Zabura 2

1 Me ya sa ƙasashe suke haɗa baki mutane kuma suke ƙulla shawarwarin banza?

Hvorfor fnyser Hedninger, hvi pønser Folkefærd paa, hvad faafængt er?

2 Sarakunan duniya sun ɗauki matsayi masu mulki sun taru gaba ɗaya suna gāba da Ubangiji da kuma Shafaffensa.

Jordens Konger rejser sig, Fyrster samles til Raad mod HERREN og mod hans Salvede:

3 Suna cewa, “Bari mu tsittsinke sarƙoƙinsu, mu kuma’yantar da kamammu daga kangin bautar Allah.”

»Lad os sprænge deres Baand og kaste Rebene af os!«

4 Mai zama a kursiyi a sama yana dariya; Ubangiji yana musu ba’a.

Han, som troner i Himlen, ler, Herren, han spotter dem.

5 Sa’an nan ya tsawata musu cikin fushinsa ya kuma razanar da su cikin hasalarsa, yana cewa,

Saa taler han til dem i Vrede, forfærder dem i sin Harme:

6 “Na kafa Sarkina a kan kursiyi a kan Sihiyona, dutsena mai tsarki.”

»Jeg har dog indsat min Konge paa Zion, mit hellige Bjerg!«

7 Sarki ya yi shelar umarnin Ubangiji. Ubangiji ya ce mini, “Kai Ɗana ne; yau na zama Mahaifinka.

Jeg kundgør HERRENS Tilsagn. Han sagde til mig: »Du er min Søn, jeg har født dig i Dag!

8 Ka tambaye ni zan kuwa sa al’ummai su zama gādonka, iyakokin duniya su zama mallakarka.

Bed mig, og jeg giver dig Hedningefolk til Arv og den vide Jord i Eje;

9 Za ka yi mulkinsu da sandan ƙarfe; za ka farfashe su kucu-kucu kamar tukunyar laka.”

med Jernspir skal du knuse dem og sønderslaa dem som en Pottemagers Kar!«

10 Saboda haka, ku sarakuna, ku yi wayo; ku shiga hankalinku, ku masu mulkin duniya.

Og nu, I Konger, vær kloge, lad eder raade, I Jordens Dommere,

11 Ku bauta wa Ubangiji da tsoro ku kuma yi farin ciki kuna rawar jiki.

tjener HERREN i Frygt, fryd jer med Bæven!

12 Ku sumbaci Ɗan, don kada yă yi fushi ku hallaka a abubuwan da kuke yi, gama fushinsa zai iya kuna farat ɗaya. Masu farin ciki ne dukan waɗanda suke neman mafaka daga gare shi.

Kysser Sønnen, at ikke han vredes og I forgaar! Snart blusser hans Vrede op. Salig hver den, der lider paa ham!