Zabura 18
1 Don mai bi da kaɗe-kaɗe. Ta Dawuda bawan Ubangiji. Ya rera ta ga Ubangiji kalmomin wannan waƙa sa’ad da Ubangiji ya cece shi daga hannun dukan abokan gābansa da kuma daga hannun Shawulu, ya ce, Ina ƙaunarka, ya Ubangiji, ƙarfina.
Til Sangmesteren. Af HERRENS Tjener David, som sang HERREN denne Sang, dengang HERREN havde frelst ham af alle hans Fjenders og af Sauls Haand.
2 Ubangiji shi ne dutsena, kagarata da kuma mai cetona; Allahna shi ne dutsena, a gare shi nake neman mafaka. Shi ne garkuwata da ƙahon cetona, mafakata.
Han sang: HERRE, jeg har dig hjerteligt kær, min Styrke!
3 Na kira ga Ubangiji, wanda ya cancanci yabo, na kuwa kuɓuta daga abokan gābana.
HERRE, min Klippe, min Borg, min Befrier, min Gud, mit Bjerg, hvortil jeg tyr, mit Skjold, mit Frelseshorn, mit Værn!
4 Igiyoyin mutuwa sun shaƙe ni; rigyawan hallaka sun sha kaina.
Jeg paakalder HERREN, den Højlovede, og frelses fra mine Fjender.
Dødens Reb omsluttede mig, Ødelæggelsens Strømme forfærdede mig, (Sheol h7585)
6 Cikin wahalata na yi kira ga Ubangiji; Na yi kuka ga Allahna don taimako. A Haikalinsa ya ji muryata, Kukana na neman taimako ya kai kunnensa.
Dødsrigets Reb omspændte mig, Dødens Snarer faldt over mig;
7 Ƙasa ta yi rawa ta kuma girgiza, tussan duwatsu sun girgiza; sun yi rawa domin ya yi fushi.
i min Vaande paakaldte jeg HERREN og raabte til min Gud. Han hørte min Røst fra sin Helligdom, mit Raab fandt ind til hans Ører!
8 Hayaƙi ya tashi daga kafan hancinsa; wuta mai ci daga bakinsa, garwashi wuta mai ci daga bakinsa.
Da rystede Jorden og skjalv, Bjergenes Grundvolde bæved og rysted, thi hans Vrede blussede op.
9 Ya buɗe sammai ya sauko; baƙaƙen gizagizai suna a ƙarƙashin ƙafafunsa.
Røg for ud af hans Næse, fortærende Ild af hans Mund, Gløder gnistrede fra ham.
10 Ya hau kerubobi ya kuma yi firiya; ya yi shawagi a fikafikan iska.
Han sænkede Himlen, steg ned med Skymulm under sine Fødder;
11 Ya mai da duhu abin rufuwarsa, rumfa kewaye da shi, baƙaƙen gizagizan ruwan sama na sarari,
baaret af Keruber fløj han, svæved paa Vindens Vinger;
12 daga cikin hasken kasancewarsa gizagizai suka yi gaba, da ƙanƙara da kuma walƙiya.
han omgav sig med Mulm som en Bolig, mørke Vandmasser, vandfyldte Skyer.
13 Ubangiji ya yi tsawa daga sama; muryar Mafi Ɗaukaka ya yi kāra.
Fra Glansen foran ham for der Hagl og Ildgløder gennem hans Skyer.
14 Ya harba kibiyoyinsa ya kuma watsar da abokan gāba, walƙiya mai girma ya fafare su.
HERREN tordned fra Himlen, den Højeste lod høre sin Røst, Hagl og Ildgløder.
15 Kwarin teku sun bayyana tussan duniya sun bayyana a fili sa’ad da ka tsawata, ya Ubangiji, sa’ad da ka numfasa daga hancinka.
Han udslynged Pile, adsplittede dem, Lyn i Mængde og skræmmede dem.
16 Ya miƙa hannunsa daga sama ya kama ni; ya ja ni daga zurfin ruwaye.
Vandenes Bund kom til Syne, Jordens Grundvolde blottedes ved din Trusel, HERRE, for din Vredes Pust.
17 Ya cece ni daga abokin gābana mai ƙarfi, daga abokan gābana, waɗanda suka fi ƙarfina.
Han udrakte Haanden fra det høje og greb mig, drog mig op af de vældige Vande,
18 Sun yi arangama da ni a ranar masifa, amma Ubangiji ya zama mai taimakona.
frelste mig fra mine mægtige Fjender, fra mine Avindsmænd; de var mig for stærke.
19 Ya fitar da ni zuwa wuri mai sarari; ya kuɓutar da ni, gama yana jin daɗina.
Paa min Ulykkes Dag faldt de over mig, men HERREN blev mig til Værn.
20 Ubangiji ya yi haka da ni bisa ga adalcina; bisa ga tsabtar hannuwana ya ba ni lada.
Han førte mig ud i aabent Land, han frelste mig, thi han havde Behag i mig.
21 Gama na kiyaye hanyoyin Ubangiji; ban yi mugunta ta wurin juyewa daga Allahna ba.
HERREN gengældte mig efter min Retfærd, lønned mig efter mine Hænders Uskyld;
22 Dukan dokokinsa suna a gābana; ban juye daga ƙa’idodinsa ba.
thi jeg holdt mig til HERRENS Veje, svigted i Gudløshed ikke min Gud;
23 Na kasance marar laifi a gabansa na kuma kiyaye kaina daga zunubi.
hans Bud stod mig alle for Øje, hans Lov skød jeg ikke fra mig.
24 Ubangiji ya ba ni lada bisa ga adalcina, bisa ga tsabtan hannuwana a gabansa.
Ustraffelig var jeg for ham og vogtede mig for Brøde.
25 Ga mai aminci ka nuna kanka mai aminci, ga marar laifi ka nuna kanka marar laifi,
HERREN lønned mig efter min Retfærd, mine Hænders Uskyld, som stod ham for Øje!
26 ga mai tsabta ka nuna kanka mai tsabta, amma ga karkatacce, ka nuna kanka mai wayo.
Du viser dig from mod den fromme, retsindig mod den retsindige,
27 Kakan cece mai sauƙinkai amma kakan ƙasƙantar da masu girman kai.
du viser dig ren mod den rene og vrang mod den svigefulde.
28 Kai Ya Ubangiji, ka sa fitilata ta yi ta ci; Allahna ya mai da duhu ya zama haske.
De arme giver du Frelse, hovmodiges Øjne Skam!
29 Da taimakonka zan iya fāɗa wa runduna; tare da Allahna zan iya rinjayi katanga.
Ja, min Lampe lader du lyse, HERRE, min Gud opklarer mit Mørke.
30 Game da Allah kuwa, hanyarsa cikakkiya ce; maganar Ubangiji marar kuskure ne. Shi garkuwa ne ga dukan waɗanda suke neman mafaka a gare shi.
Thi ved din Hjælp søndrer jeg Mure, ved min Guds Hjælp springer jeg over Volde.
31 Gama wane ne Allah in ba Ubangiji ba? Wane ne kuwa Dutse in ba Allahnmu ba?
Fuldkommen er Guds Vej, lutret er HERRENS Ord. Han er et Skjold for alle, der sætter deres Lid til ham.
32 Allah ne ya ƙarfafa ni da ƙarfi ya kuma sa hanyarta ta zama cikakkiya.
Ja, hvem er Gud uden HERREN, hvem er en Klippe uden vor Gud,
33 Ya sa ƙafafuna kamar ƙafafun barewa; ya sa na iya tsaya a kan ƙwanƙoli.
den Gud, der omgjorded mig med Kraft, jævnede Vejen for mig,
34 Ya horar da hannuwana don yaƙi; hannuwana za su iya tanƙware bakan tagulla.
gjorde mine Fødder som Hindens og gav mig Fodfæste paa Højene,
35 Ka ba ni garkuwar nasara, kuma hannunka na dama yana riƙe ni; ya sunkuya don ka mai da ni mai girma.
oplærte min Haand til Krig, saa mine Arme spændte Kobberbuen!
36 Ka fadada hanyar da yake a ƙarƙashina, don kada ɗiɗɗigena yă juya.
Du gav mig din Frelses Skjold, din højre støttede mig, din Nedladelse gjorde mig stor;
37 Na bi abokan gābana na kuma cim musu; ban juya ba sai da na hallaka su.
du skaffede Plads for mine Skridt, mine Ankler vaklede ikke.
38 Na ragargaza su har ba za su iya tashi ba; sun fāɗi a ƙarƙashin ƙafafuna.
Jeg jog mine Fjender, indhentede dem, vendte først om, da de var gjort til intet,
39 Ka ƙarfafa ni da ƙarfi saboda yaƙi; ka sa abokan gābana suka rusuna mini.
slog dem ned, saa de ej kunde rejse sig, men laa faldne under min Fod.
40 Ka sa abokan gābana suka juya suka gudu, na kuma hallaka abokan gābana.
Du omgjorded mig med Kraft til Kampen, mine Modstandere tvang du i Knæ for mig;
41 Sun nemi taimako, amma ba su sami wanda zai cece su ba, ga Ubangiji, amma bai amsa ba.
du slog mine Fjender paa Flugt, mine Avindsmænd rydded jeg af Vejen.
42 Na murƙushe su kamar ƙura mai laushi da iska ke kwashewa; na zubar da su kamar laka a tituna.
De raabte, men ingen hjalp, til HERREN, han svared dem ikke.
43 Ka cece ni daga harin mutane; ka mai da ni kan al’ummai. Mutanen da ban sani ba sun zama bayina,
Jeg knuste dem som Støv for Vinden, fejed dem bort som Gadeskarn.
44 da zarar sun ji ni, sukan yi mini biyayya; baƙi suna rusuna a gabana.
Du friede mig af Folkekampe, du satte mig til Folkeslags Høvding; nu tjener mig ukendte Folk;
45 Duk sukan karai; suna zuwa da rawan jiki daga mafakansu.
hører de om mig, lyder de mig, Udlandets Sønner kryber for mig;
46 Ubangiji mai rai ne! Yabo ya tabbata ga Dutsena! Girma ya tabbata ga Allah Mai cetona!
Udlandets Sønner vansmægter, slæber sig frem af deres Skjul.
47 Shi ne Allah mai sāka mini, wanda yake sa al’ummai a ƙarƙashina,
HERREN lever, højlovet min Klippe, ophøjet være min Frelses Gud,
48 wanda yakan cece ni daga abokan gābana. Ana girmama ka bisa abokan gābana; daga masu tā-da-na-zaune-tsaye ka kuɓutar da ni.
den Gud, som giver mig Hævn, tvinger Folkeslag under min Fod
49 Saboda haka zan yabe ka a cikin al’ummai, ya Ubangiji; zan rera yabai ga sunanka.
og frier mig fra mine vrede Fjender! Du ophøjer mig over mine Modstandere, fra Voldsmænd frelser du mig.
50 Yakan ba sarkinsa nasarori; yakan nuna alheri marar ƙarewa ga shafaffensa, ga Dawuda da zuriyarsa har abada.
HERRE, derfor priser jeg dig blandt Folkene og lovsynger dit Navn, du, som kraftig hjælper din Konge og viser din Salvede Miskundhed, David og hans Æt evindelig.
