Zabura 22

1 Don mai bi da kaɗe-kaɗe. Da salon “Matar Zomon Safiya.” Zabura ta Dawuda. Ya Allahna, ya Allahna, don me ka yashe ni? Me ya sa ka yi nisa da cetona, ka yi nesa daga kalmomin nishina?

Til sangmesteren; efter "Morgenrødens hind"; en salme av David. Min Gud! Min Gud! Hvorfor har du forlatt mig? Langt borte fra min frelse er min klages ord.

2 Ya Allahna, na yi kuka da rana, amma ba ka amsa ba, da dare kuma ban yi shiru ba.

Min Gud! Jeg roper om dagen, og du svarer ikke, og om natten, og jeg får ikke tie.

3 Duk da haka kana a kursiyi a matsayin Mai Tsarkin nan; kai ne yabon Isra’ila.

Og du er dog hellig, du som troner over Israels lovsanger.

4 A gare ka ne kakanninmu suka sa bege; sun dogara ka kuwa cece su.

Til dig satte våre fedre sin lit; de satte sin lit til dig, og du utfridde dem.

5 Sun yi kuka gare ka suka kuma sami ceto; a gare ka suka dogara kuma ba su sha kunya ba.

Til dig ropte de, og de blev reddet; til dig satte de sin lit, og de blev ikke til skamme.

6 Amma ni dai tsutsa ne ba mutum ba, wanda mutane suke yi wa ba’a suka kuma rena shi.

Men jeg er en orm og ikke en mann, menneskers spott og folks forakt.

7 Duk wanda ya gan ni yakan yi mini ba’a; suna yin mini ashar, suna kaɗa kansu suna cewa,

Alle de som ser mig, spotter mig, vrenger munnen, ryster på hodet og sier:

8 “Ya dogara ga Ubangiji; bari Ubangiji yă cece shi. Bari yă cece shi, da yake yana jin daɗinsa.”

Sett din vei i Herrens hånd! Han skal redde ham, han skal utfri ham, siden han har behag i ham.

9 Duk da haka ka fitar da ni daga ciki; ka sa na dogara gare ka, ko ma a ƙirjin mahaifiyata.

Ja, du er den som drog mig frem av mors liv, som lot mig hvile trygt ved min mors bryst.

10 Daga haihuwa an jefa ni a kanka; daga cikin mahaifiyata kai ne Allahna.

På dig er jeg kastet fra mors liv; fra min mors skjød er du min Gud.

11 Kada ka yi nesa da ni, gama wahala na kusa kuma babu wani da zai taimaka.

Vær ikke langt borte fra mig! for trengselen er nær, og det er ingen hjelper.

12 Bijimai masu yawa sun kewaye ni; bijimai masu ƙarfi na Bashan sun sa ni a tsaka.

Sterke okser omringer mig, Basans okser kringsetter mig.

13 Zakoki masu ruri suna yayyage abin da suka kama sun buɗe bakunansu a kaina.

De spiler op sin munn imot mig som en sønderrivende og brølende løve.

14 An zubar da ni kamar ruwa, kuma dukan ƙasusuwana sun fiffito daga mahaɗai. Zuciyata ta zama kaki; ta narke a cikina.

Jeg er utøst som vann, og alle mine ben skiller sig at; mitt hjerte er som voks, smeltet midt i mitt liv.

15 Ƙarfina ya bushe kamar kasko, harshena kuma ya manne wa dasashina na sama; ka kwantar da ni a ƙurar mutuwa.

Min kraft er optørket som et potteskår, og min tunge henger fast ved mine gommer, og i dødens støv legger du mig.

16 Karnuka sun kewaye ni; ƙungiyar mugaye sun sa ni a tsaka, sun soki hannuwana da ƙafafuna.

For hunder omringer mig, de ondes hop kringsetter mig; de har gjennemboret mine hender og mine føtter.

17 Zan iya ƙirga ƙasusuwana; mutane suna farin ciki a kaina.

Jeg kan telle alle mine ben; de ser til, de ser på mig med lyst.

18 Sun raba rigunana a tsakaninsu suka kuma jefa ƙuri’a a kan rigunana.

De deler mine klær mellem sig og kaster lodd om min kjortel.

19 Amma kai, ya Ubangiji, kada ka yi nisa; Ya Ƙarfina zo da sauri don ka taimake ni.

Men du? Herre, vær ikke langt borte, du min styrke, skynd dig å hjelpe mig!

20 Ka ceci raina daga takobi, raina mai daraja daga ikon karnuka.

Redd min sjel fra sverdet, mitt eneste fra hunders vold!

21 Ka cece ni daga bakin zakoki; ka cece ni daga ƙahonin ɓauna.

Frels mig fra løvens gap, og fra villoksenes horn - du bønnhører mig!

22 Zan furta sunanka ga’yan’uwana; cikin taron masu sujada zan yabe ka.

Jeg vil kunngjøre ditt navn for mine brødre, midt i menigheten vil jeg love dig.

23 Ku da kuke tsoron Ubangiji, ku yabe shi! Dukanku zuriyar Yaƙub, ku girmama shi! Ku girmama shi, dukanku zuriyar Isra’ila!

I som frykter Herren, lov ham, all Jakobs ætt, ær ham, og frykt for ham, all Israels ætt!

24 Gama bai rena ko yă ƙyale wahalar masu shan wuya ba; bai ɓoye fuskarsa daga gare shi ba amma ya saurari kukansa na neman taimako.

For han har ikke foraktet og ikke avskydd den elendiges elendighet og ikke skjult sitt åsyn for ham; men da han ropte til ham, hørte han.

25 Daga gare ka yabona yake zuwa cikin babban taro; a gaban waɗanda suke tsoronka zan cika alkawarina.

Fra dig utgår min pris i en stor forsamling; mine løfter vil jeg holde for deres øine som frykter ham.

26 Matalauta za su ci su ƙoshi; su da suke neman Ubangiji za su yabe shi, bari zukatanku su rayu har abada!

De saktmodige skal ete og bli mette; de som søker Herren, skal love ham; eders hjerte leve til evig tid!

27 Dukan iyakokin duniya za su tuna su kuma juya ga Ubangiji, kuma dukan iyalan al’ummai za su rusuna a gabansa,

Alle jordens ender skal komme det i hu og vende om til Herren, og alle folkenes slekter skal tilbede for ditt åsyn.

28 gama mulki na Ubangiji ne kuma yana mulki a bisa al’ummai.

For riket hører Herren til, og han hersker over folkene.

29 Dukan attajiran duniya za su yi biki su kuma yi sujada; dukan waɗanda suka gangara zuwa ƙura za su durƙusa a gabansa, waɗanda ba za su iya bar kansu da rai ba.

Alle jordens rikmenn skal ete og tilbede; for hans åsyn skal alle de bøie sig som stiger ned i støvet, og den som ikke kan holde sin sjel i live.

30 Zuriya masu zuwa za su yi masa hidima; za a faɗa wa zuriya na nan gaba game da Ubangiji.

Efterkommerne skal tjene ham, der skal fortelles om Herren til efterslekten.

31 Za su yi shelar adalcinsa ga mutanen da ba a riga an haifa ba, gama ya aikata shi.

De skal komme og kunngjøre hans rettferdighet for det folk som blir født, at han har gjort det.