Zabura 47

1 Don mai bi da kaɗe-kaɗe. Ta’Ya’yan Kora maza. Zabura ce. Ku tafa hannuwanku, dukanku al’ummai; ku yi sowa ga Allah da muryoyin farin ciki.

(Til sangmesteren. Af Koras sønner. En salme.) Alle Folkeslag, klap i Hænderne, bryd ud i jublende Lovsang for Gud!

2 Ubangiji Mafi Ɗaukaka mai banmamaki ne, Sarki ne mai girma a bisa dukan duniya!

Thi HERREN, den Højeste, er frygtelig, en Konge stor over hele Jorden.

3 Ya rinjayi al’ummai a ƙarƙashinmu, mutane kuma a ƙarƙashin ƙafafunmu.

Han bøjede Folkefærd under os og Folkeslag under vor Fod;

4 Ya zaɓar mana gādonmu, abar taƙamar Yaƙub, wanda yake ƙauna. (Sela)

han udvalgte os vor Arvelod, Jakob hans elskedes Stolthed. (Sela)

5 Allah ya haura a cikin sowa ta farin ciki, Ubangiji ya haura a cikin ƙarar ƙahoni.

Gud steg op under Jubel, HERREN under Homets Klang.

6 Ku rera yabai ga Allah, ku rera yabai; ku rera yabai ga Sarkinmu, ku rera yabai.

Syng, ja syng for Gud, syng, ja syng for vor Konge;

7 Gama Allah shi ne Sarkin dukan duniya; ku rera zabura ta yabo gare shi.

thi han er al Jordens Konge, syng en Sang for Gud.

8 Allah yana mulki a bisa al’ummai; Allah yana zama a kan kursiyinsa mai tsarki.

Gud har vist, han er Folkenes Konge, på sin hellige Trone har Gud taget Sæde.

9 Manyan mutanen al’ummai sun taru a matsayin mutanen Allah na Ibrahim, gama sarkunan duniya na Allah ne; ana ɗaukaka shi ƙwarai.

Folkenes Stormænd samles med Folket, der tilhører Abrahams Gud; thi Guds er Jordens Skjolde, højt ophøjet er han!