< Zabura 34 >
1 Ta Dawuda. Sa’ad da ya yi kamar ya haukace a gaban Abimelek, Wanda ya kore shi, ya kuwa tafi. Zan gode wa Ubangiji kullayaumi; yabonsa kullum za su kasance a leɓunana.
Af David; der han anstillede sig afsindig for Abimeleks Ansigt, og denne uddrev ham, og han gik bort.
2 Raina zai yi fariya a cikin Ubangiji; bari waɗanda suke wahala su ji su kuma yi farin ciki.
Jeg vil love Herren til hver Tid; hans Pris skal altid være i min Mund.
3 Ku ɗaukaka Ubangiji tare da ni; bari mu ɗaukaka sunansa tare.
Min Sjæl skal rose sig i Herren; de sagtmodige skulle høre det og glæde sig.
4 Na nemi Ubangiji, ya kuwa amsa mini; ya cece ni daga dukan tsoro.
Lover Herren storlig med mig og lader os tilsammen ophøje hans Navn.
5 Waɗanda suke dubansa sukan haskaka; fuskokinsu ba sa rufuwa da kunya.
Jeg søgte Herren, og han bønhørte mig og friede mig af al min Frygt.
6 Wannan matalauci ya yi kira, Ubangiji kuwa ya ji shi; ya cece shi daga dukan wahalarsa.
De saa til ham og oplivedes, og deres Ansigt skal ingenlunde blive beskæmmet.
7 Mala’ikan Ubangiji ya kafa sansani kewaye da waɗanda suke tsoronsa, ya kuwa cece su.
Denne elendige raabte, og Herren hørte og frelste ham af alle hans Angester.
8 Ku gwada ku gani cewa Ubangiji yana da kyau; mai albarka ne mutumin da yake neman mafaka a gare shi.
Herrens Engel lejrer sig trindt omkring dem, som frygte ham, og frier dem.
9 Ku ji tsoron Ubangiji, ku tsarkakansa, gama masu tsoronsa ba sa rasa kome.
Smager og ser, at Herren er god; salig den Mand, som forlader sig paa ham.
10 Zakoki za su iya rasa ƙarfi su kuma ji yunwa, amma waɗanda suke neman Ubangiji ba sa rasa abu mai kyau.
Frygter Herren, I hans hellige! thi de, som frygte ham, have ingen Mangel.
11 Ku zo,’ya’yana, ku saurare ni; zan koya muku tsoron Ubangiji.
De unge Løver lide Nød og hungre; men de, som søge Herren, skulle ikke have Mangel paa noget godt.
12 Duk waninku da yake ƙaunar rayuwa yana kuma so yă ga kwanaki masu kyau,
Kommer, I Børn! hører mig; jeg vil lære eder Herrens Frygt.
13 ka kiyaye harshenka daga mugunta da kuma leɓunanku daga faɗar ƙarairayi.
Hvo er den Mand, som har Lyst til Livet, som ønsker sig Dage for at se godt?
14 Juyo daga mugunta ku yi alheri; nemi salama ku kuma yi ƙoƙarin samunta.
Bevar din Tunge fra ondt og dine Læber fra at tale Svig.
15 Idanun Ubangiji suna a kan masu adalci kuma kunnuwansa suna sauraran kukansu;
Vig fra ondt, og gør godt; søg Fred, og tragt efter den!
16 fuskar Ubangiji yana gāba da waɗanda suke aikata mugunta, don yă sa a manta da su a duniya.
Herrens Øjne ere vendte til de retfærdige og hans Øren til deres Raab.
17 Adalai kan yi kuka, Ubangiji kuwa yakan ji su; yakan cece su daga dukan wahalarsu.
Herrens Ansigt er imod dem, som gøre ondt, for at udrydde deres Ihukommelse af Jorden.
18 Ubangiji yana kusa da waɗanda suka karai ya kuma cece waɗanda aka ragargaza a ruhu.
Hine raabte, og Herren hørte, og han friede dem af alle deres Angester.
19 Adali zai iya kasance da wahala da yawa, amma Ubangiji yakan cece shi daga dukansu;
Herren er nær hos dem, som have et sønderbrudt Hjerte, og han vil frelse dem, som have en sønderknust Aand.
20 yakan tsare dukan ƙasusuwansa, ba ko ɗayansu da zai karye.
Mange Genvordigheder vederfares den letfærdige; men Herren skal udfri ham af dem alle sammen,
21 Mugunta zai kashe mugu; za a hukunta abokan gāban adalai.
Han bevarer alle hans Ben; ikke et af dem skal blive sønderbrudt.
22 Ubangiji yakan cece bayinsa; ba wanda yake neman mafaka a wurinsa da za a hukunta.
Ulykken skal dræbe den ugudelige, og de, som hade den retfærdige, skulle dømmes skyldige. Herren forløser sine Tjeneres Sjæl; og alle de, som forlade sig paa ham, skulle ikke dømmes skyldige.