Zabura 18
1 Don mai bi da kaɗe-kaɗe. Ta Dawuda bawan Ubangiji. Ya rera ta ga Ubangiji kalmomin wannan waƙa sa’ad da Ubangiji ya cece shi daga hannun dukan abokan gābansa da kuma daga hannun Shawulu, ya ce, Ina ƙaunarka, ya Ubangiji, ƙarfina.
(Til sangmesteren. Af HERRENS tjener David, som sang HERREN denne sang, dengang HERREN havde frelst ham af alle hans fjenders og af Sauls hånd. Han sang: ) HERRE, jeg har dig hjerteligt kær, min Styrke!
2 Ubangiji shi ne dutsena, kagarata da kuma mai cetona; Allahna shi ne dutsena, a gare shi nake neman mafaka. Shi ne garkuwata da ƙahon cetona, mafakata.
HERRE, min Klippe, min Borg. min Befrier, min Gud, mit Bjerg, hvortil jeg tyr, mit Skjold, mit Frelseshorn, mit Værn!
3 Na kira ga Ubangiji, wanda ya cancanci yabo, na kuwa kuɓuta daga abokan gābana.
Jeg påkalder HERREN, den Højlovede, og frelses fra mine Fjender.
4 Igiyoyin mutuwa sun shaƙe ni; rigyawan hallaka sun sha kaina.
Dødens Reb omsluttede mig, Ødelæggelsens Strømme forfærdede mig,
Dødsrigets Reb omspændte mig, Dødens Snarer faldt over mig; (Sheol h7585)
6 Cikin wahalata na yi kira ga Ubangiji; Na yi kuka ga Allahna don taimako. A Haikalinsa ya ji muryata, Kukana na neman taimako ya kai kunnensa.
i min Vånde påkaldte jeg HERREN og råbte til min Gud. Han hørte min Røst fra sin Helligdom, mit Råb fandt ind til hans Ører!
7 Ƙasa ta yi rawa ta kuma girgiza, tussan duwatsu sun girgiza; sun yi rawa domin ya yi fushi.
Da rystede Jorden og skjalv, Bjergenes Grundvolde bæved og rysted, thi hans Vrede blussede op.
8 Hayaƙi ya tashi daga kafan hancinsa; wuta mai ci daga bakinsa, garwashi wuta mai ci daga bakinsa.
Røg for ud af hans Næse, fortærende Ild af hans Mund, Gløder gnistrede fra ham.
9 Ya buɗe sammai ya sauko; baƙaƙen gizagizai suna a ƙarƙashin ƙafafunsa.
Han sænkede Himlen, steg ned med Skymulm under sine Fødder;
10 Ya hau kerubobi ya kuma yi firiya; ya yi shawagi a fikafikan iska.
båret af Keruber fløj han, svæved på Vindens Vinger;
11 Ya mai da duhu abin rufuwarsa, rumfa kewaye da shi, baƙaƙen gizagizan ruwan sama na sarari,
han omgav sig med Mulm som en Bolig, mørke Vandmasser, vandfyldte Skyer.
12 daga cikin hasken kasancewarsa gizagizai suka yi gaba, da ƙanƙara da kuma walƙiya.
Fra Glansen foran ham for der Hagl og Ildgløder gennem hans Skyer.
13 Ubangiji ya yi tsawa daga sama; muryar Mafi Ɗaukaka ya yi kāra.
HERREN tordnede fra Himlen, den Højeste lod høre sin Røst, Hagl og Ildgløder.
14 Ya harba kibiyoyinsa ya kuma watsar da abokan gāba, walƙiya mai girma ya fafare su.
Han udslyngede Pile, adsplittede dem, Lyn i Mængde og skræmmede dem.
15 Kwarin teku sun bayyana tussan duniya sun bayyana a fili sa’ad da ka tsawata, ya Ubangiji, sa’ad da ka numfasa daga hancinka.
Vandenes Bund kom til Syne, Jordens Grundvolde blottedes ved din Trusel, HERRE, for din Vredes Pust.
16 Ya miƙa hannunsa daga sama ya kama ni; ya ja ni daga zurfin ruwaye.
Han udrakte Hånden fra det høje og greb mig, drog mig op af de vældige Vande,
17 Ya cece ni daga abokin gābana mai ƙarfi, daga abokan gābana, waɗanda suka fi ƙarfina.
frelste mig fra mine mægtige Fjender, fra mine Avindsmænd; de var mig for stærke.
18 Sun yi arangama da ni a ranar masifa, amma Ubangiji ya zama mai taimakona.
På min Ulykkes Dag faldt de over mig, men HERREN blev mig til Værn.
19 Ya fitar da ni zuwa wuri mai sarari; ya kuɓutar da ni, gama yana jin daɗina.
Han førte mig ud i åbent Land, han frelste mig, thi han havde Behag i mig.
20 Ubangiji ya yi haka da ni bisa ga adalcina; bisa ga tsabtar hannuwana ya ba ni lada.
HERREN gengældte mig efter min Retfærd, lønned mig efter mine Hænders Uskyld;
21 Gama na kiyaye hanyoyin Ubangiji; ban yi mugunta ta wurin juyewa daga Allahna ba.
thi jeg holdt mig til HERRENs Veje, svigted i Gudløshed ikke min Gud
22 Dukan dokokinsa suna a gābana; ban juye daga ƙa’idodinsa ba.
hans Bud stod mig alle for Øje, hans Lov skød jeg ikke fra mig.
23 Na kasance marar laifi a gabansa na kuma kiyaye kaina daga zunubi.
Ustraffelig var jeg for ham og vogtede mig for Brøde.
24 Ubangiji ya ba ni lada bisa ga adalcina, bisa ga tsabtan hannuwana a gabansa.
HERREN lønned mig efter min Retfærd, mine Hænders Uskyld, som stod ham for Øje!
25 Ga mai aminci ka nuna kanka mai aminci, ga marar laifi ka nuna kanka marar laifi,
Du viser dig from mod den fromme, retsindig mod den retsindige,
26 ga mai tsabta ka nuna kanka mai tsabta, amma ga karkatacce, ka nuna kanka mai wayo.
du viser dig ren mod den rene og vrang mod den svigefulde.
27 Kakan cece mai sauƙinkai amma kakan ƙasƙantar da masu girman kai.
De arme giver du Frelse, hovmodiges Øjne Skam!
28 Kai Ya Ubangiji, ka sa fitilata ta yi ta ci; Allahna ya mai da duhu ya zama haske.
Ja, min Lampe lader du lyse, HERRE, min Gud opklarer mit Mørke.
29 Da taimakonka zan iya fāɗa wa runduna; tare da Allahna zan iya rinjayi katanga.
Thi ved din Hjælp søndrer jeg Mure, ved min Guds Hjælp springer jeg over Volde.
30 Game da Allah kuwa, hanyarsa cikakkiya ce; maganar Ubangiji marar kuskure ne. Shi garkuwa ne ga dukan waɗanda suke neman mafaka a gare shi.
Fuldkommen er Guds Vej, lutret er HERRENs Ord. Han er et Skjold for alle, der sætter deres Lid til ham.
31 Gama wane ne Allah in ba Ubangiji ba? Wane ne kuwa Dutse in ba Allahnmu ba?
Ja, hvem er Gud uden HERREN, hvem er en Klippe uden vor Gud,
32 Allah ne ya ƙarfafa ni da ƙarfi ya kuma sa hanyarta ta zama cikakkiya.
den Gud, der omgjorded mig med Kraft, jævnede Vejen for mig,
33 Ya sa ƙafafuna kamar ƙafafun barewa; ya sa na iya tsaya a kan ƙwanƙoli.
gjorde mine Fødder som Hindens og gav mig Fodfæste på Højene,
34 Ya horar da hannuwana don yaƙi; hannuwana za su iya tanƙware bakan tagulla.
oplærte min Hånd til Krig, så mine Arme spændte Kobberbuen!
35 Ka ba ni garkuwar nasara, kuma hannunka na dama yana riƙe ni; ya sunkuya don ka mai da ni mai girma.
Du gav mig din Frelses Skjold, din højre støttede mig, din Nedladelse gjorde mig stor;
36 Ka fadada hanyar da yake a ƙarƙashina, don kada ɗiɗɗigena yă juya.
du skaffede Plads for mine Skridt, mine Ankler vaklede ikke.
37 Na bi abokan gābana na kuma cim musu; ban juya ba sai da na hallaka su.
Jeg jog mine Fjender, indhentede dem, vendte først om, da de var gjort til intet,
38 Na ragargaza su har ba za su iya tashi ba; sun fāɗi a ƙarƙashin ƙafafuna.
slog dem ned, så de ej kunde rejse sig, men lå faldne under min Fod.
39 Ka ƙarfafa ni da ƙarfi saboda yaƙi; ka sa abokan gābana suka rusuna mini.
Du omgjorded mig med Kraft til Kampen, mine Modstandere tvang du i Knæ for mig;
40 Ka sa abokan gābana suka juya suka gudu, na kuma hallaka abokan gābana.
du slog mine Fjender på Flugt, mine Avindsmænd rydded jeg af Vejen.
41 Sun nemi taimako, amma ba su sami wanda zai cece su ba, ga Ubangiji, amma bai amsa ba.
De råbte, men ingen hjalp, til HERREN, han svared dem ikke.
42 Na murƙushe su kamar ƙura mai laushi da iska ke kwashewa; na zubar da su kamar laka a tituna.
Jeg knuste dem som Støv for Vinden, fejed dem bort som Gadeskarn.
43 Ka cece ni daga harin mutane; ka mai da ni kan al’ummai. Mutanen da ban sani ba sun zama bayina,
Du friede mig af Folkekampe, du satte mig til Folkeslags Høvding; nu tjener mig ukendte Folk;
44 da zarar sun ji ni, sukan yi mini biyayya; baƙi suna rusuna a gabana.
hører de om mig, lyder de mig, Udlandets Sønner kryber for mig;
45 Duk sukan karai; suna zuwa da rawan jiki daga mafakansu.
Udlandets Sønner vansmægter, slæber sig frem af deres Skjul.
46 Ubangiji mai rai ne! Yabo ya tabbata ga Dutsena! Girma ya tabbata ga Allah Mai cetona!
HERREN lever, højlovet min Klippe, ophøjet være min Frelses Gud,
47 Shi ne Allah mai sāka mini, wanda yake sa al’ummai a ƙarƙashina,
den Gud, som giver mig Hævn, tvinger Folkeslag under min Fod
48 wanda yakan cece ni daga abokan gābana. Ana girmama ka bisa abokan gābana; daga masu tā-da-na-zaune-tsaye ka kuɓutar da ni.
og frier mig fra mine vrede Fjender! Du ophøjer mig over mine Modstandere, fra Voldsmænd frelser du mig.
49 Saboda haka zan yabe ka a cikin al’ummai, ya Ubangiji; zan rera yabai ga sunanka.
HERRE, derfor priser jeg dig blandt Folkene og lovsynger dit Navn,
50 Yakan ba sarkinsa nasarori; yakan nuna alheri marar ƙarewa ga shafaffensa, ga Dawuda da zuriyarsa har abada.
du, som kraftig hjælper din Konge og viser din Salvede Miskundhed, David og hans Æt evindelig.
