< Zabura 46 >

1 Don mai bi da kaɗe-kaɗe. Ta’Ya’yan Kora maza. Bisa ga alamot Waƙa ce. Allah ne mafakarmu da ƙarfinmu, kullum yana a shirye yă taimaka a lokacin wahala.
Til Sangmesteren; af Koras Børn; en Sang; til Alamoth.
2 Saboda haka ba za mu ji tsoro ba, ko da ƙasa ta girgiza duwatsu kuma suka fāɗi cikin zurfin teku,
Gud er vor Tillid og Styrke, en Hjælp i Angester, prøvet til fulde.
3 ko da ruwansa suna ruri suna kumfa duwatsu kuma suna girgiza da tumbatsansu. (Sela)
Derfor ville vi ikke frygte, om end Jorden forandres, og Bjergene synke ned i Havets Dyb;
4 Akwai kogi mai rafuffukan da suke sa birnin Allah murna, tsattsarkan wuri inda Mafi Ɗaukaka ke zama.
om end Vandene deri bruse og oprøres, Bjergene bæve for dets Vælde. (Sela)
5 Allah yana cikinta, ba za tă fāɗi ba; Allah zai taimake ta da safe.
Men en Strøm med sine Bække glæder Guds Stad, Helligdommen, den Højestes Boliger.
6 Al’ummai suna hayaniya, mulkoki sun fāɗi; ya ɗaga muryarsa, duniya ta narke.
Gud er midt i den, den skal ikke rokkes; Gud skal hjælpe den, naar Morgenen frembryder.
7 Ubangiji Maɗaukaki yana tare da mu; Allah na Yaƙub ne kagararmu. (Sela)
Hedningerne brusede, Rigerne bevægedes; han udgav sin Røst, Jorden smeltedes.
8 Zo ku ga ayyukan Ubangiji, kangon da ya kawo a kan duniya.
Herren Zebaoth er med os, Jakobs Gud er vor faste Borg. (Sela)
9 Ya sa yaƙoƙi suka yi tsit ko’ina a duniya. Ya kakkarya bakkuna ya kuma ragargaza māsu, ya ƙone garkuwoyi da wuta.
Kommer, ser Herrens Gerninger, hvorledes han har anrettet Ødelæggelser paa Jorden.
10 “Ku natsu ku kuma san cewa ni ne Allah; za a ɗaukaka ni a cikin al’ummai, za a ɗaukaka ni cikin duniya.”
Han, som kommer Krigene til at holde op indtil Jordens Ende, sønderbryder Buen og afhugger Spydet, opbrænder Vognene med Ild.
11 Ubangiji Maɗaukaki yana tare da mu; Allah na Yaƙub ne kagararmu. (Sela)
Lader af og vider, at jeg er Gud, ophøjet iblandt Hedningerne, ophøjet paa Jorden. Herren Zebaoth er med os, Jakobs Gud er vor faste Borg. (Sela)

< Zabura 46 >