Zabura 61

1 Don mai bi da kaɗe-kaɗe. Da kayan kiɗi masu tsirkiya. Ta Dawuda. Ka ji kukata, ya Allah; ka saurari addu’ata.

(Til sangmesteren. Til strengespil. Af David.) Hør, o Gud, på mit råb og lyt til min bøn!

2 Daga iyakar duniya na yi kira gare ka, na yi kira yayinda zuciyata ta karai; ka bishe ni zuwa dutsen da ya fi ni tsayi.

Fra Jordens Ende råber jeg til dig. Når mit Hjerte vansmægter, løft mig da op på en Klippe,

3 Gama kai ne mafakata, hasumiya mai ƙarfi gāba da maƙiyi.

led mig, thi du er min Tilflugt, et mægtigt Tårn til Værn imod Fjenden.

4 Ina marmari in zauna a tentinka har abada in sami mafaka a cikin inuwar fikafikanka. (Sela)

Lad mig evigt bo som Gæst i dit Telt, finde Tilflugt i dine Vingers Skjul! (Sela)

5 Gama ka ji alkawarina, ya Allah; ka ba ni gādo na waɗanda suke tsoron sunanka.

Ja du, o Gud, har hørt mine Løfter, opfyldt deres Ønsker, der frygter dit Navn.

6 Ka ƙara kwanakin ran sarki, shekarunsa su kasance a zamanai masu yawa.

Til Kongens Dage lægger du Dage, hans År skal være fra Slægt til Slægt.

7 Bari yă yi mulki a gaban Allah har abada; ka sa ƙaunarka da amincinka su tsare shi.

Han skal trone evigt for Guds Åsyn; send Nåde og Sandhed til at bevare ham!

8 Sa’an nan zan riƙa rera yabo ga sunanka in kuma cika alkawarina kowace rana.

Da vil jeg evigt love dit Navn og således Dag efter Dag indfri mine Løfter.