< Zabura 46 >
1 Don mai bi da kaɗe-kaɗe. Ta’Ya’yan Kora maza. Bisa ga alamot Waƙa ce. Allah ne mafakarmu da ƙarfinmu, kullum yana a shirye yă taimaka a lokacin wahala.
Til Sangmesteren. Af Koras Sønner. Al-alamot. En Sang.
2 Saboda haka ba za mu ji tsoro ba, ko da ƙasa ta girgiza duwatsu kuma suka fāɗi cikin zurfin teku,
Gud er vor Tilflugt og Styrke, en Hjælp i Angster, prøvet til fulde.
3 ko da ruwansa suna ruri suna kumfa duwatsu kuma suna girgiza da tumbatsansu. (Sela)
Derfor frygter vi ikke, om Jorden end bølger og Bjergene styrter i Havenes Skød,
4 Akwai kogi mai rafuffukan da suke sa birnin Allah murna, tsattsarkan wuri inda Mafi Ɗaukaka ke zama.
om end deres Vande bruser og syder og Bjergene skælver ved deres Vælde. (Sela)
5 Allah yana cikinta, ba za tă fāɗi ba; Allah zai taimake ta da safe.
En Flod og dens Bække glæder Guds Stad, den Højeste har helliget sin Bolig;
6 Al’ummai suna hayaniya, mulkoki sun fāɗi; ya ɗaga muryarsa, duniya ta narke.
i den er Gud, den rokkes ikke, Gud bringer den Hjælp, naar Morgen gryr.
7 Ubangiji Maɗaukaki yana tare da mu; Allah na Yaƙub ne kagararmu. (Sela)
Folkene larmed, Rigerne vakled, han løfted Røsten, saa Jorden skjalv,
8 Zo ku ga ayyukan Ubangiji, kangon da ya kawo a kan duniya.
Hærskarers HERRE er med os, Jakobs Gud er vor faste Borg. (Sela)
9 Ya sa yaƙoƙi suka yi tsit ko’ina a duniya. Ya kakkarya bakkuna ya kuma ragargaza māsu, ya ƙone garkuwoyi da wuta.
Kom hid og se paa HERRENS Værk, han har udført frygtelige Ting paa Jord.
10 “Ku natsu ku kuma san cewa ni ne Allah; za a ɗaukaka ni a cikin al’ummai, za a ɗaukaka ni cikin duniya.”
Han gør Ende paa Krig til Jordens Grænser, han splintrer Buen, sønderbryder Spydene, Skjoldene tænder han i Brand.
11 Ubangiji Maɗaukaki yana tare da mu; Allah na Yaƙub ne kagararmu. (Sela)
Hold inde og kend, at jeg er Gud, ophøjet blandt Folkene, ophøjet paa Jorden! Hærskarers HERRE er med os, Jakobs Gud er vor faste Borg. (Sela)