Zabura 78

1 Maskil na Asaf. Ya mutanena, ku ji koyarwata; ku saurari kalmomin bakina.

En Maskil af Asaf. Lyt, mit Folk, til min Lære, bøj eders Øre til Ord fra min Mund;

2 Zan buɗe bakina da misalai, zan faɗi ɓoyayyun abubuwa, abubuwan dā,

jeg vil aabne min Mund med Billedtale, fremsætte Gaader fra fordums Tid,

3 abin da muka ji muka kuma sani, abubuwan da kakanninmu suka faɗa mana.

hvad vi har hørt og ved, hvad vore Fædre har sagt os;

4 Ba za mu ɓoye su wa’ya’yanmu ba; za mu faɗa wa tsara mai zuwa ayyukan da suka zama yabo na Ubangiji, ikonsa, da abubuwan banmamakin da ya aikata.

vi dølger det ikke for deres Børn, men melder en kommende Slægt om HERRENS Ære og Vælde og Underne, som han har gjort.

5 Ya kafa ƙa’idodi wa Yaƙub ya kuma kafa doka a cikin Isra’ila, wadda ya umarce kakanni-kakanninmu su koya wa’ya’yansu,

Han satte et Vidnesbyrd i Jakob, i Israel gav han en Lov, idet han bød vore Fædre at lade deres Børn det vide,

6 don tsara na biye su san su, har da’ya’yan da ba a riga an haifa ba, su kuma su faɗa wa’ya’yansu.

at en senere Slægt kunde vide det, og Børn, som fødtes siden, staa frem og fortælle deres Børn derom,

7 Ta haka za su dogara ga Allah ba kuwa za su manta da ayyukansa ba amma za su kiyaye umarnansa.

saa de slaar deres Lid til Gud og ikke glemmer Guds Gerninger, men overholder hans Bud,

8 Ba za su zama kamar kakanni kakanninsu ba, masu taurinkai da kuma tsara masu tayarwa, waɗanda zukatansu ba su yi biyayya ga Allah ba, waɗanda zukatansu ba su yi aminci ga Allah ba.

ej slægter Fædrene paa, en vanartet, stridig Slægt, hvis Hjerte ikke var fast, hvis Aand var utro mod Gud

9 Mutanen Efraim, ko da yake suna da bakkuna, suka juya da baya a ranar yaƙi;

— Efraims Børn var rustede Bueskytter, men svigted paa Stridens Dag —

10 ba su kiyaye alkawarin Allah ba suka kuma ƙi su yi rayuwa ta wurin dokarsa.

Gudspagten holdt de ikke, de nægtede at følge hans Lov;

11 Suka manta da abin da ya aikata, abubuwan banmamakin da ya nuna musu.

hans Gerninger gik dem ad Glemme, de Undere, han lod dem skue.

12 Ya yi mu’ujizai a idanun kakanninsu a ƙasar Masar, a yankin Zowan.

Han gjorde Undere for deres Fædre i Ægypten paa Zoans Mark;

13 Ya raba teku ya kuma bi da su ciki; ya sa ruwa ya tsaya daram kamar bango.

han kløved Havet og førte dem over, lod Vandet staa som en Vold;

14 Ya bishe su da girgije da rana da kuma haske daga wuta dukan dare.

han ledede dem ved Skyen om Dagen, Natten igennem ved Ildens Skær;

15 Ya tsage duwatsu a cikin hamada ya kuma ba su ruwaye a yalwace kamar tekuna;

han kløvede Klipper i Ørkenen, lod dem rigeligt drikke som af Strømme,

16 ya fid da rafuffuka daga dutsen da ya tsaga ya sa ruwa ya gudu kamar koguna.

han lod Bække rinde af Klippen og Vand strømme ned som Floder.

17 Amma suka ci gaba da yin masa zunubi, suna tayarwa a cikin hamada a kan Mafi Ɗaukaka.

Men de blev ved at synde imod ham og vække den Højestes Vrede i Ørkenen;

18 Da gangan suka gwada Allah ta wurin neman abincin da suke kwaɗayi.

de fristede Gud i Hjertet og krævede Mad til at stille Sulten,

19 Suka yi magana a kan Allah, suna cewa, “Allah zai iya shimfiɗa tebur a cikin hamada?

de talte mod Gud og sagde: »Kan Gud dække Bord i en Ørken?

20 Sa’ad da ya bugi dutse, ruwa ya ɓulɓulo, rafuffuka suka yi gudu a yalwace. Amma zai iya ba mu abinci? Zai iya tanada wa mutanensa nama?”

Se, Klippen slog han, saa Vand flød frem, og Bække vælded ud; mon han ogsaa kan give Brød og skaffe Kød til sit Folk?«

21 Sa’ad da Ubangiji ya ji su, ya yi fushi ƙwarai; wutarsa ta ɓarke a kan Yaƙub, hasalarsa kuwa ta tashi a kan Isra’ila,

Det hørte HERREN, blev vred, der tændtes en Ild mod Jakob, ja Vrede kom op mod Israel,

22 gama ba su gaskata ga Allah ba ko su dogara ga cetonsa.

fordi de ikke troede Gud eller stolede paa hans Frelse.

23 Duk da haka ya ba da umarni ga sarari a bisa ya kuma buɗe ƙofofin sammai;

Da bød han Skyerne oventil, lod Himlens Døre aabne

24 ya sauko da Manna wa mutanensa don su ci, ya ba su hatsin sama.

og Manna regne paa dem til Føde, han gav dem Himmelkorn;

25 Mutane suka ci burodin mala’iku; ya aika musu dukan abincin da za su iya ci.

Mennesker spiste Englebrød, han sendte dem Mad at mætte sig med.

26 Ya saki iskar gabas daga sammai ya kuma saki iskar yamma ta wurin ikonsa.

Han rejste Østenvinden paa Himlen, førte Søndenvinden frem ved sin Kraft;

27 Ya sauko da nama a kansu kamar ƙura, tsuntsaye masu firiya kamar yashi a bakin teku.

Kød lod han regne paa dem som Støv og vingede Fugle som Havets Sand,

28 Ya sa suka sauka a cikin sansaninsu, ko’ina kewaye da tentunansu.

lod dem falde midt i sin Lejr, rundt omkring sine Boliger;

29 Suka ci har suka sami fiye da abin da ya ishe su, gama ya ba su abin da suka yi kwaɗayi.

Og de spiste sig overmætte, hvad de ønsked, lod han dem faa.

30 Amma kafin su juyo daga abincin da suka yi kwaɗayi, kai tun ma yana a bakunansu,

Men før deres Attraa var stillet, mens Maden var i deres Mund,

31 fushin Allah ya ƙuna a kansu; ya karkashe waɗanda suka fi ƙiba a cikinsu, yana yankan matasan Isra’ila.

rejste Guds Vrede sig mod dem; han vog deres kraftige Mænd, fældede Israels Ynglinge.

32 Duk da haka, suka ci gaba da yin zunubi; duk da abubuwan banmamakinsa, ba su gaskata ba.

Og dog blev de ved at synde og troede ej paa hans Undere.

33 Saboda haka ya sa kwanakinsu suka ƙare a banza shekarunsu kuma cikin masifa.

Da lod han deres Dage svinde i Tomhed og endte brat deres Aar.

34 A duk sa’ad da Allah ya kashe su, sai su neme shi; sukan juyo a natse gare shi.

Naar han vog dem, søgte de ham, vendte om og spurgte om Gud,

35 Sun tuna cewa Allah ne Dutsensu, cewa Allah Mafi Ɗaukaka ne Mai fansarsu.

kom i Hu, at Gud var deres Klippe, Gud den Allerhøjeste deres Genløser.

36 Amma sai su yi ta yin masa zaƙin baki, suna masa ƙarya da harsunansu;

De hyklede for ham med Munden, løj for ham med deres Tunge;

37 zukatansu ba sa biyayya gare shi, ba su da aminci ga alkawarinsa.

deres Hjerter holdt ikke fast ved ham, hans Pagt var de ikke tro.

38 Duk da haka ya kasance mai jinƙai; ya gafarta laifofinsu bai kuwa hallaka su ba. Sau da sau ya janye fushinsa bai kuwa sa fushinsa yă ƙuna ba.

Og dog er han barmhjertig, han tilgiver Misgerning, lægger ej øde, hans Vrede lagde sig Gang paa Gang, han lod ikke sin Harme fuldt bryde frem;

39 Ya tuna cewa su naman jiki ne kawai, iska mai wucewa da ba ta dawowa.

han kom i Hu, de var Kød, et Pust, der svinder og ej vender tilbage.

40 Sau da yawa sun tayar masa a cikin hamada suka kuma ɓata masa rai a jeji!

Hvor tit stod de ham ikke imod i Ørkenen og voldte ham Sorg i det øde Land!

41 Sau da sau suka riƙa gwada Allah; suka tsokane Mai Tsarki na Isra’ila.

De fristede atter Gud, de krænkede Israels Hellige;

42 Ba su tuna da ikonsa, a ranar da ya fanshe su daga mai danniya,

hans Haand kom de ikke i Hu, den Dag han friede dem fra Fjenden,

43 ranar da ya nuna mu’ujizansa a Masar abubuwan banmamakinsa a yankin Zowan ba.

da han gjorde sine Tegn i Ægypten, sine Undere paa Zoans Mark,

44 Ya mai da kogunansu suka zama jini; ba su iya sha daga rafuffuka ba.

forvandled deres Floder til Blod, saa de ej kunde drikke af Strømmene,

45 Ya aika da tarin ƙudajen da suka cinye su, da kwaɗin da suka wahalshe su.

sendte Myg imod dem, som aad dem, og Frøer, som lagde dem øde,

46 Ya ba da hatsinsu ga fāra, amfanin gonakinsu ga ɗango.

gav Æderen, hvad de avlede, Græshoppen al deres Høst,

47 Ya lalace inabinsu da ƙanƙara itatuwan al’ul nasu kuma da jaura.

slog deres Vinstokke ned med Hagl, deres Morbærtræer med Frost,

48 Ya miƙa shanunsu ga ƙanƙara, tumakinsu ga aradun tsawa.

prisgav Kvæget for Hagl og deres Hjorde for Lyn.

49 Ya saki musu fushinsa mai zafi, hasalarsa, zafin rai da kuma ɓacin ransa, ƙungiyar mala’iku masu hallakarwa.

Han sendte sin Vredesglød mod dem, Harme, Vrede og Trængsel, en Sendefærd af Ulykkesengle;

50 Ya shirya hanya wa fushinsa; bai tsare ransu daga mutuwa ba amma ya miƙa su ga annoba.

frit Løb gav han sin Vrede, skaaned dem ikke for Døden, gav deres Liv til Pris for Pest;

51 Ya bugi kowane ɗan fari na Masar, mafari ƙarfin mazantakansu a tentunan Ham.

alt førstefødt i Ægypten slog han, Mandskraftens Førstegrøde i Kamiternes Telte,

52 Amma ya fitar da mutanensa kamar garke; ya bi da su kamar tumaki ta cikin hamada.

lod sit Folk bryde op som en Hjord, leded dem som Kvæg i Ørkenen,

53 Ya bi da su lafiya ƙalau, don kada su ji tsoro; amma teku ya cinye abokan gābansu.

leded dem trygt, uden Frygt, mens Havet lukked sig over deres Fjender;

54 Ta haka ya kawo su iyakar ƙasa mai tsarki, zuwa ƙasar tudun da hannunsa na dama ya kame.

han bragte dem til sit hellige Land, de Bjerge, hans højre vandt,

55 Ya kori al’ummai a gabansu ya rarraba ƙasashensu gare su a matsayin gādo; ya zaunar da kabilan Isra’ila a gidajensu.

drev Folkeslag bort foran dem, udskiftede ved Lod deres Land og lod Israels Stammer bo i deres Telte.

56 Amma suka gwada Allah suka tayar wa Mafi Ɗaukaka; ba su kiyaye ƙa’idodinsa ba.

Dog fristed og trodsede de Gud den Allerhøjeste og overholdt ikke hans Vidnesbyrd;

57 Kamar kakanninsu suka zama marasa biyayya da marasa aminci, marar tabbas kamar tanƙwararren baka.

de faldt fra, var troløse som deres Fædre, svigtede som en slappet Bue,

58 Suka ba shi haushi da masujadansu na kan tudu; suka tayar da kishinsa da gumakansu.

de krænked ham med deres Offerhøje, ægged ham med deres Gudebilleder.

59 Sa’ad da Allah ya ji su, ya yi fushi ƙwarai; ya ƙi Isra’ila gaba ɗaya.

Det hørte Gud og blev vred, følte højlig Lede ved Israel;

60 Ya yashe tabanakul na Shilo, tentin da ya kafa a cikin mutane.

han opgav sin Bolig i Silo, det Telt, hvor han boede blandt Mennesker;

61 Ya aika da akwatin alkawarin ƙarfinsa zuwa bauta, darajarsa zuwa cikin hannuwan abokin gāba.

han gav sin Stolthed i Fangenskab, sin Herlighed i Fjendehaand,

62 Ya ba da mutanensa ga takobi; ya yi fushi ƙwarai da gādonsa.

prisgav sit Folk for Sværdet, blev vred paa sin Arvelod;

63 Wuta ta cinye matasansu maza,’yan matansu kuma ba su da waƙoƙin aure;

Ild fortæred dets unge Mænd, dets Jomfruer fik ej Bryllupssange,

64 aka karkashe firistocinsu, gwaurayensu kuwa ba su iya makoki ba.

dets Præster faldt for Sværdet, dets Enker holdt ikke Klagefest.

65 Sa’an nan Ubangiji ya farka sai ka ce daga barcinsa, kamar yadda mutum kan farka daga buguwar ruwan inabi.

Da vaagned Herren som en, der har sovet, som en Helt, der er døvet af Vin;

66 Ya kori abokan gābansa; ya sa suka sha madawwamiyar kunya.

han slog sine Fjender paa Ryggen, gjorde dem evigt til Skamme.

67 Sa’an nan ya ƙi tentunan Yusuf, bai zaɓi kabilar Efraim ba;

Men han fik Lede ved Josefs Telt, Efraims Stamme udvalgte han ikke;

68 amma ya zaɓi kabilar Yahuda, Dutsen Sihiyona, wanda ya ƙaunaci.

han udvalgte Judas Stamme, Zions Bjerg, som han elsker;

69 Ya gina wurinsa mai tsarki kamar bisa, kamar duniyar da ya kafa har abada.

han bygged sit Tempel himmelhøjt, grundfæsted det evigt som Jorden.

70 Ya zaɓi Dawuda bawansa ya kuma ɗauke shi daga ɗakin tumaki;

Han udvalgte David, sin Tjener, og tog ham fra Faarenes Folde,

71 daga kiwon tumaki ya kawo shi don yă kuma zama makiyayin mutanensa Yaƙub, na Isra’ila gādonsa.

hentede ham fra de diende Dyr til at vogte Jakob, hans Folk, Israel, hans Arvelod;

72 Dawuda kuwa ya zama makiyayinsu da mutuncin zuciya; da hannuwa masu gwaninta ya bi da su.

han vogtede dem med oprigtigt Hjerte, ledede dem med kyndig Haand.