< Zabura 90 >
1 Addu’ar Musa Mutumin Allah. Ubangiji kai ne mazauninmu cikin dukan zamanai.
(En Bøn af den Guds Mand Moses.) Herre, du var vor Bolig slægt efter slægt.
2 Kafin a haifi duwatsu ko a fid da ƙasa da duniya, daga madawwami zuwa madawwami kai Allah ne.
Førend Bjergene fødtes og Jord og Jorderig blev til, fra Evighed til Evighed er du, o Gud!
3 Ka komar da mutane zuwa ƙura, kana cewa, “Ku koma ƙura, ya ku’ya’yan mutane.”
Mennesket gør du til Støv igen, du siger: "Vend tilbage, I Menneskebørn!"
4 Gama shekaru dubu a gabanka kamar kwana ɗaya ne da ya wuce, ko sa’a guda na dare.
Thi tusind År er i dine Øjne som Dagen i Går, der svandt, som en Nattevagt.
5 Ka share mutane cikin barcin mutuwa; suna kama da sabuwa ciyawar safiya,
Du skyller dem bort, de bliver som en Søvn. Ved Morgen er de som Græsset, der gror;
6 ko da yake da safe takan yi sabuwar huda da yamma sai ta bushe ta kuma yanƙwane.
ved Morgen gror det og blomstrer, ved Aften er det vissent og tørt.
7 An cinye mu ta wurin fushinka mun kuma razana ta wurin hasalarka.
Thi ved din Vrede svinder vi hen, og ved din Harme forfærdes vi.
8 Ka ajiye laifinmu a gabanka, asirin zunubanmu a hasken kasancewarka.
Vor Skyld har du stillet dig for Øje, vor skjulte Brøst for dit Åsyns Lys.
9 Dukan kwanakinmu sun wuce ƙarƙashin fushinka; mun gama shekarunmu da nishi.
Thi alle vore Dage glider hen i din Vrede, vore År svinder hen som et Suk.
10 Tsawon kwanakinmu shekaru saba’in ne, ko tamanin, in muna da ƙarfi; duk da haka tsawonsu wahaloli ne kawai da ɓacin rai, gama da sauri suke wucewa, ta mu kuma ta ƙare.
Vore Livsdage er halvfjerdsindstyve År, og kommer det højt, da firsindstyve. Deres Herlighed er Møje og Slid, thi hastigt går det, vi flyver af Sted.
11 Wa ya san ƙarfin fushinka? Gama hasalarka tana da girma kamar tsoron da ya dace da kai.
Hvem fatter din Vredes Vælde, din Harme i Frygt for dig!
12 Ka koya mana yawan kwanakinmu daidai, don mu sami zuciyar hikima.
At tælle vore Dage lære du os, så vi kan få Visdom i Hjertet!
13 Ka ji mu, ya Ubangiji! Har yaushe zai ci gaba? Ka ji tausayin bayinka.
Vend tilbage, HERRE! Hvor længe! Hav Medynk med dine Tjenere;
14 Ka ƙosar da mu da safe da ƙaunarka marar ƙarewa, don mu rera don yabo, mu kuma yi murna dukan kwanakinmu.
mæt os årle med din Miskundhed, så vi kan fryde og glæde os alle vore Dage.
15 Faranta mana zuciya kamar yawan kwanakin da muka sha azaba, kamar yawan shekarun da muka ga wahala.
Glæd os det Dagetal, du ydmygede os, det Åremål, da vi led ondt!
16 Bari a nuna ayyukanka ga bayinka, darajarka ga’ya’yansu.
Lad dit Værk åbenbares for dine Tjenere og din Herlighed over deres Børn!
17 Bari alherin shugabanmu Allah yă kasance a kanmu; ka albarkaci mana aikin hannuwanmu, I, ka albarkaci aikin hannuwanmu.
HERREN vor Guds Livsalighed være over os! Og frem vore Hænders Værk for os, ja frem vore Hænders Værk!