Zabura 22

1 Don mai bi da kaɗe-kaɗe. Da salon “Matar Zomon Safiya.” Zabura ta Dawuda. Ya Allahna, ya Allahna, don me ka yashe ni? Me ya sa ka yi nisa da cetona, ka yi nesa daga kalmomin nishina?

Til Sangmesteren. Efter »Morgenrødens Hind«. En Salme af David.

2 Ya Allahna, na yi kuka da rana, amma ba ka amsa ba, da dare kuma ban yi shiru ba.

Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig? Mit Skrig til Trods er Frelsen mig fjern.

3 Duk da haka kana a kursiyi a matsayin Mai Tsarkin nan; kai ne yabon Isra’ila.

Min Gud, jeg raaber om Dagen, du svarer ikke, om Natten, men finder ej Hvile.

4 A gare ka ne kakanninmu suka sa bege; sun dogara ka kuwa cece su.

Og dog er du den hellige, som troner paa Israels Lovsange.

5 Sun yi kuka gare ka suka kuma sami ceto; a gare ka suka dogara kuma ba su sha kunya ba.

Paa dig forlod vore Fædre sig, forlod sig, og du friede dem;

6 Amma ni dai tsutsa ne ba mutum ba, wanda mutane suke yi wa ba’a suka kuma rena shi.

de raabte til dig og frelstes, forlod sig paa dig og blev ikke til Skamme.

7 Duk wanda ya gan ni yakan yi mini ba’a; suna yin mini ashar, suna kaɗa kansu suna cewa,

Men jeg er en Orm og ikke en Mand, til Spot for Mennesker, Folk til Spe;

8 “Ya dogara ga Ubangiji; bari Ubangiji yă cece shi. Bari yă cece shi, da yake yana jin daɗinsa.”

alle, der ser mig, haaner mig, vrænger Mund og ryster paa Hovedet:

9 Duk da haka ka fitar da ni daga ciki; ka sa na dogara gare ka, ko ma a ƙirjin mahaifiyata.

»Han har væltet sin Sag paa HERREN; han fri ham og frelse ham, han har jo Velbehag i ham.«

10 Daga haihuwa an jefa ni a kanka; daga cikin mahaifiyata kai ne Allahna.

Ja, du drog mig af Moders Liv, lod mig hvile trygt ved min Moders Bryst;

11 Kada ka yi nesa da ni, gama wahala na kusa kuma babu wani da zai taimaka.

paa dig blev jeg kastet fra Moders Skød, fra Moders Liv var du min Gud.

12 Bijimai masu yawa sun kewaye ni; bijimai masu ƙarfi na Bashan sun sa ni a tsaka.

Vær mig ikke fjern, thi Trængslen er nær, og ingen er der, som hjælper!

13 Zakoki masu ruri suna yayyage abin da suka kama sun buɗe bakunansu a kaina.

Stærke Tyre staar omkring mig, Basans vældige omringer mig,

14 An zubar da ni kamar ruwa, kuma dukan ƙasusuwana sun fiffito daga mahaɗai. Zuciyata ta zama kaki; ta narke a cikina.

spiler Gabet op imod mig som rovgridske, brølende Løver.

15 Ƙarfina ya bushe kamar kasko, harshena kuma ya manne wa dasashina na sama; ka kwantar da ni a ƙurar mutuwa.

Jeg er som Vand, der er udgydt, alle mine Knogler skilles, mit Hjerte er blevet som Voks, det smelter i Livet paa mig;

16 Karnuka sun kewaye ni; ƙungiyar mugaye sun sa ni a tsaka, sun soki hannuwana da ƙafafuna.

min Gane er tør som et Potteskaar, til Gummerne klæber min Tunge, du lægger mig ned i Dødens Støv.

17 Zan iya ƙirga ƙasusuwana; mutane suna farin ciki a kaina.

Thi Hunde staar omkring mig, onde i Flok omringer mig, de har gennemboret mine Hænder og Fødder,

18 Sun raba rigunana a tsakaninsu suka kuma jefa ƙuri’a a kan rigunana.

jeg kan tælle alle mine Ben; med Skadefryd ser de paa mig.

19 Amma kai, ya Ubangiji, kada ka yi nisa; Ya Ƙarfina zo da sauri don ka taimake ni.

Mine Klæder deler de mellem sig, om Kjortelen kaster de Lod.

20 Ka ceci raina daga takobi, raina mai daraja daga ikon karnuka.

Men du, o HERRE, vær ikke fjern, min Redning, il mig til Hjælp!

21 Ka cece ni daga bakin zakoki; ka cece ni daga ƙahonin ɓauna.

Udfri min Sjæl fra Sværdet, min eneste af Hundes Vold!

22 Zan furta sunanka ga’yan’uwana; cikin taron masu sujada zan yabe ka.

Frels mig fra Løvens Gab, fra Vildoksens Horn! Du har bønhørt mig.

23 Ku da kuke tsoron Ubangiji, ku yabe shi! Dukanku zuriyar Yaƙub, ku girmama shi! Ku girmama shi, dukanku zuriyar Isra’ila!

Dit Navn vil jeg kundgøre for mine Brødre, prise dig midt i Forsamlingen:

24 Gama bai rena ko yă ƙyale wahalar masu shan wuya ba; bai ɓoye fuskarsa daga gare shi ba amma ya saurari kukansa na neman taimako.

»I, som frygter HERREN, pris ham, ær ham; al Jakobs Æt, bæv for ham, al Israels Æt!

25 Daga gare ka yabona yake zuwa cikin babban taro; a gaban waɗanda suke tsoronka zan cika alkawarina.

Thi han foragtede ikke, forsmaaede ikke den armes Raab, skjulte ikke sit Aasyn for ham, men hørte, da han raabte til ham!«

26 Matalauta za su ci su ƙoshi; su da suke neman Ubangiji za su yabe shi, bari zukatanku su rayu har abada!

Jeg vil synge din Pris i en stor Forsamling, indfri mine Løfter iblandt de fromme;

27 Dukan iyakokin duniya za su tuna su kuma juya ga Ubangiji, kuma dukan iyalan al’ummai za su rusuna a gabansa,

de ydmyge skal spise og mættes; hvo HERREN søger, skal prise ham; deres Hjerte leve for evigt!

28 gama mulki na Ubangiji ne kuma yana mulki a bisa al’ummai.

Den vide Jord skal mærke sig det og omvende sig til HERREN, og alle Folkenes Slægter skal tilbede for hans Aasyn;

29 Dukan attajiran duniya za su yi biki su kuma yi sujada; dukan waɗanda suka gangara zuwa ƙura za su durƙusa a gabansa, waɗanda ba za su iya bar kansu da rai ba.

thi HERRENS er Riget, han er Folkenes Hersker.

30 Zuriya masu zuwa za su yi masa hidima; za a faɗa wa zuriya na nan gaba game da Ubangiji.

De skal tilbede ham alene, alle Jordens mægtige; de skal bøje sig for hans Aasyn, alle, der nedsteg i Støvet og ikke holdt deres Sjæl i Live.

31 Za su yi shelar adalcinsa ga mutanen da ba a riga an haifa ba, gama ya aikata shi.

Ham skal Efterkommerne tjene; om HERREN skal tales til Slægten, der kommer; de skal forkynde et Folk, der fødes, hans Retfærd. Thi han greb ind.