Zabura 78

1 Maskil na Asaf. Ya mutanena, ku ji koyarwata; ku saurari kalmomin bakina.

En læresalme av Asaf. Lytt, mitt folk, til min lære, bøi eders ører til min munns ord!

2 Zan buɗe bakina da misalai, zan faɗi ɓoyayyun abubuwa, abubuwan dā,

Jeg vil oplate min munn med tankesprog, jeg vil la utstrømme gåtefulle ord fra fordums tid.

3 abin da muka ji muka kuma sani, abubuwan da kakanninmu suka faɗa mana.

Det vi har hørt og vet, og det våre fedre har fortalt oss,

4 Ba za mu ɓoye su wa’ya’yanmu ba; za mu faɗa wa tsara mai zuwa ayyukan da suka zama yabo na Ubangiji, ikonsa, da abubuwan banmamakin da ya aikata.

det vil vi ikke dølge for deres barn, men for den kommende slekt fortelle Herrens pris og hans styrke og de undergjerninger som han har gjort.

5 Ya kafa ƙa’idodi wa Yaƙub ya kuma kafa doka a cikin Isra’ila, wadda ya umarce kakanni-kakanninmu su koya wa’ya’yansu,

Han har reist et vidnesbyrd i Jakob og satt en lov i Israel, som han bød våre fedre å kunngjøre sine barn,

6 don tsara na biye su san su, har da’ya’yan da ba a riga an haifa ba, su kuma su faɗa wa’ya’yansu.

forat den kommende slekt, de barn som skulde fødes, kunde kjenne dem, kunde stå frem og fortelle dem for sine barn

7 Ta haka za su dogara ga Allah ba kuwa za su manta da ayyukansa ba amma za su kiyaye umarnansa.

og sette sitt håp til Gud og ikke glemme Guds gjerninger, men holde hans bud

8 Ba za su zama kamar kakanni kakanninsu ba, masu taurinkai da kuma tsara masu tayarwa, waɗanda zukatansu ba su yi biyayya ga Allah ba, waɗanda zukatansu ba su yi aminci ga Allah ba.

og ikke være som deres fedre, en opsetsig og gjenstridig slekt, en slekt som ikke gjorde sitt hjerte fast, og hvis ånd ikke var trofast mot Gud.

9 Mutanen Efraim, ko da yake suna da bakkuna, suka juya da baya a ranar yaƙi;

Efra'ims barn, de rustede bueskyttere, vendte om på stridens dag.

10 ba su kiyaye alkawarin Allah ba suka kuma ƙi su yi rayuwa ta wurin dokarsa.

De holdt ikke Guds pakt og vilde ikke vandre i hans lov,

11 Suka manta da abin da ya aikata, abubuwan banmamakin da ya nuna musu.

og de glemte hans store gjerninger og de under som han hadde latt dem se.

12 Ya yi mu’ujizai a idanun kakanninsu a ƙasar Masar, a yankin Zowan.

For deres fedres øine hadde han gjort under i Egyptens land, på Soans mark.

13 Ya raba teku ya kuma bi da su ciki; ya sa ruwa ya tsaya daram kamar bango.

Han kløvde havet og lot dem gå gjennem det og lot vannet stå som en dynge.

14 Ya bishe su da girgije da rana da kuma haske daga wuta dukan dare.

Og han ledet dem ved skyen om dagen og hele natten ved ildens lys.

15 Ya tsage duwatsu a cikin hamada ya kuma ba su ruwaye a yalwace kamar tekuna;

Han kløvde klipper i ørkenen og gav dem å drikke som av store vanndyp.

16 ya fid da rafuffuka daga dutsen da ya tsaga ya sa ruwa ya gudu kamar koguna.

Og han lot bekker gå ut av klippen og vann flyte ned som strømmer.

17 Amma suka ci gaba da yin masa zunubi, suna tayarwa a cikin hamada a kan Mafi Ɗaukaka.

Men de blev ennu ved å synde mot ham, å være gjenstridige mot den Høieste i ørkenen.

18 Da gangan suka gwada Allah ta wurin neman abincin da suke kwaɗayi.

Og de fristet Gud i sitt hjerte, så de krevde mat efter sin lyst.

19 Suka yi magana a kan Allah, suna cewa, “Allah zai iya shimfiɗa tebur a cikin hamada?

Og de talte mot Gud, de sa: Kan vel Gud dekke bord i ørkenen?

20 Sa’ad da ya bugi dutse, ruwa ya ɓulɓulo, rafuffuka suka yi gudu a yalwace. Amma zai iya ba mu abinci? Zai iya tanada wa mutanensa nama?”

Se, han har slått klippen så det fløt ut vann, og bekker strømmet over; mon han også kan gi brød, eller kan han komme med kjøtt til sitt folk?

21 Sa’ad da Ubangiji ya ji su, ya yi fushi ƙwarai; wutarsa ta ɓarke a kan Yaƙub, hasalarsa kuwa ta tashi a kan Isra’ila,

Derfor, da Herren hørte det, harmedes han, og ild optendtes mot Jakob, og vrede reiste sig mot Israel,

22 gama ba su gaskata ga Allah ba ko su dogara ga cetonsa.

fordi de ikke trodde på Gud og ikke stolte på hans frelse.

23 Duk da haka ya ba da umarni ga sarari a bisa ya kuma buɗe ƙofofin sammai;

Og han gav skyene der oppe befaling og åpnet himmelens porter.

24 ya sauko da Manna wa mutanensa don su ci, ya ba su hatsin sama.

Og han lot manna regne over dem til føde og gav dem himmelkorn.

25 Mutane suka ci burodin mala’iku; ya aika musu dukan abincin da za su iya ci.

Englebrød åt enhver; han sendte dem næring til mette.

26 Ya saki iskar gabas daga sammai ya kuma saki iskar yamma ta wurin ikonsa.

Han lot østenvinden fare ut i himmelen og førte sønnenvinden frem ved sin styrke.

27 Ya sauko da nama a kansu kamar ƙura, tsuntsaye masu firiya kamar yashi a bakin teku.

Og han lot kjøtt regne ned over dem som støv og vingede fugler som havets sand,

28 Ya sa suka sauka a cikin sansaninsu, ko’ina kewaye da tentunansu.

og han lot dem falle ned midt i deres leir, rundt omkring deres boliger.

29 Suka ci har suka sami fiye da abin da ya ishe su, gama ya ba su abin da suka yi kwaɗayi.

Og de åt og blev såre mette, og det de lystet efter, gav han dem.

30 Amma kafin su juyo daga abincin da suka yi kwaɗayi, kai tun ma yana a bakunansu,

De hadde ennu ikke latt fare det de lystet efter, ennu var deres mat i deres munn,

31 fushin Allah ya ƙuna a kansu; ya karkashe waɗanda suka fi ƙiba a cikinsu, yana yankan matasan Isra’ila.

da reiste Guds vrede sig mot dem, og han herjet blandt deres kraftfulle menn, og Israels unge menn slo han ned.

32 Duk da haka, suka ci gaba da yin zunubi; duk da abubuwan banmamakinsa, ba su gaskata ba.

Med alt dette syndet de enda og trodde ikke på hans undergjerninger.

33 Saboda haka ya sa kwanakinsu suka ƙare a banza shekarunsu kuma cikin masifa.

Derfor lot han deres dager svinne bort i tomhet og deres år i forskrekkelse.

34 A duk sa’ad da Allah ya kashe su, sai su neme shi; sukan juyo a natse gare shi.

Når han herjet blandt dem, da spurte de efter ham og vendte om og søkte Gud

35 Sun tuna cewa Allah ne Dutsensu, cewa Allah Mafi Ɗaukaka ne Mai fansarsu.

og kom i hu at Gud var deres klippe, og den høieste Gud deres gjenløser.

36 Amma sai su yi ta yin masa zaƙin baki, suna masa ƙarya da harsunansu;

Men de smigret for ham med sin munn og løi for ham med sin tunge.

37 zukatansu ba sa biyayya gare shi, ba su da aminci ga alkawarinsa.

Og deres hjerte hang ikke fast ved ham, og de var ikke tro mot hans pakt.

38 Duk da haka ya kasance mai jinƙai; ya gafarta laifofinsu bai kuwa hallaka su ba. Sau da sau ya janye fushinsa bai kuwa sa fushinsa yă ƙuna ba.

Men han, han er miskunnelig, han tilgir misgjerning og forderver ikke; mange ganger lot han sin vrede vende om og lot ikke all sin harme bryte frem.

39 Ya tuna cewa su naman jiki ne kawai, iska mai wucewa da ba ta dawowa.

Og han kom i hu at de var kjød, et åndepust som farer avsted og ikke kommer tilbake.

40 Sau da yawa sun tayar masa a cikin hamada suka kuma ɓata masa rai a jeji!

Hvor titt var de ikke gjenstridige mot ham i ørkenen, gjorde ham sorg på de øde steder!

41 Sau da sau suka riƙa gwada Allah; suka tsokane Mai Tsarki na Isra’ila.

Og de fristet Gud på ny og krenket Israels Hellige.

42 Ba su tuna da ikonsa, a ranar da ya fanshe su daga mai danniya,

De kom ikke hans hånd i hu den dag han forløste dem fra fienden,

43 ranar da ya nuna mu’ujizansa a Masar abubuwan banmamakinsa a yankin Zowan ba.

han som gjorde sine tegn i Egypten og sine under på Soans mark.

44 Ya mai da kogunansu suka zama jini; ba su iya sha daga rafuffuka ba.

Han gjorde deres elver til blod, og sine rinnende vann kunde de ikke drikke.

45 Ya aika da tarin ƙudajen da suka cinye su, da kwaɗin da suka wahalshe su.

Han sendte imot dem fluesvermer som fortærte dem, og frosk som fordervet dem.

46 Ya ba da hatsinsu ga fāra, amfanin gonakinsu ga ɗango.

Og han gav gnageren deres grøde og gresshoppen deres høst.

47 Ya lalace inabinsu da ƙanƙara itatuwan al’ul nasu kuma da jaura.

Han slo deres vintrær ned med hagl og deres morbærtrær med haglstener.

48 Ya miƙa shanunsu ga ƙanƙara, tumakinsu ga aradun tsawa.

Og han overgav deres fe til haglet og deres hjorder til ildsluer.

49 Ya saki musu fushinsa mai zafi, hasalarsa, zafin rai da kuma ɓacin ransa, ƙungiyar mala’iku masu hallakarwa.

Han slapp sin brennende vrede løs mot dem, harme og forbitrelse og trengsel, en sending av ulykkes-bud.

50 Ya shirya hanya wa fushinsa; bai tsare ransu daga mutuwa ba amma ya miƙa su ga annoba.

Han brøt vei for sin vrede, sparte ikke deres sjel for døden, overgav deres liv til pesten.

51 Ya bugi kowane ɗan fari na Masar, mafari ƙarfin mazantakansu a tentunan Ham.

Og han slo alle førstefødte i Egypten, styrkens førstegrøde i Kams telter.

52 Amma ya fitar da mutanensa kamar garke; ya bi da su kamar tumaki ta cikin hamada.

Og han lot sitt folk bryte op som en fåreflokk og førte dem som en hjord i ørkenen.

53 Ya bi da su lafiya ƙalau, don kada su ji tsoro; amma teku ya cinye abokan gābansu.

Og han ledet dem tryggelig, og de fryktet ikke, men havet skjulte deres fiender.

54 Ta haka ya kawo su iyakar ƙasa mai tsarki, zuwa ƙasar tudun da hannunsa na dama ya kame.

Og han førte dem til sitt hellige landemerke, til det berg hans høire hånd hadde vunnet.

55 Ya kori al’ummai a gabansu ya rarraba ƙasashensu gare su a matsayin gādo; ya zaunar da kabilan Isra’ila a gidajensu.

Og han drev hedningene ut for deres åsyn og lot deres land tilfalle dem som arvedel og lot Israels stammer bo i deres telter.

56 Amma suka gwada Allah suka tayar wa Mafi Ɗaukaka; ba su kiyaye ƙa’idodinsa ba.

Men de fristet Gud, den Høieste, og var gjenstridige mot ham, og de aktet ikke på hans vidnesbyrd.

57 Kamar kakanninsu suka zama marasa biyayya da marasa aminci, marar tabbas kamar tanƙwararren baka.

De vek av og var troløse, som deres fedre, de vendte om, likesom en bue som svikter.

58 Suka ba shi haushi da masujadansu na kan tudu; suka tayar da kishinsa da gumakansu.

Og de vakte hans harme med sine offerhauger og gjorde ham nidkjær med sine utskårne billeder.

59 Sa’ad da Allah ya ji su, ya yi fushi ƙwarai; ya ƙi Isra’ila gaba ɗaya.

Gud hørte det og blev vred, og han blev såre kjed av Israel.

60 Ya yashe tabanakul na Shilo, tentin da ya kafa a cikin mutane.

Og han forlot sin bolig i Silo, det telt han hadde opslått blandt menneskene.

61 Ya aika da akwatin alkawarin ƙarfinsa zuwa bauta, darajarsa zuwa cikin hannuwan abokin gāba.

Og han overgav sin styrke til fangenskap og sin herlighet i fiendens hånd.

62 Ya ba da mutanensa ga takobi; ya yi fushi ƙwarai da gādonsa.

Og han overgav sitt folk til sverdet og harmedes på sin arv.

63 Wuta ta cinye matasansu maza,’yan matansu kuma ba su da waƙoƙin aure;

Ild fortærte dets unge menn, og dets jomfruer fikk ingen brudesang.

64 aka karkashe firistocinsu, gwaurayensu kuwa ba su iya makoki ba.

Dets prester falt for sverdet, og dets enker holdt ikke klagemål.

65 Sa’an nan Ubangiji ya farka sai ka ce daga barcinsa, kamar yadda mutum kan farka daga buguwar ruwan inabi.

Da våknet Herren som en sovende, som en helt som jubler av vin.

66 Ya kori abokan gābansa; ya sa suka sha madawwamiyar kunya.

Og han slo sine motstandere tilbake, påførte dem en evig skam.

67 Sa’an nan ya ƙi tentunan Yusuf, bai zaɓi kabilar Efraim ba;

Og han forkastet Josefs telt og utvalgte ikke Efra'ims stamme,

68 amma ya zaɓi kabilar Yahuda, Dutsen Sihiyona, wanda ya ƙaunaci.

men han utvalgte Juda stamme, Sions berg som han elsket.

69 Ya gina wurinsa mai tsarki kamar bisa, kamar duniyar da ya kafa har abada.

Og han bygget sin helligdom lik høie fjell, lik jorden, som han har grunnfestet for evig tid.

70 Ya zaɓi Dawuda bawansa ya kuma ɗauke shi daga ɗakin tumaki;

Og han utvalgte David, sin tjener, og tok ham fra fårehegnene;

71 daga kiwon tumaki ya kawo shi don yă kuma zama makiyayin mutanensa Yaƙub, na Isra’ila gādonsa.

fra de melkende får som han gikk bakefter, hentet han ham til å vokte Jakob, sitt folk, og Israel, sin arv.

72 Dawuda kuwa ya zama makiyayinsu da mutuncin zuciya; da hannuwa masu gwaninta ya bi da su.

Og han voktet dem efter sitt hjertes opriktighet og ledet dem med sin forstandige hånd.