Zabura 47

1 Don mai bi da kaɗe-kaɗe. Ta’Ya’yan Kora maza. Zabura ce. Ku tafa hannuwanku, dukanku al’ummai; ku yi sowa ga Allah da muryoyin farin ciki.

Til Sangmesteren; af Koras Børn; en Psalme.

2 Ubangiji Mafi Ɗaukaka mai banmamaki ne, Sarki ne mai girma a bisa dukan duniya!

Alle Folkeslag! klapper i Haand, jubler for Gud med frydefuld Røst.

3 Ya rinjayi al’ummai a ƙarƙashinmu, mutane kuma a ƙarƙashin ƙafafunmu.

Thi Herren, den Højeste, er forfærdelig, en stor Konge over al Jorden.

4 Ya zaɓar mana gādonmu, abar taƙamar Yaƙub, wanda yake ƙauna. (Sela)

Han tvinger Folkene under os, ja, Folkefærd under vore Fødder.

5 Allah ya haura a cikin sowa ta farin ciki, Ubangiji ya haura a cikin ƙarar ƙahoni.

Han udvælger til os vor Arv, Jakobs Herlighed, hvem han elsker. (Sela)

6 Ku rera yabai ga Allah, ku rera yabai; ku rera yabai ga Sarkinmu, ku rera yabai.

Gud for op med Frydeklang, Herren med Basunes Lyd.

7 Gama Allah shi ne Sarkin dukan duniya; ku rera zabura ta yabo gare shi.

Synger for Gud, synger; synger for vor Konge, synger Psalmer!

8 Allah yana mulki a bisa al’ummai; Allah yana zama a kan kursiyinsa mai tsarki.

Thi Gud er al Jordens Konge; synger en lærerig Sang!

9 Manyan mutanen al’ummai sun taru a matsayin mutanen Allah na Ibrahim, gama sarkunan duniya na Allah ne; ana ɗaukaka shi ƙwarai.

Gud regerer over Hedningerne, Gud sidder paa sin hellige Trone. Folkenes Fyrster samles til Abrahams Guds Folk; thi Jordens Skjolde høre Gud til, han er saare ophøjet.