Zabura 55

1 Don mai bi da kaɗe-kaɗe. Da kayan kiɗi masu tsirkiya. Wani maskil ta Dawuda. Ka ji addu’ata, ya Allah, kada ka ƙyale roƙona;

(Til sangmesteren. Med strengespil. En maskil af David.) Lyt, o Gud, til min Bøn, skjul dig ej for min tryglen,

2 ka ji ni ka kuma amsa mini. Tunanina yana damuna na kuma gaji tilis

lå mig Øre og svar mig, jeg vånder mig i Klage,

3 hankalina ya tashi saboda yawan surutan masu ƙina, saboda danniyar mugaye. Gama sukan jawo mini wahala, suna jin haushina suna ƙina.

jeg stønner ved Fjendernes Råb og de gudløses Skrig; thi Ulykke vælter de over mig, forfølger mig grumt;

4 Zuciyata tana wahala a cikina; tsorace-tsoracen mutuwa sun sha kaina.

Hjertet er angst i mit Bryst, Dødens Rædsler er faldet over mig.

5 Tsoro da rawan jiki sun kama ni; razana ta sha kaina.

Frygt og Angst falder på mig, Gru er over mig.

6 Na ce, “Kash, da a ce ina da fikafikan kurciya mana! Ai, da na yi firiya na tafi na huta,

Jeg siger: Ak, havde jeg Vinger som Duen, da fløj jeg i Ly,

7 da na tafi can da nisa na zauna a hamada; (Sela)

ja, langt bort vilde jeg fly og blive i Ørkenen. (Sela)

8 da na hanzarta na tafi wurin mafakata, nesa da muguwar iska da hadiri.”

Da søgte jeg skyndsomt Tilflugt for rivende Storm og Uvejr.

9 Ka rikitar da mugaye, ya Ubangiji, ka birkitar da maganarsu, gama na ga rikici da faɗa a cikin birni.

Herre, forvir og split deres Tungemål! Thi Vold og Ufred ser jeg i Byen;

10 Dare da rana suna yawo a kan katanga; mugun hali da zargi suna a cikinta.

de går Rundgang Dag og Nat på dens Mure;

11 Rundunar hallaka suna aiki a cikin birni; barazana da ƙarairayi ba sa taɓa barin titunanta.

Ulykke, Kvide og Vanheld råder derinde, Voldsfærd og Svig viger aldrig bort fra dens Torve.

12 Da a ce abokin gāba ne ke zagina, da na jure da shi; da a ce maƙiyi yana tā da kansa a kaina, da na ɓoye daga gare shi.

Det var ikke en Fjende, som hånede mig - det kunde bæres; min uven ydmygede mig ej - ham kunde jeg undgå;

13 Amma kai ne, mutum kamar ni, abokina, abokina na kurkusa,

men du, en Mand af min Stand, en Ven og fortrolig,

14 wanda na taɓa jin daɗin zumunci da shi sosai yayinda muke tafiya tare a taron jama’a a gidan Allah.

og det skønt vi delte Samværets Sødme, vandrede endrægtelig i Guds Hus.

15 Bari mutuwa ta ɗauki abokan gābana ba labari; bari su gangara da rai zuwa cikin kabari, gama mugunta tana samun masauƙi a cikinsu. (Sheol h7585)

Over dem komme Død, lad dem levende synke i Dødsriget! Thi der er Ondskab i deres Bolig, i deres Indre! (Sheol h7585)

16 Amma na kira ga Allah, Ubangiji kuwa ya cece ni.

Jeg, jeg råber til Gud, og HERREN vil frelse mig.

17 Safe, rana da yamma ina kuka da nishi, yakan kuwa ji muryata.

Jeg klager og stønner ved Kvæld, ved Gry og ved Middag; min Røst vil han høre

18 Yakan fisshe ni lafiya daga yaƙin da ake yi da ni, ko da yake da yawa suna gāba da ni.

og udfri min Sjæl i Fred, så de ikke kan komme mig nær; thi mange er de imod mig.

19 Allah, yana mulki har abada, zai ji su yă kuma azabtar da su, (Sela) mutanen da ba sa taɓa canja hanyoyinsu kuma ba sa tsoron Allah.

Gud, som troner fra Fortids Dage, vil høre og ydmyge dem. (Sela) Thi der er ingen Forandring hos dem, og de frygter ikke for Gud.

20 Abokina ya kai wa abokansa hari; ya tā da alkawarinsa.

På Venner lagde han Hånd og brød sin Pagt.

21 Maganarsa tana da laushi kamar man zaitun, duk da haka yaƙi yana a cikin zuciyarsa; kalmominsa sun fi mai sulɓi, duk da haka takuba ne zārarru.

Glattere end Smør er hans Mund, men Hjertet vil Krig, blødere end Olie hans Ord, skønt dragne Sværd.

22 Ku kawo damuwoyinku ga Ubangiji zai kuwa riƙe ku; ba zai taɓa barin mai adalci yă fāɗi ba.

Kast din Byrde på HERREN, så sørger han for dig, den retfærdige lader han ikke i Evighed rokkes.

23 Amma kai, ya Allah, za ka kawar da mugaye zuwa cikin ramin lalacewa; masu kisa da mutane masu ruɗu ba za su kai rabin kwanakin rayuwarsu ba. Amma ni dai, na dogara gare ka.

Og du, o Gud, nedstyrt dem i Gravens Dyb! Ej skal blodstænkte, svigefulde Mænd nå Hælvten af deres Dage. Men jeg, jeg stoler på dig!