker ere meget dybe.

7 cewa ko da yake mugaye suna girma kamar ciyawa kuma dukan masu aikata mugunta suna haɓaka, za a hallaka su har abada.

En ufornuftig Mand kender det ikke, og en Daare forstaar ikke dette.

8 Amma kai, ya Ubangiji, za a ɗaukaka har abada.

Naar de ugudelige grønnes som en Urt, og alle de, som gøre Uret, blomstre, er det til deres Ødelæggelse stedse og altid.

9 Gama tabbatacce abokan gābanka, ya Ubangiji, tabbatacce abokan gābanka za su hallaka; za a watsar da dukan masu aikata mugunta.

Men du, Herre, er høj evindelig.

10 Ka ɗaukaka ƙahona kamar na ɓauna; an zubo mai masu kyau a kaina.

Thi se, dine Fjender, Herre! thi se, dine Fjender skulle omkomme, alle de, som gøre Uret, skulle adspredes.

11 Idanuna sun ga fāɗuwar maƙiyana; kunnuwana sun ji kukan mugayen maƙiyana.

Men du ophøjede mit Horn som Enhjørningens; jeg er overgydt med frisk Olie.

12 Adalai za su haɓaka kamar itacen dabino, za su yi girma kama al’ul na Lebanon;

Og mit Øje saa paa mine Fjender, mine Øren hørte paa de onde, som opstode imod mig.

13 da aka daddasa a gidan Ubangiji, za su haɓaka a filayen gidan Allahnmu.

Den retfærdige skal grønnes som et Palmetræ, han skal vokse som et Cedertræ paa Libanon.

14 Za su ci gaba da ba da’ya’ya a tsufansu, za su kasance ɗanye kuma kore shar,

De, som ere plantede i Herrens Hus, de skulle grønnes i vor Guds Forgaarde.

15 suna shela cewa, “Ubangiji adali ne; shi ne Dutsena, kuma babu mugunta a cikinsa.”

De skulle endnu bære Frugt, naar de ere graahærdede, de skulle være saftige og grønne til at forkynde, at Herren er oprigtig, min Klippe, og at der ikke er Uret hos ham.