< Zabura 69 >

1 Don mai bi da kaɗe-kaɗe. Da muryar “Lilin.” Ta Dawuda. Ka cece ni, ya Allah, gama ruwa ya kai wuyata
Til Sangmesteren. Til Liljerne. Af David.
2 Na nutse cikin laka mai zurfi, inda babu wurin tsayawa. Na shiga cikin ruwaye masu zurfi; rigyawa ya sha kaina.
Frels mig Gud, thi Vandene naar mig til Sjælen,
3 Na gaji da kira ina neman taimako; maƙogwarona ya bushe idanuna sun dushe, suna neman Allahna.
jeg er sunket i bundløst Dynd, hvor der intet Fodfæste er, kommet i Vandenes Dyb, og Strømmen gaar over mig;
4 Waɗanda suke ƙina ba dalili sun fi gashin kaina yawa; da yawa ne abokan gābana babu dalili, su da suke nema su hallaka ni. An tilasta mini in mayar da abin da ban sata ba.
træt har jeg skreget mig, Struben brænder, mit Øje er mat af at bie paa min Gud;
5 Ka san wautata, ya Allah; laifina ba a ɓoye yake daga gare ka ba.
flere end mit Hoveds Haar er de, der hader mig uden Grund, mange er de, som vil mig til Livs, uden Skel er mig fjendske; hvad jeg ikke har ranet, skal jeg dog erstatte!
6 Bari waɗanda suke sa zuciya gare ka kada su sha kunya saboda ni, Ya Ubangiji, Ubangiji Maɗaukaki; bari waɗanda suke neman ka kada su sha kunya saboda ni, Ya Allah na Isra’ila.
Gud, du kender min Daarskab, min Skyld er ej skjult for dig.
7 Gama na jimre da ba’a saboda kai, kunya kuma ta rufe fuskata.
Lad mig ej bringe Skam over dem, som bier paa dig, o Herre, Hærskarers HERRE, lad mig ej bringe Skændsel over dem, der søger dig, Israels Gud!
8 Ni baƙo ne a cikin’yan’uwana, bare kuma ga’ya’yan mahaifiyata maza;
Thi for din Skyld bærer jeg Spot, mit Aasyn dækkes af Skændsel;
9 gama himma da nake yi wa gidanka yana ƙunata, kuma zagi na masu zaginka yana fāɗuwa a kaina.
fremmed er jeg for mine Brødre, en Udlænding for min Moders Sønner.
10 Sa’ad da na yi kuka na kuma yi azumi dole in jimre da ba’a;
Thi Nidkærhed for dit Hus har fortæret mig, Spotten mod dig er faldet paa mig;
11 sa’ad da na sanya rigunan makoki, mutane suna maishe ni abin dariya.
jeg spæged min Sjæl med Faste, og det blev mig til Spot;
12 Masu zama a ƙofa suna mini ba’a, na zama waƙa a bakin bugaggu da giya.
i Sæk har jeg klædt mig, jeg blev dem et Mundheld.
13 Amma na yi addu’a gare ka, ya Ubangiji, a lokacin da ka ga dama; a cikin ƙaunarka mai girma, ya Allah, ka amsa mini da tabbacin ceto.
De, der sidder i Porten, taler om mig, ved Drikkelagene synger de om mig.
14 Ka fid da ni daga laka, kada ka bari in nutse; ka cece ni daga waɗanda suke ƙina, daga rurin ruwaye.
Men jeg beder, HERRE, til dig i Naadens Tid, o Gud, i din store Miskundhed svare du mig!
15 Kada ka bar rigyawa yă sha kaina ko zurfafa su haɗiye ni ko rami yă rufe bakinsa a kaina.
Frels mig med din trofaste Hjælp fra Dyndet, at jeg ikke skal synke; red mig fra dem, der hader mig, fra Vandenes Dyb,
16 Ka amsa mini, ya Ubangiji cikin alherin ƙaunarka; cikin jinƙanka mai girma ka juyo gare ni.
lad Strømmen ikke gaa over mig; lad Dybet ikke sluge mig eller Brønden lukke sig over mig.
17 Kada ka ɓoye fuskarka daga bawanka; ka amsa mini da sauri, gama ina cikin wahala.
Svar mig, HERRE, thi god er din Naade, vend dig til mig efter din store Barmhjertighed;
18 Ka zo kusa ka kuɓutar da ni; ka fanshe ni saboda maƙiyana.
dit Aasyn skjule du ej for din Tjener, thi jeg er i Vaade, skynd dig og svar mig;
19 Ka san yadda ake mini ba’a, ake kunyatar da ni da kuma yadda nake shan kunya; dukan abokan gābana suna a gabanka.
kom til min Sjæl og løs den, fri mig for mine Fjenders Skyld!
20 Ba’a ta sa zuciyata ta karai ta bar ni ba mataimaki; Na nemi a ji tausayina, amma ban sami ko ɗaya ba, na nemi masu ta’aziyya, amma ban sami ko ɗaya ba.
Du ved, hvorledes jeg smædes og bærer Skam og Skændsel; du har Rede paa alle mine Fjender.
21 Sun sa abin ɗaci cikin abincina suka kuma ba ni ruwan inabi mai tsami sa’ad da nake jin ƙishi.
Spot har ulægeligt knust mit Hjerte; jeg bied forgæves paa Medynk, paa Trøstere uden at finde;
22 Bari teburin da aka shirya a gabansu yă zama musu tarko; bari yă zama sakamakon laifi da kuma tarko.
de gav mig Malurt at spise og slukked min Tørst med Eddike.
23 Bari idanunsu yă dushe don kada su gani, bayansu kuma yă tanƙware har abada.
Lad Bordet foran dem blive en Snare, deres Takofre blive en Fælde;
24 Ka kwarara fushinka a kansu; bari fushinka mai zafi yă ci musu.
lad Øjnene slukkes, saa Synet svigter, lad Lænderne altid vakle!
25 Bari wurinsu yă zama kufai; kada ka bar wani yă zauna a tentunansu.
Din Vrede udøse du over dem, din glødende Harme naa dem;
26 Gama sun tsananta wa waɗanda ka hukunta suna kuma taɗin wahalar waɗanda ka ji musu rauni.
deres Teltlejr blive et Øde, og ingen bo i deres Telte!
27 Ka neme su da laifi a kan laifi; kada ka bar su su sami rabo a cikin cetonka.
Thi de forfølger den, du slog, og øger Smerten for dem, du saared.
28 Bari a shafe su sarai daga littafin rai kada a kuma lissafta su tare da adalai.
Tilregn dem hver eneste Brøde, lad dem ikke faa Del i din Retfærd;
29 Ina cikin zafi da kuma azaba; bari cetonka, ya Allah, yă tsare ni.
lad dem slettes af Livets Bog, ej optegnes blandt de retfærdige!
30 Zan yabe sunan Allah cikin waƙa in kuma ɗaukaka shi tare wurin yin godiya.
Men mig, som er arm og lidende, bjærge din Frelse, o Gud!
31 Wannan zai gamshi Ubangiji fiye da saniya, fiye da bijimi da ƙahoninsa da kuma kofatansa.
Jeg vil prise Guds Navn med Sang og ophøje ham med Tak;
32 Matalauta za su gani su kuma yi murna, ku da kuke neman Allah, bari zukatanku su rayu!
det er mer for HERREN end Okser, end Tyre med Horn og Klove!
33 Ubangiji yakan ji masu bukata ba ya kuwa ƙyale kamammun mutanensa.
Naar de ydmyge ser det, glæder de sig; I, som søger Gud, eders Hjerte oplives!
34 Bari sama da ƙasa su yabe shi, tekuna da dukan abin da yake motsi a cikinsu,
Thi HERREN laaner de fattige Øre, han agter ej fangne Venner ringe.
35 gama Allah zai cece Sihiyona yă sāke gina biranen Yahuda. Sa’an nan mutane za su zauna a can su mallake ta,
Himmel og Jord skal prise ham, Havet og alt, hvad der rører sig der;
36 ’ya’yan bayinsa za su gāje ta, waɗanda kuma suna ƙaunar sunansa za su zauna a can.
thi Gud vil frelse Zion og opbygge Judas Byer; der skal de bo og tage det i Eje; hans Tjeneres Afkom skal arve det, de, der elsker hans Navn, skal bo deri.

< Zabura 69 >