Zabura 46

1 Don mai bi da kaɗe-kaɗe. Ta’Ya’yan Kora maza. Bisa ga alamot Waƙa ce. Allah ne mafakarmu da ƙarfinmu, kullum yana a shirye yă taimaka a lokacin wahala.

(Til sangmesteren. Af Koras sønner. Al-alamot. En sang.) Gud er vor Tilflugt og Styrke, en Hjælp i Angster, prøvet til fulde

2 Saboda haka ba za mu ji tsoro ba, ko da ƙasa ta girgiza duwatsu kuma suka fāɗi cikin zurfin teku,

Derfor frygter vi ikke, om Jorden end bølger og Bjergene styrter i Havenes Skød,

3 ko da ruwansa suna ruri suna kumfa duwatsu kuma suna girgiza da tumbatsansu. (Sela)

om end deres Vande bruser og syder og Bjergene skælver ved deres Vælde. (Sela)

4 Akwai kogi mai rafuffukan da suke sa birnin Allah murna, tsattsarkan wuri inda Mafi Ɗaukaka ke zama.

En Flod og dens Bække glæder Guds Stad, den Højeste har helliget sin Bolig;

5 Allah yana cikinta, ba za tă fāɗi ba; Allah zai taimake ta da safe.

i den er Gud, den rokkes ikke, Gud bringer den Hjælp, når Morgen gryr.

6 Al’ummai suna hayaniya, mulkoki sun fāɗi; ya ɗaga muryarsa, duniya ta narke.

Folkene larmed, Rigerne vakled, han løfted Røsten, så Jorden skjalv,

7 Ubangiji Maɗaukaki yana tare da mu; Allah na Yaƙub ne kagararmu. (Sela)

Hærskarers HERRE er med os, Jakobs Gud er vor faste Borg. (Sela)

8 Zo ku ga ayyukan Ubangiji, kangon da ya kawo a kan duniya.

Kom hid og se på HERRENs Værk, han har udført frygtelige Ting på Jord.

9 Ya sa yaƙoƙi suka yi tsit ko’ina a duniya. Ya kakkarya bakkuna ya kuma ragargaza māsu, ya ƙone garkuwoyi da wuta.

Han gør Ende på Krig til Jordens Grænser, han splintrer Buen, sønderbryder Spydene, Skjoldene tænder han i Brand.

10 “Ku natsu ku kuma san cewa ni ne Allah; za a ɗaukaka ni a cikin al’ummai, za a ɗaukaka ni cikin duniya.”

Hold inde og kend, at jeg er Gud, ophøjet blandt Folkene, ophøjet på Jorden!

11 Ubangiji Maɗaukaki yana tare da mu; Allah na Yaƙub ne kagararmu. (Sela)

Hærskarers HERRE er med os, Jakobs Gud er vor faste Borg. (Sela)