Zabura 25

1 Ta Dawuda. A gare ka Ya Ubangiji, na miƙa raina.

Af David. HERRE, jeg løfter min Sjæl til dig,

2 A gare ka na dogara, ya Allahna. Kada ka bari in sha kunya, ko ka bar abokan gābana su yi nasara a kaina.

min Gud, jeg stoler paa dig, lad mig ikke beskæmmes, lad ej mine Fjender fryde sig over mig.

3 Ba wanda yake sa bege a gare ka da zai taɓa shan kunya, amma za su sha kunya su da suke tayarwa babu dalili.

Nej, ingen som bier paa dig, skal beskæmmes; beskæmmes skal de, som er troløse uden Grund.

4 Ka nuna mini hanyoyinka, ya Ubangiji, ka koya mini hanyoyinka;

Lad mig kende dine Veje, HERRE, lær mig dine Stier.

5 ka bi da ni cikin gaskiyarka ka kuma koya mini, gama kai ne Allah Mai cetona, kuma begena yana a kanka dukan yini.

Led mig paa din Sandheds Vej og lær mig, thi du er min Frelses Gud; jeg bier bestandig paa dig.

6 Ka tuna, ya Ubangiji da jinƙai da kuma ƙaunarka mai girma, gama suna nan tun dā.

HERRE, kom din Barmhjertighed i Hu og din Naade, den er jo fra Evighed af.

7 Kada ka tuna da zunuban ƙuruciyata da kuma hanyoyin tawayena; bisa ga ƙaunarka ka tuna da ni, gama kai nagari ne, ya Ubangiji.

Mine Ungdomssynder og Overtrædelser komme du ikke i Hu, men efter din Miskundhed kom mig i Hu, for din Godheds Skyld, o HERRE!

8 Ubangiji nagari da mai adalci ne; saboda haka yakan koyar da masu zunubi a hanyoyinsa.

God og oprigtig er HERREN, derfor viser han Syndere Vejen.

9 Yakan bi da masu tawali’u cikin abin da yake daidai ya kuma koyar da su hanyoyinsa.

Han vejleder ydmyge i det, som er ret, og lærer de ydmyge sin Vej.

10 Dukan hanyoyin Ubangiji ƙaunatattu ne da kuma aminci ga waɗanda suke kiyaye abin da alkawari ya bukaci.

Alle HERRENS Stier er Miskundhed og Trofasthed for dem, der holder hans Pagt og hans Vidnesbyrd.

11 Saboda sunanka, ya Ubangiji, ka gafarta laifina, ko da yake mai girma ne.

For dit Navns Skyld, HERRE, tilgive du min Brøde, thi den er stor.

12 To wane ne mai tsoron Ubangiji? Zai koyar da shi a hanyar da ya zaɓa masa.

Om nogen frygter HERREN, ham viser han den Vej, han skal vælge;

13 Zai ci kwanakinsa a wadace, kuma zuriyarsa za su gāji ƙasar.

selv skal han leve i Lykke og hans Sæd faa Landet i Eje.

14 Ubangiji yakan amince da waɗanda suke tsoronsa; yakan sa su san alkawarinsa.

Fortroligt Samfund har HERREN med dem, der frygter ham, og han kundgør dem sin Pagt.

15 Idanuna kullum suna a kan Ubangiji, gama shi ne kaɗai zai kuɓutar da ƙafafuna daga tarko.

Mit Øje er stadig vendt imod HERREN, thi han frier mine Fødder af Snaren.

16 Ka juye wurina ka kuma yi mini jinƙai, gama na kaɗaice ina kuma wahala.

Vend dig til mig og vær mig naadig, thi jeg er ene og arm.

17 Damuwoyin zuciyata sun ninka; ka’yantar da ni daga wahalata.

Let mit Hjertes Trængsler og før mig ud af min Nød.

18 Ka dubi wahalata da kuma azabata ka ɗauke mini dukan zunubaina.

Se hen til min Nød og min Kvide og tilgiv alle mine Synder.

19 Dubi yadda abokan gābana sun ƙaru da kuma yadda suka ƙara ƙina!

Se hen til mine Fjender, thi de er mange og hader mig med Had uden Grund.

20 Ka tsare raina ka kuma kuɓutar da ni; kada ka bari in sha kunya, gama na nemi mafaka daga gare ka.

Vogt min Sjæl og frels mig, jeg lider paa dig, lad mig ikke beskæmmes.

21 Bari mutunci da adalci su tsare ni, domin begena yana a kanka.

Lad Uskyld og Retsind vogte mig, thi jeg bier paa dig, HERRE.

22 Ka fanshi Isra’ila, ya Allah, daga dukan wahalarsu!

Forløs, o Gud, Israel af alle dets Trængsler!