Zabura 90

1 Addu’ar Musa Mutumin Allah. Ubangiji kai ne mazauninmu cikin dukan zamanai.

Herre! du har været vor Bolig fra Slægt til Slægt.

2 Kafin a haifi duwatsu ko a fid da ƙasa da duniya, daga madawwami zuwa madawwami kai Allah ne.

Før Bjergene bleve til, og du dannede Jorden og Jorderige, fra Evighed til Evighed er du Gud.

3 Ka komar da mutane zuwa ƙura, kana cewa, “Ku koma ƙura, ya ku’ya’yan mutane.”

Du vender det med et Menneske, at han bliver knust; og du siger: Kommer igen, I Menneskens Børn!

4 Gama shekaru dubu a gabanka kamar kwana ɗaya ne da ya wuce, ko sa’a guda na dare.

Thi tusinde Aar ere for dine Øjne som den Dag i Gaar, naar den er forbigangen; og som en Nattevagt.

5 Ka share mutane cikin barcin mutuwa; suna kama da sabuwa ciyawar safiya,

Du bortskyller dem, de blive som en Søvn, om Morgenen ere de som Græs, der gaar bort.

6 ko da yake da safe takan yi sabuwar huda da yamma sai ta bushe ta kuma yanƙwane.

Om Morgenen blomstrer det, og det gaar bort, om Aftenen afhugges det og tørres.

7 An cinye mu ta wurin fushinka mun kuma razana ta wurin hasalarka.

Thi vi fortæres i din Vrede, og vi forfærdes i din Harme.

8 Ka ajiye laifinmu a gabanka, asirin zunubanmu a hasken kasancewarka.

Du har sat vore Misgerninger for dine Øjne, vor skjulte Synd for dit Ansigts Lys.

9 Dukan kwanakinmu sun wuce ƙarƙashin fushinka; mun gama shekarunmu da nishi.

Thi alle vore Dage ere svundne bort i din Vrede, vi have hentæret vore Aar som en Tanke.

10 Tsawon kwanakinmu shekaru saba’in ne, ko tamanin, in muna da ƙarfi; duk da haka tsawonsu wahaloli ne kawai da ɓacin rai, gama da sauri suke wucewa, ta mu kuma ta ƙare.

Vore Aars Dage, de ere halvfjerdsindstyve Aar, og er der Styrke, firsindstyve Aar; og deres Stolthed er Møje og Forfængelighed; thi hastelig gaar den forbi, og vi flyve derfra.

11 Wa ya san ƙarfin fushinka? Gama hasalarka tana da girma kamar tsoron da ya dace da kai.

Hvo kender din Vredes Magt og din Harme, saaledes som Frygten for dig udkræver?

12 Ka koya mana yawan kwanakinmu daidai, don mu sami zuciyar hikima.

Lær os saaledes at tælle vore Dage, at vi bekomme Visdom i Hjertet.

13 Ka ji mu, ya Ubangiji! Har yaushe zai ci gaba? Ka ji tausayin bayinka.

Vend om, Herre! hvor længe —? og lad det gøre dig ondt over dine Tjenere.

14 Ka ƙosar da mu da safe da ƙaunarka marar ƙarewa, don mu rera don yabo, mu kuma yi murna dukan kwanakinmu.

Mæt os aarle med din Miskundhed, saa ville vi synge med Fryd og være glade i alle vore Dage.

15 Faranta mana zuciya kamar yawan kwanakin da muka sha azaba, kamar yawan shekarun da muka ga wahala.

Glæd os efter de Dage, som du har plaget os, efter de Aar, som vi have set Ulykke.

16 Bari a nuna ayyukanka ga bayinka, darajarka ga’ya’yansu.

Lad din Gerning aabenbares for dine Tjenere og din Herlighed over deres Børn.

17 Bari alherin shugabanmu Allah yă kasance a kanmu; ka albarkaci mana aikin hannuwanmu, I, ka albarkaci aikin hannuwanmu.

Og Herrens, vor Guds, Livsalighed være over os, og gør du vore Hænders Gerning fast for os, ja, gør vore Hænders Gerning fast!