Zabura 74
1 Maskil na Asaf. Me ya sa ka ƙi mu har abada, ya Allah? Me ya sa fushinka yake a kan tumakin kiwonka?
(En maskil af Asaf.) Hvorfor har du, Gud, stødt os bort for evig, hvi ryger din Vrede mod Hjorden, du røgter?
2 Ka tuna da mutanen da ka saya tun da daɗewa, kabilar gādonka, wadda ka fansa, Dutsen Sihiyona, inda ka zauna.
Kom din Menighed i Hu, som du fordum vandt dig, - du udløste den til din Ejendoms Stamme - Zions Bjerg, hvor du har din Bolig.
3 Ka juye sawunka wajen waɗannan madawwamin kufai, dukan wannan hallakar da abokin gāba ya yi wa wuri mai tsarki.
Løft dine Fjed til de evige Tomter: Fjenden lagde alt i Helligdommen øde.
4 Maƙiyanka sun yi ruri a inda ka sadu da mu; suka kakkafa tutotinsu a matsayin alamu.
Dine Fjender brøled i dit Samlingshus, satte deres Tegn som Tegn deri.
5 Sun yi kamar mutane masu wāshin gatura don yanka itatuwa a kurmi.
Det så ud, som når man løfter Økser i Skovens Tykning.
6 Sun ragargaje dukan sassaƙar katako da gatura da kuma gudumarsu.
Og alt det udskårne Træværk der! De hugged det sønder med Økse og Hammer.
7 Suka ƙone wurinka mai tsarki ƙurmus; suka ƙazantar da mazaunin Sunanka.
På din Helligdom satte de Ild, de skændede og nedrev dit Navns Bolig.
8 Suna cewa a zukatansu, “Za mu murƙushe su sarai!” Suka ƙone ko’ina aka yi wa Allah sujada a ƙasar.
De tænkte: "Til Hobe udrydder vi dem!" De brændte alle Guds Samlingshuse i Landet.
9 Ba a ba mu wata alama mai banmamaki ba; ba sauran annabawan da suka ragu, kuma babu waninmu da ya sani har yaushe wannan zai ci gaba.
Vore Tegn, dem ser vi ikke, Profeter findes ej mer; hvor længe, ved ingen af os.
10 Har yaushe abokan gāba za su yi mana ba’a, ya Allah? Maƙiya za su ci gaba da ɓata sunanka har abada ne?
Hvor længe, o Gud, skal vor Modstander smæde, Fjenden blive ved at håne dit Navn?
11 Me ya sa ka janye hannunka, hannunka na dama? Ka fid da shi daga rigarka ka hallaka su!
Hvorfor holder du din Hånd tilbage og skjuler din højre i Kappens Fold?
12 Amma kai, ya Allah, kai ne sarki tun da daɗewa; ka kawo ceto a kan duniya.
Vor Konge fra fordums Tid er dog Gud, som udførte Frelsens Værk i Landet.
13 Kai ne ka raba teku ta wurin ikonka; ka farfashe kawunan dodo a cikin ruwaye.
Du kløvede Havet med Vælde, knuste på Vandet Dragernes Hoved;
14 Kai ne ka murƙushe kawunan dodon ruwa ka kuma ba da shi yă zama abinci ga halittun hamada.
du søndrede Hovederne på Livjatan og gav dem som Æde til Ørkenens Dyr;
15 Kai ne ka bubbuɗe maɓulɓulai da rafuffuka; ka busar da koguna masu ruwa.
Kilde og Bæk lod du vælde frem, du udtørred stedseflydende Strømme;
16 Yini naka ne, dare kuma naka ne; ka kafa rana da wata.
din er Dagen, og din er Natten, du grundlagde Lys og Sol,
17 Kai ne ka kafa dukan iyakokin duniya; ka yi rani da damina.
du fastsatte alle Grænser på Jord, du frembragte Sommer og Vinter.
18 Ka tuna da yadda abokin gāba ya yi maka ba’a, ya Ubangiji, yadda wawaye suka ɓata sunanka.
Kom i Hu, o HERRE, at Fjenden har hånet, et Folk af Dårer har spottet dit Navn!
19 Kada ka ba da ran kurciyarka ga namun jeji; kada ka manta har abada da rayukan mutanenka masu shan azaba.
Giv ikke Vilddyret din Turteldues Sjæl, glem ikke for evigt dine armes Liv;
20 Ka kula da alkawarinka, domin akwai tashin hankali a kowane lungu mai duhu na ƙasar.
se hen til Pagten, thi fyldte er Landets mørke Steder med Voldsfærds Boliger.
21 Kada ka bar waɗanda ake danniya su sha kunya; bari matalauta da mabukata su yabe sunanka.
Lad ej den fortrykte gå bort med Skam, lad de arme og fattige prise dit Navn!
22 Ka tashi, ya Allah, ka kāre muradinka; ka tuna yadda wawaye suka yi maka ba’a dukan yini.
Gud, gør dig rede, før din Sag, kom i Hu, hvor du stadig smædes af bårer,
23 Kada ka ƙyale surutan ban haushi na maƙiyanka, ihun abokan gābanka, waɗanda suke ci gaba da yi.
lad ej dine Avindsmænds Røst uænset! Ustandseligt lyder dine Fjenders Larm!
