Zabura 17

1 Addu’a ce ta Dawuda. Ka ji, ya Ubangiji, roƙona na adalci; ka saurari kukata. Ka kasa kunne ga addu’ata, ba ta fitowa daga leɓuna masu ƙarya.

En Bøn af David. HERRE, hør en retfærdig Sag, lyt til min Klage, laan Øre til Bøn fra svigløse Læber!

2 Bari fiffitawata tă zo daga gare ka; bari idanunka su ga abin da yake daidai.

Fra dig skal min Ret udgaa, thi hvad ret er, ser dine Øjne.

3 Ko ka duba zuciyata, ka kuma bincike ni da dare, ko ka gwada ni, ba za ka sami kome ba; na yanke shawara cewa bakina ba zai yi zunubi ba.

Prøv mit Hjerte, se efter om Natten, ransag mig, du finder ej Svig hos mig.

4 Game da ayyukan mutane kuwa, ta wurin maganar leɓunanka na kiyaye kaina daga hanyoyin tashin hankali.

Ej synded min Mund, hvad end Mennesker gjorde; ved dine Læbers Ord vogted jeg mig for Voldsmænds Veje;

5 Sawuna sun kama hanyoyinka ƙafafu kuwa ba za su yi santsi ba.

mine Skridt har holdt dine Spor, jeg vaklede ej paa min Gang.

6 Na kira gare ka, ya Allah, gama za ka amsa mini; ka kasa kunne ka kuma ji addu’ata.

Jeg raaber til dig, thi du svarer mig, Gud, bøj Øret til mig, hør paa mit Ord!

7 Ka nuna mini girmar ƙaunarka mai banmamaki, kai da kake ceton waɗanda suke neman mafaka daga abokan gābansu da hannunka na dama.

Vis dig underfuldt naadig, du Frelser for dem, der tyr til din højre for Fjender!

8 Ka kiyaye ni yadda ake kiyaye ido; ka ɓoye ni cikin inuwar fikafikanka

Vogt mig som Øjestenen, skjul mig i dine Vingers Skygge

9 daga mugaye waɗanda suke kai mini hari, daga abokan gāba masu mutuwa waɗanda suka kewaye ni.

for gudløse, der øver Vold imod mig, glubske Fjender, som omringer mig;

10 Sun rufe zukatansu marar tausayi, da bakunansu suna magana da fariya.

de har lukket deres Hjerte med Fedt, deres Mund fører Hovmodstale.

11 Sun sa mini ido, yanzu sun kewaye ni, a shirye suke, su jefa ni a ƙasa.

De omringer os, overalt hvor vi gaar, de sigter paa at slaa os til Jorden.

12 Suna kama da zaki mai yunwan abinci, kamar babban zaki mai fako a maɓuya.

De er som den rovgridske Løve, den unge Løve, der ligger paa Lur.

13 Ka tashi, ya Ubangiji, ka yi arangama da su, ka durƙusar da su; ka cece ni daga mugaye ta wurin takobinka.

Rejs dig, HERRE, træd ham i Møde, kast ham til Jorden, fri med dit Sværd min Sjæl fra den gudløses Vold,

14 Ya Ubangiji, da hannunka ka cece ni daga irin mutanen nan, daga mutanen duniyan nan waɗanda ladarsu yana a wannan rayuwa ne. Kakan cika yunwan waɗanda kake so;’ya’yansu suna da isashe suna kuma ajiyar wadata wa’ya’yansu.

fra Mændene, HERRE, med din Haand, fra dødelige Mænd — lad dem faa deres Del i levende Live! Fyld deres Bug med dit Forraad af Vrede, lad Børnene mættes dermed og efterlade deres Børn, hvad de levner!

15 Amma ni, cikin adalci zan ga fuskarka; sa’ad da na farka, zan gamsu da ganin kamanninka.

Men jeg skal i Retfærd skue dit Aasyn, mættes ved din Skikkelse, naar jeg vaagner.