Zabura 66

1 Don mai bi da kaɗe-kaɗe. Zabura ta Dawuda. Waƙa. Zabura. Ku yi sowa ta farin ciki ga Allah, dukan duniya!

Til Sangmesteren; en Psalmesang. Raaber med Glæde for Gud al Jorden!

2 Ku rera ɗaukaka ga sunansa; ku sa yabonsa yă zama da ɗaukaka!

Synger Psalmer til hans Navns Ære; giver ham Ære til hans Pris.

3 Ku ce wa Allah, “Ayyukanka da banmamaki suke! Ikonka da girma yake har abokan gābanka suna durƙusa a gabanka.

Siger til Gud: Hvor forfærdelige ere dine Gerninger! for din store Magts Skyld skulle dine Fjender smigre for dig.

4 Dukan duniya sun rusuna a gabanka suna rera yabo gare ka, suna rera yabo ga sunanka.” (Sela)

Al Jorden skal tilbede dig og lovsynge dig; de skulle lovsynge dit Navn. (Sela)

5 Ku zo ku ga abin da Allah ya yi, ayyukansa masu banmamaki a madadin mutum!

Gaar hen og ser Guds Værk; han er forfærdelig i Gerning imod Menneskens Børn.

6 Ya juya teku zuwa busasshiyar ƙasa, sun wuce cikin ruwaye da ƙafa, ku zo, mu yi farin ciki a cikinsa.

Han omvendte Havet til det tørre, de gik til Fods over Floden; der glædede vi os i ham.

7 Yana mulki har abada ta wurin ikonsa, idanunsa suna duban al’ummai, kada’yan tawaye su tayar masa. (Sela)

Han hersker med sin Magt evindelig, hans Øjne vare paa Hedningerne; de genstridige ophøje sig ikke. (Sela)

8 Ku yabi Allahnku, ya mutane, bari a ji ƙarar yabonsa;

I Folkefærd! lover vor Gud og lader Røsten høres til hans Pris!

9 ya adana rayukanmu ya kuma kiyaye ƙafafunmu daga santsi.

Han holder vor Sjæl i Live og lader ikke vor Fod snuble.

10 Gama kai, ya Allah, ka gwada mu; ka tace mu kamar azurfa.

Thi du har prøvet os, o Gud! du har lutret os, ligesom Sølv bliver lutret.

11 Ka kawo mu cikin kurkuku ka kuma jibga kaya masu nauyi a bayanmu.

Du har ført os i Garnet, du lagde et Tryk paa vore Lænder.

12 Ka bar mutane suka hau a kawunanmu; mun bi ta wuta da ruwa, amma ka kawo mu zuwa wurin yalwa.

Du lod Mennesker fare over vort Hoved; vi ere komne i Ild og i Vand, men du udførte os til at vederkvæges.

13 Zan zo haikalinka da hadayun ƙonawa zan kuwa cika alkawurana gare ka,

Jeg vil gaa ind i dit Hus med Brændofre, jeg vil betale dig mine Løfter,

14 alkawuran da leɓunana suka yi alkawari bakina kuma ya faɗa sa’ad da nake cikin wahala.

dem, som mine Læber oplode sig med, og min Mund talte, da jeg var i Angest.

15 Zan miƙa kitsen dabbobi gare ka da kuma baye-baye na raguna; zan miƙa bijimai da awaki. (Sela)

Jeg vil ofre dig Brændoffer af fedt Kvæg og Duften af Vædre; jeg vil tillave Øksne og Bukke. (Sela)

16 Ku zo ku saurara, dukanku waɗanda suke tsoron Allah; bari in faɗa muku abin da ya yi mini.

Kommer hid, hører til, alle 1, som frygte Gud, saa vil jeg fortælle, hvad han har gjort ved min Sjæl.

17 Na yi kuka gare shi da bakina; yabonsa yana a harshena.

Til ham raabte jeg med min Mund, og hans Pris kom paa min Tunge.

18 Da a ce na ji daɗin zunubi a zuciyata, da Ubangiji ba zai saurara ba;

Dersom jeg havde set Uret i mit Hjerte, da vilde Herren ikke have hørt mig.

19 amma tabbatacce Allah ya saurara ya kuma ji muryata a cikin addu’a.

Dog har Gud hørt; han gav Agt paa min Bøns Røst.

20 Yabo ga Allah, wanda bai ƙi addu’ata ba ko yă janye ƙaunarsa daga gare ni!

Lovet være Gud, som ikke forskød min Bøn eller vendte sin Miskundhed fra mig!