Zabura 44

1 Don mai bi da kaɗe-kaɗe. Ta’ya’yan Kora maza. Maskil ne. Mun ji da kunnuwanmu, ya Allah; kakanninmu sun faɗa mana abin da ka aikata a kwanakinsu, tun dā can.

Til Sangmesteren; af Koras Børn; en Undervisning.

2 Da hannunka ka kori al’ummai ka kuma dasa kakanninmu; ka ragargaza mutanen ka kuma sa kakanninmu suka haɓaka.

Gud! vi have hørt det med vore Øren, vore Fædre have fortalt os det, den Gerning du gjorde i deres Dage, i fordums Dage.

3 Ba da takobinsu ba ne suka ci ƙasar, ba kuwa ƙarfin hannunsu ne ya ba su nasara ba; hannun damanka ne, ƙarfin hannunka, da kuma hasken fuskarka, gama ka ƙaunace su.

Du fordrev Hedningerne ved din Haand, men dem plantede du; du handlede ilde med Folkene, men dem udbredte du.

4 Kai ne Sarkina da kuma Allahna, wanda ya ba da nasarori wa Yaƙub.

Thi ikke ved deres Sværd indtoge de Landet, og deres Arm hjalp dem ikke, men din højre Haand og din Arm og dit Ansigts Lys, fordi du havde Behagelighed til dem.

5 Ta wurinka mun tura abokan gābanmu baya; ta wurin sunanka muka tattake maƙiyanmu.

Gud! du, ja, du er min Konge; befal Jakobs Frelse at komme!

6 Ba na dogara ga bakana, takobina ba ya kawo nasara;

Ved dig ville vi nedstøde vore Fjender; i dit Navn ville vi nedtræde dem, som staa op imod os.

7 amma kana ba mu nasara a kan abokan gābanmu, ka sa abokan gābanmu suka sha kunya.

Thi jeg forlader mig ikke paa min Bue, og mit Sværd kan ikke frelse mig.

8 A cikin Allah muke fariyarmu dukan yini, kuma za mu yabi sunanka har abada. (Sela)

Men du har frelst os fra vore Fjender, og du har beskæmmet dem, som os hadede.

9 Amma yanzu ka ƙi mu ka kuma ƙasƙantar da mu; ba ka ƙara fita tare da mayaƙanmu.

Vi prise Gud den ganske Dag, og vi takke dit Navn evindelig. (Sela)

10 Ka sa muka gudu a gaban abokin gāba, kuma abokan gābanmu suka washe mu.

Alligevel har du forkastet os og ladet os beskæmmes og vil ikke drage ud med vore Hære.

11 Ka ba da mu a cinye kamar tumaki ka kuma watsar da mu a cikin al’ummai.

Du lader os vige tilbage for Modstanderen, og de, som os hade, have gjort sig Bytte.

12 Ka sayar da mutanenka a kuɗin da bai taka ƙara ya karye ba babu wata riba daga sayar da su da ka yi.

Du giver os hen som Faar til at fortæres og har spredt os iblandt Hedningerne.

13 Ka mai da mu abin dariya ga maƙwabtanmu, abin dariya da reni ga waɗanda suke kewaye da mu.

Du sælger dit Folk, og det for intet, og du fik ingen stor Pris for dem.

14 Ka sa muka zama abin ba’a a cikin al’ummai; mutanen suna kaɗa mana kai.

Du gør os til Skændsel for vore Naboer, til Spot og Haan for dem, som ere trindt omkring os.

15 Dukan yini ina cikin wulaƙanci, fuskata kuma ta rufu da kunya

Du gør os til et Ordsprog iblandt Hedningerne, saa man ryster Hovedet over os iblandt Folkene.

16 saboda ba’ar waɗanda suke zagi suke kuma ƙina, saboda abokan gābana, waɗanda suka sha alwashi sai sun yi ramuwa.

Min Forsmædelse er den ganske Dag for mig, og Bluelse har bedækket mit Ansigt

17 Dukan wannan ya faru da mu, ko da yake ba mu manta da kai ba ko mu kasance masu ƙarya ga alkawarinka.

for hans Røsts Skyld, som bespotter og forhaaner, for Fjendens og den hævngerriges Skyld.

18 Zukatanmu ba su juya baya; ƙafafunmu ba su kauce daga hanyarka ba.

Alt dette er kommet over os, dog have vi ikke glemt dig, og vi have ikke handlet falskelig imod din Pagt.

19 Amma ka ragargaza mu ka kuma maishe mu abin farautar karnukan jeji ka kuma rufe mu cikin duhu baƙi ƙirin.

Vort Hjerte vendte sig ikke bort, og vor Gang bøjede ikke af fra din Vej,

20 Da a ce mun manta da sunan Allahnmu ko mun miƙa hannuwanmu ga baƙin alloli,

saa at du skulde knuse os i Dragers Bo og skjule os med Dødens Skygge.

21 da Allah bai gane ba, da yake ya san asiran zuciya?

Dersom vi havde glemt vor Guds Navn og udbredt vore Hænder til en fremmed Gud,

22 Duk da haka saboda kai mun fuskanci mutuwa dukan yini; aka ɗauke mu kamar tumakin da za a yanka.

skulde Gud da ikke udfinde det? efterdi han kender Hjertets skjulte Tanker.

23 Ka farka, ya Ubangiji! Don me kake barci? Ta da kanka! Kada ka ƙi mu har abada.

Men vi blive ihjelslagne for din Skyld den ganske Dag, vi ere regnede som Slagtefaar.

24 Me ya sa ka ɓoye fuskarka ka manta da azabanmu da kuma danniyar da ake mana?

Vaagn op, hvorfor vil du sove, Herre? Vaagn op, forkast os ikke evindelig!

25 An kai mu ƙasa zuwa ƙura; jikunanmu sun manne da ƙasa.

Hvorfor vil du skjule dit Ansigt, glemme vor Elendighed og vor Trængsel?

26 Ka tashi ka taimake mu; ka cece mu saboda ƙaunarka marar ƙarewa.

Thi vor Sjæl er nedbøjet i Støvet, vor Krop hænger ved Jorden. Rejs dig til vor Hjælp og forløs os for din Miskundheds Skyld!